Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongespejlet - Kongestin - Kongestion - Kongestionsabsces - Kongetiende - Kongetiger - Kongetræ - kongevalgte Landstingsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at paavise direkte Laan; men de Dele, som
handler om nordiske Forhold og særlig om
Hirden, er originale og forudsætter fortroligt
Kendskab til Hjemmet. Sproget i K. er
ejendommeligt, det er blevet kaldt »sirligt«, og
dette passer godt, idet Forf. tydelig har
arbejdet efter lat. Mønstre og har stræbt efter at
overføre disse paa Modersmaalet; han
efterligner den lat. Ordfylde, bruger dobbelte
Prædikater, hyppige adjektiviske Bestemmelser og
afrundede Perioder, ofte rytmiske Skildringer,
som nærmer sig poetisk Ordpragt og ofte
bliver kedelige. K. kendes i norske Haandskrifter
fra 2. Halvdel af 13. Aarh. og i isl. fra 15. og
16.; det blev kendt i Danmark ved Arild
Huitfeldt, som troede, at Kong Sverre var Forf.;
det blev udg. første Gang af Rektor Halfdan
Einarsson (Kbhvn 1768) med dansk og lat.
Overs., siden af Munch og Keyser (Kria 1848
som Universitetsprogram) og af Brenner
(München 1881). Den amer. Historiker Larson har
overs. K. til Engelsk med en udførlig
Indledning om Værkets Indhold og dets Kilder. De
ældre Udgivere mente, at K. var forfattet i
Midten ell. Slutningen af 12. Aarh., men efter
at Artillerikaptajn O. Blom (1867) havde
paavist, at de Kostumer og Vaaben, som
forudsættes i K., hører til 13. Aarh., er man blevet enig
om at sætte Forfattelsestiden til omtr.
1220—30, altsaa under Haakon den Gamle. Forf. har
aabenbart været en Gejstlig, som har været
i Kongens Tjeneste, og han har boet i det
nordlige Norge; han er kendt i Nordland, og
Bemærkninger om Dagens Længde »henpeger paa
et Landstrøg noget sydligere end Haalogaland,
Namdalen ell. det nordlige Trondhjem«; 1885
har Prof. Geelmuyden af disse Udtryk beregnet,
at han maia have boet ved 64° 50′; det er
derfor rimeligt i Forf. at søge en Kannik i
Nidaros, som har haft sit Kannike gæld i Nærø i
Namdalens ydre Egne, men som længe har
været Skriver i det kgl. Kancelli og maaske i
Kong Haakon’s Tjeneste gjort udenlandske
Rejser. Bogen har i Norge haft Indflydelse baade
socialt ved Hirden og i Litt.: de Reformer, han
foreslaar, om Kongearv og Rigets Udelelighed,
om Afskaffelse af Frændebøder, blev indførte af
Kong Haakon 1260, og andre er indførte i
Landsloven af 1274 og den samtidige Hirdskraa,
hvis Sprog ofte minder om K. Et lat. Uddrag
af K. — om Mirabilia i Norge og Irland — var
allerede blevet kendt i Danmark ell. Sydsverige
ved en Gejstlig i Hertuginde Ingeborg af
Hallands Tjeneste; Stykket om Island blev skarpt
kritiseret af Arngrim Jonsson i hans Brevis
commentarius de Islandia (Kbhvn 1593), og
Stykket om Hvaler og Sæler kom gennem Peder
Claussøn til Ole Worm, som gengav hele dette
Afsnit paa Latin i Museum Wormianum (Kbhvn
1655). Af en ny tidsmæssig Udg. af K. er 1.
Hæfte udkommet ved Prof. Finnur Jonsson,
Kbhvn.
(G. St.). Abs. T.
Kongestin, et giftigt Stof i Søanemoner
(Aktinier) og Muslinger. Det frembringer,
indsprøjtet under Huden, stærk Kongestion af
Tarmens og de øvrige Bugindvoldes Kar, deraf
Navnet, der er dannet af Ch. Richet (se
i øvrigt Anafylaksi).
O. T.
Kongestion (lat.), Blodtilstrømning.
Kongestionsabsces [kån-], d. s. s.
Sænkningsabsces. Smlg. Absces.
Kongetiende, se Tiende.
Kongetiger, se Tiger.
Kongetræ, forsk. rødviolette Træsorter, der
særlig bruges til Drejer arbejder o. l. En smuk
Sort, med mørk Marmorering, faas fra
Madagascar. Andre Sorter, f. Eks. det mindre
holdbare Fikatintræ, faas fra Sydamerika.
K. M.
kongevalgte Landstingsmænd. Medens
allerede den danske Fællesforfatningslov af 2.
Oktbr 1855, ja allerede Frd. 26. Juli 1854
indførte kongevalgte Medlemmer i Rigsraadet, kan
der først tales om k. L. efter Grl. 18. Novbr
1863, da Rigsraadet fra at være et Etkammer
gik over til at bestaa af to Kamre, Folketinget
og Landstinget. Dette sidste Kammer talte i alt
83 Medlemmer, deraf 65 valgte af Vælgere med en
aarlig Indtægt af mindst 1200 Rdl. og 18 udnævnte
af Kongen for 12 Aar. Ved de k. L. tænktes dog
særlig paa dem, der fik Sæde i Rigsdagens
Landsting, ved Grl. af 28. Juli 1866. Iflg. denne
Grl.’s § 34 udnævnte nemlig Kongen 12
Medlemmer af Landstinget, og dette Valg skulde
iflg. § 39 ske paa Livstid bl. Mænd, der var ell.
havde været Medlemmer af Kongerigets
tidligere ell. bestaaende repræsentative
Forfatninger. Disse 12 k. L. kom faktisk — og det var
utvivlsomt ogsaa Hensigten — til at fungere som
Tungen paa Vægtskaalen mellem de af alm.
Valgret og af privilegeret Valgret udgaaede
folkevalgte Dele af Landstinget. Men da de
første Gang valgtes alle paa een Gang af et
konservativt Ministerium og da de var
udnævnte paa Livstid, samt næsten alle blev
meget gamle, blev de alle i første Omgang en
paalidelig Støtte for Højres Sag og en i den
første Menneskealder urokkelig Mur mod
Venstres Forsøg paa at faa Flertal i Landstinget.
Derfor opstillede J. A. Hansen den Lære i 1873,
at de k. L., skønt de var udnævnte paa
Livstid, maatte rammes af Landstingets Opløsning,
eftersom de ikke udtrykkeligt var undtagne fra
Opløsningen saaledes som de paa 12 Aar
udnævnte Kongevalgte i Forf. L. 2. Oktbr 1855
og Grl. 18. Novbr 1863 samt i selve Grl. 28.
Juli 1866, 1. midlertidige Bestemmelse.
Denne Lære, der efterhaanden kuldlystes af
de forsk. Venstrepartier, men bekæmpedes lige
saa haardnakket fra Højres Side, gav ikke blot
Anledning til en livlig litterær Diskussion, jfr.
ndf., men fik ogsaa ikke ringe politisk Bet., da
Venstre omsider kom til Roret i 1901. Da
nemlig Ministeriet I. C. Christensen i 1905 søgte at
gennemføre en ganske lille
Grundlovsforandring, hvorom der reelt ikke herskede nogen
Uenighed mellem Partierne, strandede denne
paa, at Højre i Landstinget, inden det gik med
til en Grundlovsopløsning af begge Ting,
krævede klar Besked af Regeringen ang. dette
Spørgsmaal, og da de skiftende
Venstreregeringer stadig gav et undvigende Svar herpaa,
undlod Landstinget Gang paa Gang at fremme
Grundlovsforslaget. Derved voksede imidlertid
Grundlovsændringen i Omfang, indtil den ogsaa
gik ud paa fuldstændig Omdannelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
