Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsensualkontrakt - konsentere - konservativ - Konservator - Konservatorium - konservere - Konserver - Konservering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlers Nærværelse og heller ikke kunde
udtømme de mange Muligheder for Forpligtelser,
som særlig gensidige Obligationsforhold kan
afføde, anerkendtes der efterhaanden mange
Undtagelser fra Reglen om, at Stipulation var
nødvendig til Rets Stiftelse. Som saadanne
Retshandler, der kunde stiftes uden Stipulation, kan
særlig nævnes de praktisk vigtige
Realkontrakter og K. De sidste kaldtes saaledes, fordi de
stiftedes solo consensu (ved den blotte
Overenskomst), og omfattede emptio-venditio (Køb og
Salg), locatio-conductio (Leje), societas
(Interessentskab) og mandatum (Fuldmagt), hvortil
senere kom contractus emphytenciarius
(Forpagtning).
K. B.
konsentere (lat.), stemme overens,
indvillige i, tillade noget.
konservativ (lat.) kaldes den, som holder
paa »det bestaaende og fra Fædrene
nedarvede«, hvad enten det gælder Statsforfatning
(politisk k.) ell. videnskabelige Synsmaader,
Sæder ell. Skikke. — Konservativisme ell.
Konservatisme, den i saadan Retning
gaaende Livsopfattelse hos den enkelte ell. som
Partibetragtning, hvor det gælder Politik.
(C. V. N.). K. B.
Konservator (lat.: »Bevarer«), uden for
Danmark Titel for Forstandere for ell.
overordnede Tilsynshavende med Samlinger,
Museer o. l.; i Danmark den tekniske Tilsynsmand.
H. A. K.
Konservatorium (nylat.), den alm.
Betegnelse for en højere Læreanstalt for Musik.
Saavel Institutionen som Navnet stammer fra
Italien; det var opr. fromme Stiftelser til
Optagelse af fattige Børn, der, naar de viste
Anlæg derfor, modtog Undervisning i Musik. De
ældste K. oprettedes i Neapel i 16. Aarh.; fire
saadanne blev 1808 slaaede sammen til Collegio
reale di musica. Ogsaa i Venedig oprettedes
tidlig de første Musikskoler under Navnet
Ospedale, og efterhaanden fik hver større By i
Italien sit K. I Frankrig lagdes 1784 Grunden til
det senere saa berømte Conservatoire de
musique, idet der oprettedes en Musikskole under
Navnet École royale de chant et de déclamation,
nærmest til Uddannelse af Operasangere; 1793
udvidedes den til Institut national de musique
med det Hovedformaal at uddanne
Instrumentalmusikere til Hæren, og 1795 fik den sin
endelige Skikkelse og det senere bibeholdte
Navn. Paris-K. var i sin Tid toneangivende i
hele Europa; de af det udgivne
Elementarbøger ell. saakaldte Méthodes de conservatoire
benyttedes overalt; Undervisningens Gang
fastsattes af en Comité des études, i hvilken
Frankrigs mest fremragende Musikere havde Sæde,
de fremmeligste Elever modtog Præmier, af
hvilke den største var Statsstipendiet Grand
prix de Rome med Forpligtelse til et treaarigt
Studieophold i Italien. Bl. K.’s Direktører siden
dets Oprettelse skal nævnes Cherubini, Auber
og Thomas. Med Paris-K. som Forbillede
oprettedes snart lgn. Institutioner i alle Europas
større Byer, i Prag 1811, Wien 1817, Bryssel
1833; under Mendelssohn’s Ledelse aabnedes
1843 K. i Leipzig, der Aartier igennem nød
stort Ry ved Lærerkræfter som Moscheles,
David, Schumann, Hauptmann o. fl.; i den nyere
Tid er det blevet overfløjet af den kgl.
Højskole i Berlin, der falder i 3 særskilte
Afdelinger, en for Kirkemusik (oprettet 1822), en for
musikalsk Komposition (1833), og den
betydningsfuldeste, Afdelingen for udøvende
Tonekunst, der aabnedes 1869 under Joachim’s
Ledelse. Andre betydelige K. findes i Köln,
Dresden, München, Antwerpen, London, Varszava,
Petrograd, Moskva, Madrid, New York o. s. fr.
I Sthlm stiftedes »Musikaliska Akademien« 1771,
men antog først 1867 Navn af K. I Kbhvn
grundlagde 1827 Syngemester Siboni et
Musikkonservatorium med det Formaal at skaffe gode
Sangkræfter til Teatret; det blev nærmest en
Elevskole for Operaen og bestod kun henved
15 Aar. Kbhvn’s
Musikkonservatorium grundlagdes af en Privatmand, Juveler P.
W. Moldenhauer, der ved Test. af 17. Novbr
1861 bestemte, at hele hans efterladte Formue
skulde anvendes til et K. under Ledelse af
Gade, Hartmann og Paulli. Jan. 1867 traadte K.
i Virksomhed under den nævnte Bestyrelse; ved
Gade’s Død 1890 valgtes Carl Helsted i hans
Sted, og ved Paulli’s Fratræden overtog Aug.
Winding hans Plads, der atter ved dennes Død
gik over til Otto Malling. 1891 beskikkede
endvidere Kultusministeriet Kontorchef i dette
Stemann til 4. Medlem af Bestyrelsen; den
nuværende Bestyrelse bestaar af Anton Svendsen,
Carl Nielsen, R. Bergh og A. P. Weis.
Musikkonservatoriet havde i en lang Aarrække
Lokale i Bredgade, fik 1889 sin egen Bygning i
Vestervoldgade, som det 1905 ombyttede med
en særlig til dette Brug opført statelig
Bygning ved Vestre Boulevard. (Litt.: Angul
Hammerich, »Kbhvn’s
Musikkonservatorium 1867—92« [Kbhvn 1892]; Gustav Hetsch
»Det kgl. danske Musikkonservatorium
1867—1917« [Kbhvn 1917]).
S. L.
konservere (lat.), bevare, vedligeholde,
holde i god Stand.
Konserver, se Konservering.
Konservering (lat.). Da de allerfleste af
vore Nærings- og Nydelsesmidler i deres
naturlige Tilstand afgiver en fortrinlig Jordbund
for Bakterier, Gær og Skimmelsvampe, der ved
ax vokse paa og i dem frembringer Gæringer
og Forraadnelse, er det, naar man vil opbevare
dem i længere Tid, nødvendigt at underkaste
dem en særlig Behandling, en K. Denne kan
enten gaa ud paa at forandre dem saaledes,
at de forsk. Svampe ikke kan vokse paa dem,
ell. den kan gaa ud paa at dræbe de allerede
tilstedeværende Svampe og forhindre ny i at
komme til Stede, idet der dog ogsaa findes
Behandlingsmaader, der staar paa Overgangen
mellem disse. Saaledes, behandlede Fødemidler
kaldes med et fælles Navn Konserver.
Den førstnævnte Art af K. iværksættes ved
Tørring, ved hvilken man berøver
Svampene den vigtigste Betingelse for deres Trivsel,
nemlig Vand. Tørringen kan foretages paa
mange Maader; saaledes ved Opvarmning, hvilket
f. Eks. alm. anvendes ved Tørring af Frugter
og Mælk; ved Tørring i fri Luft, hvilket
anvendes ved Fremstilling af Tørfisk og enkelte
Kødkonserver; ved Anvendelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
