Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Valdemars Jordebog - Konia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelser fra de senere Aar (Weibull) er dette Forhold
ikke oprindeligt. De allerfleste af de
Optegnelser, som henføres til K. V. J., har fra først af
udgjort et Haandskrift for sig, og det store
Blandingshaandskrift er først opstaaet ved
Forening af dette med en Rk. mindre
Haandskrifter. Det er kun den førstnævnte Bestanddel af
Haandskriftet, der i det flg. tages Hensyn til,
idet der bortses fra, at Haandskriftet ogsaa
udenfor den rummer enkelte beslægtede
Optegnelser. Jordebogen stammer ligesom de;
øvrige Dele af Haandskriftet fra c. 1260, men er
en Afskrift af ældre Forlæg af vekslende Alder,
dog sikkert i det hele tilhørende 13. Aarh. og
næppe den allerførste Del af dette. Det ndf.
anførte »Hovedstykke« har i Overskriften
Aarstallet 1231. Indholdet er en Rk. af hinanden
uafhængige Optegnelser aabenbart bestemte til
praktisk Brug i det kgl. Kammer. Ang.
Karakteren af de fleste af dem er der ingen Tvivl,
selv om Fortolkningen af mange Enkeltheder
kan volde Vanskelighed. En af dem indeholder
saaledes en summarisk Liste over det egl.
Krongods (konunglef, modsat Kongens private
Ejendomme ell-, patrimonium), en anden, den
saakaldte Hallandsliste, en herredsvis ordnet
Fortegnelse over samtlige de Kongen
tilkommende Indtægter af Halland, saavel Skatte-
som Godsindtægter, tilligemed Oplysninger om
Antallet af Bønder i hvert Herred og om
Landsdelens milit. Inddeling i Skipæn og Havne,
en tredie, Falsterslisten, en Fortegnelse over
samtlige Landsbyer paa Falster med Angivelse
af deres Tilliggende, udtrykt dels i Bol, dels
i Mark Skyld, samt Oplysning om, hvor megen
Jord Kongen og visse andre Personer ejer dér,
en fjerde en Fortegnelse over Kongens Jord
paa Lolland, en femte, Ølisten, en Liste over
alle de mindre Øer med Oplysning om, hvad
Vildt der fandtes, om Kongen havde vilde
Heste dér. og om der var et Hus, formodentlig
et Jagthus, til Brug for Kongen. En vigtig Liste
angaar endvidere Forholdene paa Femern, to
forsk. Lister Forholdene i Estland. Alle disse
Stykker, tilligemed fl. mindre Optegnelser,
udgør dog kun omkr. Halvdelen af Jordebogen.
Den anden Halvdel, der indleder denne, er
et stort sammenhængende Stykke, som man,
da Haandskriftet ikke selv giver det noget
Navn, blot plejer at kalde for Hovedstykket.
Dette Stykke er inddelt i en lang Rk.
Rubrikker, een for hvert Herred i Landet, i Jylland
med Herrederne ordnede efter Sysler, og
meddeler under de enkelte Rubrikker en ret broget
Blanding af Oplysninger om kgl. Indtægter og
kgl. Gods, det sidste antagelig det private Gods,
hvorved denne Liste supplerer Krongodslisten.
Den Form, hvorunder Oplysningerne meddeles,
er temmelig uensartet, og det hele ikke præget
af nogen fast Plan. Medens der paa Steder
gaas stærkt i Detailler, er Angivelserne til
andre Tider summariske, ligesom de Udtryk,
hvori ensartede Forhold omtales, stadig
veksler. Adskillige Forhold berøres kun rent
lejlighedsvis, tilsyneladende ganske tilfældigt, og et
ret stort Antal Rubrikker staar helt tomme.
Under disse Omstændigheder kan det ikke
forbavse, at Fortolkningen af Hovedstykket har
voldt de største Vanskeligheder, og noget alm.
anerkendt Resultat er da indtil videre heller
ikke naaet. Den nyeste Teori, der er fremsat
af Weibull, gaar ud paa, at Hovedstykket er
en Fortegnelse over de Indtægter, som skulde
indgaa i Kongens Kasse i Sommerhalvaaret,
nærmere bestemt Sommerhalvaaret 1232.
Herved skal navnlig de mange Inkonsekvenser og
Lakuner finde deres Forklaring, idet de
manglende Indtægter er indgaaede i Vinterhalvaaret
og derfor ikke omtales i denne, men i en anden
nu tabt tilsvarende Optegnelse. Det er dog
absolut ikke lykkedes Weibull at føre noget
Bevis for denne Teori, der af fl. Grunde er
ret usandsynlig, og den er ogsaa bleven bestemt
modsagt af Erslev. Maaske er den rigtigste
Opfattelse af Hovedstykket den, at det er en
1231 i det kgl. Kammer ell. Kancelli anlagt
Optegnelsesbog, hvori man vel straks har
indført en hel Del Oplysninger, dog uden at lægge
an paa egl. Fuldstændighed, men som i øvrigt
har været bestemt til efterhaanden at suppleres,
naar yderligere Oplysninger kom Kancelliet
ihænde. Da Hovedstykket kun kendes i en
Afskrift, som maa antages bestemt til praktisk
Brug, kan man heller ikke vide, om der ikke
er udeladt Ting, som paa Afskriftens Tid ikke
længere havde Interesse. Hvad Enkeltheder i
Hovedstykket angaar, drejer Striden sig
navnlig om, hvorledes de under de fleste, men
langtfra alle Rubrikker straks efter Herredsnavnet
anførte runde Summer er at forstaa. Den
sandsynligste Forklaring er den af Erslev fremsatte,
at de nævnte Summer er den Afgift,
Ombudsmanden i vedk. Herred svarede Kongen, altsaa
Kongens Nettoindtægt af Herredet.
Uanset de mange Tvivl, der knytter sig til
K. V. J., er denne en overordentlig vigtig Kilde
til Danmarks indre Historie i Middelalderen,
og den er, i det mindste i det nordlige Europa,
i sin Art ret enestaaende. Mange Sider af
Datidens Samfundsforhold faar man overhovedet
kun gennem den et nærmere Indblik i, og hertil
kommer den store historisk-topografiske
Interesse, der knytter sig til adskillige af
Stykkerne, hvis talrige Stednavne, der her ofte
forekommer i den ældste kendte Form, udgør et
vigtigt Materiale for Stednavneforskningen.
(Litt.: Den bedste Udgave af K. V. J. er O.
Nielsen, »Liber Census Daniæ. Kong
Valdemars Jordebog« [Kbhvn 1873]. Omtr. samtidig
med denne Udgaves Fremkomst var Jordebogen
Genstand for en heftig videnskabelig Kontrovers,
hvori de vigtigste Indlæg var C.
Paludan-Müller, »Studier til Danmarks Historie i 13.
Aarh.« II [i Vidensk. Selsk. Skr, 5. Rk., 1871]
og Johs. Steenstrup, »Studier over Kong
Valdemar’s Jordebog« [Kbhvn 1874]; de
vigtigste Bidrag til Belysning af Jordebogen fra
senere Tid er Kr. Erslev, »Valdemarernes
Storhedstid« [Kbhvn 1898], se navnlig S. 67
flg., og L. Weibull, »Kung Valdemars
Jordebok« [Kbhvn 1916], jfr. »Hist. Tidsskr.«, 8. Rk.
VI, S. 215—3» og »Nord. tidskrift« 1917, S. 585
flg.]).
P. J. J.
Konia (Konieh, Oldtidens Ikonion), By i
det indre af Lilleasien, Hovedstad i Vilajetet K.
(c. 102100 km2 med 1 Mill. Indb.), ligger 1150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
