Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunitetet - Kommutation - Kommutator - Komnenos - Komorn - Komos - Komotau - Kompagni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
900 Kr aarlig (i alt c. 300000 Kr aarlig). K.
uddeler desuden 75000 Kr aarlig i anden
Understøttelse til de Studerende (som Understøttelse
af K.’s Midler, nu ogsaa til Kvinder, som
Kandidatstipendier, Rejsestipendier og Stipendier
til unge Videnskabsmænd). K. raader over
meget betydelige Kapitaler (c. 10 Mill.) og store
Indtægter (c. 450000 Kr) og har ogsaa
understøttet Univ., naar særlige Krav som
Opførelse af ny Bygninger o. l. til Videnskabens
Fremme (f. Eks. Universitetsbiblioteket, det
naturhistoriske Mus., bot. Have, Studiegaarden)
krævede betydelige Pengemidler. K. har en
egen Styrelse, der vælges af den alm.
Lærerforsamling. (Litt.: Fr. Reinhardt, »K. og
Regensen fra deres Stiftelse til vore Dage«
[Kbhvn 1862]).
Cl. W.
Kommutation (lat.) er den Vinkel ved Solen
i Ekliptikkens Plan mellem Retningslinien til
Jorden og et andet Himmellegemes Steds
Projektion paa Ekliptikken. K. er det samme som
Jordens heliocentriske Elongation fra
Himmellegemet og er 0 ved Opposition, 180° ved
Konjunktion.
J. Fr. S.
Kommutator, se Strømvender.
Komnenos, en gr. Adelsslægt, som i længere
Tid beklædte Kejsertronen i Konstantinopel.
Den første Kejser af denne Slægt var Isaak I,
som dog kun regerede i 2 Aar (1057—59); først
med Alexios I kom Slægten K. atter paa
Tronen (1081) og vedblev at beklæde den indtil
1185. Kejserne af denne Slægt var
gennemgaaende betydelige Mænd, som ogsaa besad
litterære Interesser. Alexios I’s Datter var Anna
Konmena. Den sidste komnenske Kejser,
Andronikos I’s Sønnesøn, Alexios K., blev 1204
Kejser i Trapezunt, hvor hans Efterkommere
vedblev at herske indtil Rigets Undergang 1461.
Derefter spredtes Slægten over mange Lande;
endnu 1782 anerkendte den fr. Konge en vis
Demetrios K. fra Korsika som en Efterkommer
af den gl. Kejserslægt.
H. H. R.
Komorn [’ko.mårn] (ung. Komárom), 1)
Tidligere Komitat i Ungarn, paa begge Sider af
Donau, hvor denne optager Waag, og
strækkende sig fra Bakony Wald Bjergstrøget mod
S. over flade, sumpede Strækninger mod N.
Nu delt mellem Tschechoslovakiet og Ungarn.
2) Fristad i Ungarn ved Waags Udmunding i
Donau og ved den østlige Spids af Øen Schütt,
ligger ved Buda-Pest—Pressburg-Banen lige
over for Uj-Szögny, med hvilken den er
forbunden ved en Pontonbro, og har (1910) 22000
hovedsagelig magyariske kat. Indb.; betydelig
Handel med Korn, Vin, Træ og Fisk. Skilt fra
Byen ved Anlæg ligger i en Afstand af 1 1/2 km
den opr. af Matthias Corvinus byggede, 1550
og 1663 ombyggede og 1808 betydelig udvidede
Fæstning K., hvis Fæstningsværker strækker sig
over en Omkreds af 11 km. I de ung.
Revolutionskampe 1848—49 blev K. forgæves belejret
af Østerrigerne og kom først ved Kapitulationen
i Septbr 1849 tilbage til Østerrig.
G. Ht.
Komos (gr.) (Comus), i Oldtiden lystigt
Optog af unge Mennesker, der med Musik og
under al Slags munter Spøg drager Byen rundt;
spc. bruges Benævnelsen om de af Dans og
Sang ledsagede Fester, hvormed Sejren i
Væddekamp for det meste fejredes, og endelig
om festlige Optog til Ære for en Guddom, især
Dionysos; Deltagerne bar ofte Masker. Paa de
gr. Vaser med røde Figurer er en af fl. ell.
færre Personer sammensat K. til Dionysos en af
de jævnligst forekommende Fremstillinger (jfr.
Fig.). K. er tillige som Personifikation af
Drikkelaget en Satyr i Dionysos’ Følge.
H. A. K.
 |
| Komos. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
