Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kombinationstoner - Kombinatorik - kombinere - kombinerede Jernbanebilletter - kombineret - kombineret Ret - kombineret Sklerose - kombustibel - Kombustorer - Komediant - Komedie - Komedon - Komeflora - Komensky - Komet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toner, er 1740 opdagede af Sorge og 1754 nøjere
undersøgte af Tartini. Senere er de behandlede
af Young, Helmholtz o. a. De har et
Svingningstal, der er Differensen mellem
Svingningstallene af de to Toner, der har fremkaldt dem.
To Toner, der gør 400 og 300 Svingninger i
Sekundet, vil altsaa, naar de klinger samtidig,
lade en Differenstone høre, der gør 100.
Summationstonen, hvis Svingningstal er Summen af
to samtidig klingende Toners Svingningstal, er
vanskeligere at høre. Den er opdaget af
Helmholtz. Begge Slags Toner høres bedst, naar to
stærke, vedholdende Toner frembringes paa
nær ved hinanden liggende Steder, f. Eks. af to
nærstaaende Orgelpiber ell. af to Rækker
Huller i samme Sirene. (Litt.: Helmholtz,
»Die Lehre v. d. Tonempfindungen«
[Braunschweig, 4. Opl. 1877]).
K. S. K.
Kombinatorik (lat.), kombinatorisk
Analyse, d. s. s. Kombinationslære.
kombinere (lat.), forbinde, sammenfatte,
beregne, sammenføje, se Kombination.
kombinerede Jernbanebilletter
(Billethæfter), se Jernbanetariffer.
kombineret (lat.) benyttes i Gynækologi og
Obstetrik som Betegnelse for Indgreb, der
foretages med begge Hænder samtidig
(bimanuelt), saaledes at den ene Haand virker
gennem Moderskeden, den anden paa Kvindens
Underliv (k. Undersøgelse; k. Vending).
(Lp. M.). J. P. H.
kombineret Ret, se militær Retspleje.
kombineret Sklerose er en (sædvanlig
syfilitisk) Rygmarvslidelse, ved hvilken baade
Sidestrengene og Bagstrengene i Rygmarven er
angrebne. Den viser sig ved Stivhed og
Usikkerhed i Benene.
K. H. K.
kombustibel (lat.), brændbar, letfængelig;
Kombustibilier, brændbare Stoffer,
navnlig Brændselsmaterialer.
Kombustorer (lat.). Med dette Navn
betegnede Kemikerne i ældre Tid saadanne
Grundstoffer, som forenede sig med andre
Elementer under Ildfænomen (combustio), f. Eks.
Ilt, Svovl, Klor o. s. v.
(O. C.) R. K.
Komediant (af fr. comédien), Skuespiller
særlig brugt i nedsættende Bet. om en
omrejsende Skuespiller, en farende Artist ell. om en
upaalidelig Natur, der uden Skrupler skifter
Standpunkt.
R. N.
Komedie (lat. eomœdia), se Drama, S
390, samt Oversigterne over de forsk.
Nationallitteraturer.
Komedon, d. s. s. Comedo.
Komeflora kaldes en paa Nordsiden af
Nugssuaks Halvø i Vestgrønland funden fossil Flora,
der bestaar af Bregner, Koglepalmer og
Naaletræer samt ganske faa tokimbladede. K.
antages at tilhøre Kridtformationens nederste
Etage, Neokom, ell. muligvis den næstnederste,
Gault.
J. P. R.
Komensky [’kåmænski.], se Comenius.
Komet (gr., af κομη, »Haar«, Haarstjerne,
ogsaa Halestjerne), en Vandrestjerne, der
adskiller sig fra de øvrige Vandrestjerner ved
sit taageagtige Udseende. Er K. lys nok til at
kunne ses med det blotte Øje, vil man kunne
adskille 3 skarpt begrænsede Partier,
Kernen (nucleus), det den omgivende
Taagehylster, der benævnes Coma, og Halen. Ved
de teleskopiske K. vil som oftest kun Coma
være at se. Kernen er det lysende Midtpunkt,
af Udseende som en alm. Stjerne ell. Planet;
ved enkelte K. har man ikke direkte kunnet
se Kernen, men det er spektroskopisk blevet
bevist, at den var der, ved andre har man
bemærket fl. Kerner, f. Eks. ved K. 1882 II
(opdages fl. K. i eet Aar, betegnes de med
Romertal i kronologisk Orden efter deres
Gennemgang gennem Perihel), hvor der blev set indtil
6 Kerner. Kernen vil for det meste ses i Midten
af K.’s Hoved ɔ: Taagehylsteret omkr. Kernen
— man har dog Eksempler paa, at Kernen har
haft en ekscentrisk Beliggenhed —, og den kan
trods sit punktagtige Udseende være af ganske
betydelig Størrelse. Saaledes var Kernen ved
K. 1811 I af c. 4000 km’s Diameter, ved K. 1858
VI (Donati) af c. 1000 km. Men lige saa stor
Forskel som der kan være ved dens Størrelse,
lige saa forsk. kan ogsaa Kernens Lysstyrke
være. Ved enkelte K. har denne været saa
stor, at Kernen er blevet set midt om Dagen
med blotte Øje, f. Eks. K. 1843 I og 1853 III.
Coma ell. Taagehylstret, der omgiver Kernen,
lyser stærkest, hvor disse berører hinanden,
men svagere, jo længere fra Midten man
kommer, og til sidst vil Coma gaa over i
Himmelgrunden. Halen er en Fortsættelse af Coma og
er, som allerede Seneca bemærkede, vendt fra
Solen. Som oftest vil Halen være svagt
krummet. Dens Længde har varieret ikke lidet og
antaget betydelige Dimensioner i Løbet af kort
Tid, saaledes strakte Halen sig ved K. 1858 VI
over 60°, ved den store K. fra 1861 over 120°.
Undertiden har man set Halen spaltet, saaledes
havde K. fra 1744 i alt 6 Haler, K. fra 1850 I
2 diametralt modsatte Haler. Halen er altid
mindre lysende end Coma og Kernen, og i
Reglen vil dens Rande være mere lysstærke
end Midtpartiet, saa at den faar Udseende af et
cylinderformet hult Taagerør; mangen Gang
er den midterste Del saa lyssvag, at Halen gør
Indtryk af at bestaa af 2 Dele, og ad fotografisk
Vej har man faaet Kendskab til Partier af
Halen, som ikke var synlige for Øjet. Saaledes
viste Fotografiet af K. 1892 I en Deling af
Halen i 8 Stykker, medens man kun kunde se
2. Senere viste Fotografiet af denne K. en i 2
fra dens Hoved adskilt Lysmaterie, som gav
Indtrykket af en nydannet K., af hvis Hoved
der straalede ud et nyt System af lysende Masse.
Noget lgn. har man iagttaget ved K. 1892 III.
Ved Morehouse K. (1908 III) saa man
betydelige Forandringer i Halen fra den ene Nat til
den anden, ja mangen Gang i Løbet af samme
Nat. I det hele under gaar K., saa længe den er
synlig, mange Forandringer; til de
mærkeligste af disse hører de Fluktuationer, man kan
iagttage saavel i K.’s Hale som i Coma, og som
gør Indtryk af lysende Udstraalinger fra K.’s
Indre. Nøjagtigst er disse Fænomener
studerede af Bessel ved Halley’s K. 1835. Man har
ogsaa til sine Tider bemærket, at Kernen
betydelig tog til i Lysstyrke uden at forandre K.’s
Udseende meget væsentlig, saaledes som ved
K. 1884 I, der 23. Septbr forandrede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
