Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kommittere - Kommode - Kommorienter - Kommos - Kommotion - kommunal - Kommunalbeskatning - Kommunalbestyrelse - Kommunallaan - Kommunalskat - Kommunalstyrelse - Kommunard - Kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket de ofte fungerede som Kontorchefer.
1840 deltes Rentekamret og Generaltoldkamret
i Sektioner, der hver forestodes af en Deputeret
med Bistand af en Kommitteret, som ikke var
Kontorchef. Disse Kommitterede havde nok Ret
til at overvære Forhandlingerne i Kollegiet,
men ikke som tidligere Stemmeret. For Tiden
kaldes den Embedsmand, som leder
Fængselsvæsenets Arbejdsdrift, Kommitteret.
P. J. J.
Kommode (fr.). Forsk. Ting er kaldte K.
1) Et Hovedtøj, som hørte til Fontangen
og dannede dens Puld. 2) Et mageligt
Siddemøbel af dette Navn, som omtales i Mm. de
Maintenon’s Inventarier. 3) En Natlampe
af Fajance med et Stel til at bære en lille
Potte, hvori Drikke holdtes varme om Natten,
Natkommoder. En saadan findes paa
Dansk Folkemuseum. 4) Et Møbel, hvis Navn
endnu er bevaret. Ordbøger ældre end 1696
kender det ikke. Dictionnaire de Trévoux (1704)
kalder K. »ny«. 1708 ejede Ludvig XIV K., 1718
kalder Hertuginden af Orléans K. for »en stor
Bordplade (table) med store Skuffer«. Den
ældgamle Kiste havde til Slutn. af 17. Aarh.
været eneste Gemmemøbel; den fik saa fast
Laag, Forsiden forsynedes med
Drageskuffer og blev til en Dragkiste paa Fødder.
Saaledes var de ældste K.; de kom til
Danmark efter 1700. Da Dragkisterne blev mindre,
fik de Navnet K. og omtales i denne Form som
nymodens i Christian VI’s Tid. Opr. havde
Dragkisterne plane Sider, Haandtag og
Nøgleskilter af Metal, i 18. Aarh. svejfedes Siderne
ofte i ekscentriske Bølger og fik Plader af
Marmor. Under Dækpladen fandtes undertiden
et Udtræk til at skrive paa, og Møbelet hed
saa Bureau, hvilket er blevet Fællesnavnet
for alle sv. K. (Litt.: Havard, Dictionnaire
de l’ameublement [1887—90]).
Bernh. O.
Kommorienter (lat.), samtidig Døende. Naar
flere er omkomne ved samme Begivenhed, ved
et Skibbrud, Ildebrand e. l., er det ofte,
navnlig af Hensyn til Arveretsspørgsmaalet, af
Interesse at faa afgjort, hvem af dem, der har
overlevet den anden. Kan dette imidlertid ikke
bevises, er det efter Forholdets Natur klart, at
man ikke kan naa til andet Resultat end at
maatte betragte dem som samtidig afgaaede ved
Døden. Romerretten opstillede dog i visse
Tilfælde mere ell. mindre vilkaarlige
Formodninger, saaledes f. Eks., at naar en Fader omkom
sammen med en voksen Søn, skulde Sønnen
formodes at have overlevet Faderen, medens
det omvendte skulde formodes, hvis Sønnen
ikke var Voksen. I andre Tilfælde fulgte den
dog den naturlige Regel: non videtur alter
alteri supervixisse (den ene kan ikke anses at
have overlevet den anden). I moderne
Retsforfatninger følges alene den sidste med
Forholdets Natur stemmende Regel, jfr f. Eks. den
tyske borgerlige Lovbog § 20 (»Wird vermuthet,
dasz sie gleichzeitig gestorben seien«) og for
dansk Ret D. L. 5—2—53, for norsk Ret
Arvelovens § 77.
K. B.
Kommos, i den gr. Tragedie en Vekselsang
mellem Koret og en af Skuespillerne; den var
for det meste af klagende Indhold.
H. A. K.
Kommotion (lat.), Rystelse, kaldes den
sygelige Tilstand, som kan opstaa, naar et
Organ ell. en Legemsdel direkte ell. indirekte
rammes af et Stød ell. Slag, uden at Læsionen
fremkalder paaviselige anatomiske
Forandringer i vedk. Organ. — Af størst Bet. er
Hjernerystelse.
V. Sch.
kommunal (lat.), hvad der vedrører en
Kommune.
Kommunalbeskatning, se Kommune
(Afsnit K.’s Finansvæsen).
Kommunalbestyrelse, d. s. s.
Kommunestyrelse.
Kommunallaan, se Kommune (Afsnit K.’s
Finansvæsen).
Kommunalskat, se Kommune (Afsnit K.’s
Finansvæsen).
Kommunalstyrelse, d. s. s.
Kommunestyrelse.
Kommunard er Betegnelsen for Deltagerne
i Kommunen i Paris 1871.
Kommune (fr., af lat. communis, fælles)
anvendes efter alm. Sprogbrug ofte som
Betegnelse af Organet for Varetagelsen af de fælles,
nærmest til Bosiddelsen knyttede Anliggender
og Forhold, der som saadanne naturlig opstaar
og udvikler sig mellem Beboerne af de forsk. i
Tidernes Løb fra hverandre sondrede og
selvstændig afgrænsede, stedlige Omraader
(Kommunalstyrelsen); oftere om Indbegrebet af disse
Beboere i det hele (Kommunemedlemmerne) og
oftest maaske endelig om selve det stedlige
Omraade som saadant med Tilføjelse af vedk.
Købstadnavn, Sognenavn, Amtsnavn ell. anden
tilsvarende Angivelse (Kommunekredsen). I
øvrigt skriver Udtrykket sig fra Frankrig, hvor
det først i den tidlige Middelalder brugtes om
de Privilegier og Fribreve, som de større
Købstæder lidt efter lidt tiltvang sig fra deres
feudale Overherrer, og senere om selve disse Byer,
indtil det omsider fik den ovenanførte alm. Bet.
i Europas offentlig-retlige Sprog. K. danner
Overgangs- og Forbindelsesledet mellem
Privatlivet og Statslivet. Spørgsmaalet om
Indholdet og Omfanget af de kommunale Anliggender
er blevet meget afvigende besvaret efter de
vekslende Tiders Opfattelse og Krav. Paa
Middelalderens Tendens til i mangfoldig Retning
at udvide det kommunale Omraade fulgte det
absolutte Kongedømmes Bestræbelser for at
brede Statsbegrebet og Statsmagten ud over alle
Grænser, ubekymret, om det derved forgreb
sig paa Forhold og Tilstande, der i og for sig
faldt aldeles uden for Statens Rækkevidde (se
Absolutisme). I vore Dage vil vistnok flg.
Anliggender i Reglen helt ell. delvis være
undergivet kommunalt Styre: Fattig- og
Forsørgelsesvæsenet, Vejvæsenet, det elementære
Skolevæsen, Politi- og det alm. Næringsvæsen,
Havnevæsenet, for saa vidt ikke visse Havne
er henlagte umiddelbart under Staten; en Del
Landboanliggender, saasom Omsorg for Hegn og
Fred, for skadeligt Vands Afledning o. l.;
Varetagelse af rent stedlige Indretninger og
Foranstaltninger, saasom Brolægning, Belysning,
Vandforsyning, Kloakledninger, Renlighed,
Snekastning, Torveorden, Bygnings- og
Sundhedsvæsen o. s. v. og endelig Tilvejebringelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
