Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompressionsfyrtøj - Kompressionsføring - Kompressionsmyelitis - Kompressionspumpe - Kompressorier - komprimere - komprimeret Akselstaal - komprimeret Luft - Kompromis - kompromittere - Komptabilitet - Komptør - kompulsiv Tvang - komputabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kompressionsfyrtøj, se Fyrtøj.
Kompressionsføring, ved riflede
Haandskydevaaben den særegne Føring af Skarpet i
Riffelgangene, som finder St. ved dettes
Sammentrykning efter Bredden. Skarpet har
saaledes et noget større Tværmaal end Løbet, og
Blyet tvinges ved Krudtgassens Tryk ind i
Riffelgangene. Denne Føring kan kun bruges
ved Bagladevaaben. Den medfører, naar
Skarpet ikke er beklædt med en Kappe af Staal ell.
Nikkel, at der sætter sig Bly i Riffelgangene.
Ved de moderne, smaakalibrede Geværer
bruger man, dels for at undgaa Forblyning af
Løbet, dels for at faa en sikker Føring,
kappeklædte Skarp.
(E. P.). C. Q.
Kompressionsmyelitis er Betegnelse for
Rygmarvslidelser, hvor Rygmarven paa et
begrænset Parti bliver sammenpresset. Saadan en
Sammenpresning kan skyldes en Svulst, en
tuberkuløs Betændelse i Hvirvlerne ell. være
Følge af Brud paa Rygraden ell. Forskydning
(Luksation) af Hvirvlerne. K. viser sig ved
Smerter, Følelsesløshed og Lammelser, der alt efter
Lidelsens Sæde kan vise sig i Benene alene,
Kroppen og Benene ell. Armene, Kroppen og
Benene. Lammelserne kan være mere ell.
mindre udtalte efter Sammenpresningens Grad,
sædvanlig er de ret alvorlige. Foruden de
nævnte Symptomer findes ofte Vanskeligheder
ved Vandladningen, som kan medføre
Blærebetændelse og Nyrebetændelse og derved føre
til Døden. K. kan i en Del Tilfælde, særlig hvor
den skyldes Svulster, helbredes ved operativ
Behandling; hvor den skyldes tuberkuløse
Lidelser, kan man se Helbredelse efter
Lysbehandling.
K. H. K.
Kompressionspumpe ell.
Fortætningspumpe, se Luftpumpe.
Kompressorier (lat.), Apparater til at
udøve Tryk paa et bestemt begrænset Sted af
Legemet. De bestaar som Regel i en Pelot, som
trykkes ind mod det Sted, hvor Trykket skal
udøves, ved elastisk Rem ell. ved Bøjler med
Skruer. Enkelte K. er ogsaa konstruerede som
Tænger med lange krumme Grene, hvorved man
kan faa en paa den ene Gren anbragt Pelot
ført dybt ind mod det ønskede Punkt. De fleste
saadanne K. er konstruerede for at udøve Tryk
mod en Pulsaarestamme og saaledes standse
Blødning fra dennes Omraade. K., anvendte i
dette Øjemed, kommer meget nær ved
Tourniquetten (s. d.).
(E. A. T.). V. Sch.
komprimere (lat.), sammenpresse,
sammentrykke, holde i Tømme.
komprimeret Akselstaal, Rundjern, der
ved Trækning ell. Koldvalsning er gjort stivere
mod Vridning og samtidig har faaet en nøjagtig
Diameter og glat Overflade, saaledes at
Afdrejning spares. P. Gr. a. Egenspændinger i
Materialet krummer slige Aksler sig, naar der
udarbejdes en Kilegang i dem.
E. Su.
komprimeret Luft (sammenpresset Luft)
fremstilles fabrikmæssig i forsk. Øjemed.
Fortættet Kulsyre forhandles (flydende) i
Jernflasker og anvendes bl. a. ved Udskænkning
af Øl, efter af den flydende Kulsyre ved
Formindskelse af Trykket atter har antaget
Luftform. Ilt og Brint (luftformige)
forhandles paa lgn. Maade, sammenpressede til
100 Atmosfærers Tryk ell. mere, og kan bl. a.
anvendes ved Fremstilling af Knaldgasflammen.
Acetylen i sammenpresset Tilstand er
farlig p. Gr. a. sin Tilbøjelighed til at eksplodere.
Atmosfærisk Luft under stærkt Tryk
anvendes i fl. tekniske Øjemed, saaledes til
Drift af Torpedoer, hvor den medføres i stærke
Beholdere, og til Tunnelboring, hvor den føres
til Arbejdsstedet gennem Rør. De
Varmefænomener, der ledsager dens Sammentrykning og
Udvidelse (se Luft), medfører et betydeligt
Arbejdstab, og dens Anvendelse er derfor i
mange Tilfælde uøkonomisk.
K. S. K.
Kompromis [ell. -’mi] (fr.) bruges om
Aftaler saavel mellem Privatpersoner som og
hyppig mellem forsk. politiske Partier, hvorved de
med større ell. mindre gensidig Opgivelse af
deres principielle Standpunkt og derpaa
støttede formentlige Retskrav forener sig om en vis
endelig ell. midlertidig Afgørelse af et mellem
dem omtvistet Anliggende. Om K. i Bet. af
Aftale om Voldgift, se Voldgift.
(C. V. N.). K. B.
kompromittere (lat.), stille blot, give en
Blottelse, mistænkeliggøre (sjældent: indgaa et
Kompromis).
Komptabilitet (fr.), Regnskabsaflæggelse,
Regnskabsforpligtelse, Regnskabsansvar.
Komptabilitetslov, Lov ang.
Statshusholdningen Regnskabsformer.
Komptør (fr.), Tælle- eller Regneapparat.
Udtrykket kan bruges om mange forsk.
Apparater saasom Skridttællere, Redskaber til at
tælle Cyklehjuls Omdrejninger ell. en
Dampmaskines Stempelslag — ogsaa undertiden om
Gasmaalere o. l.
K. S. K.
kompulsiv Tvang, en ved Trusler, altsaa
ved psykologisk Paavirkning fremkaldt Tvang,
i Modsætning til den rent fysiske, absolutte ell.
mekaniske Tvang. Ved den sidstnævnte Tvang
benyttes Personen i en stærkeres Magt som blot
villieløst Redskab; i første Fald udfører
Personen, skønt tvungen, dog Handlingen ved en
Villiesakt (coactus voluit). Derfor kan han efter
Omstændighederne straffes for Forbrydelser,
han har begaaet under Paavirkning af Trusler,
medens Straffrihed er en nødvendig Følge, naar
han har maattet ligge under for uovervindelig
Tvang. Derimod kræver Kontraktfrihedens
Grundsætning, at Løfter, fremkaldte ved hvilken
som helst Tvang, maa være ugyldige. I øvrigt
kan ikke blot egl. Trusler, men efter
Omstændighederne ogsaa fysisk Vold anvendes som
Middel til k. T., nemlig naar Volden, uden at
være absolut, virker som psykologisk
Paavirkningsmiddel, som et, endog særlig kraftigt
»slaaende Argument«. Se i øvrigt Tvang.
K. B.
komputabel (nylat.), beregnelig.
Komputable er Fordringer, der angaar
Genstande af samme Art. Hovedeksemplet
herpaa er Pengeydelser; men ogsaa andre Tilfælde
kan tænkes, f. Eks. to Fordringer, der begge
angaar Ydelsen af en bestemt Vareart af samme
Kvalitet. Begrebet har særlig Bet. ved
Modregning, idet kun Fordringer, der er komputable,
kan bringes i Modregning mod hinanden. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>