Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsignation - konsignere - Konsistens - Konsistensfedt - Konsistorialforfatning - Konsistorialraad - Konsistorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid i mindre Grad for alm. Forbrugsartikler,
men ret ofte for Indførelse, særlig af
Industrivarer, som Maskiner, Motorer etc. paa
Markeder, hvor fast Aftager vanskelig kan findes,
idet de paagældende Branchers Handlende
stiller sig afventende, hvorledes det ny Fabrikat
ell. den ny Artikel vil finde Afsætning.
b) Kredit-K. er en Afart af
Kommissionshandel. Formaalet er her vel det samme: at
finde Afsætning paa fremmed Plads, men
Grunden til, at Varerne her gives i K., skønt
Konsignataren gerne vil købe dem i fast Regning,
er, at Konsignanten ikke tør give Konsignalaren
Kredit, men vil bevare Ejendomsretten over
Varerne, indtil de af Konsignataren er solgte og
(ell.) betalte til Konsignanten.
Ch. V. N.
konsignere, 1) afsende Varer i
Konsignation.
2) Tropper siges at være konsignerede,
naar det er dem forbudt at forlade deres
Kvarterer ell. Kaserner, hvor de holdes beredte til
med kort Varsel at kunne rykke ud til en ell.
anden militær Virksomhed.
(B. P. B.). E. C.
Konsistens (lat.). Fasthed, Sammenhæng,
især brugt om bløde Stoffer og tykflydende
Vædsker; konsistént, fast,
sammenhængende.
K. S. K.
Konsistensfedt, et fast Smøremiddel,
fremstillet ved Opløsning i Varmen af
Natron-Kalk-Talgsæbe i Solarolie e. l.
K. M.
Konsistorialforfatning, den
Kirkeforfatning, efter hvilken den verdslige Øvrighed
(Landsherren) styrer Kirken ved Hjælp af et
Konsistorium.
L. M.
Konsistorialraad, en Titel, som
Medlemmer af et Konsistorium i Reglen fører. Skønt
der intet kirkeligt Konsistorium fandtes i
Danmark, brugtes Titlen K.; den trængte
sandsynligvis ind fra Tyskland over Sønderjylland;
den tildeltes fortjente Præster indtil Midten af
19. Aarh.
L. M.
Konsistorium (lat.), egl. Forsamlingssted,
opr. det Sted, hvor den rom. Kejsers
Geheimeraad samledes (det kejserlige »Kabinet«),
derefter Raadet selv (consistorium principis).
Medlemmerne af det kejserlige Raad (consistoriani,
proceres sacri palatii ell. auditorii) var
raadgivende i de vigtigste Sager vedrørende
Lovgivning, Administration og Justits. Dette
kejserlige Raad blev Forbilledet for det pavelige
og de biskoppelige K. i den kat. Kirke.
Medlemmerne af det pavelige K. er
Kardinalerne, Medlemmerne af de biskoppelige K.
udnævnes af Biskopperne i Reglen bl.
Domkapitlets Medlemmer; de assisteres undertiden af en
verdslig Jurist. De biskoppelige K. fører
Tilsyn med, at Kirkeretten sker Fyldest, især i
Ægteskabssager. Hverken Paven ell.
Biskopperne er imidlertid bundne til K.’s Afgørelse. Det
akademiske K., hvis Medlemmer er et
Udvalg af Universitetsprofessorer, har med
Styrelsen af Univ.’s Sager at gøre.
Da Landsfyrsten ved Reformationen i de
lutherske Lande blev øverste Biskop, satte han i
Tyskland ved sin Side K., ved hvis Hjælp han
styrede Kirken. De fyrstelige K. bestod af
baade Gejstlige og Verdslige; for det meste var
en Jurist Formand. K. udøvede den gejstlige
Domsret og Kirketugten, de prøvede, indsatte
og havde Tilsyn med Kirkens Embedsmænd og
med Skolens Lærere samt styrede Kirkegodset.
Lovgivnings- og Organisationsspørgsmaal,
Dispensationsret og Udnævnelsen af de højere
kirkelige Embedsmænd forbeholdt Fyrsten sig
selv. Det første landsfyrstelige K. indrettedes
1542 i Wittenberg paa Forslag af
Reformatorerne, og efter Religionsfreden i Augsburg (1555)
indførtes saadanne K. overalt i Tysklands
lutherske Lande. Hvor Landsfyrsten traadte over
til Romerkirken (saaledes i Kursachsen 1697,
Braunschweig-Wolfenbüttel 1710, Württemberg
1754, Hessen-Kassel 1754, Sachsen-Gotha 1822),
beholdt han formelt Kirkestyrelsen, men i
Reglen maatte han overlade den til helt
selvstændige K. ell. til særlige Ministre (Ministre in
evangelicis, saaledes i Kongeriget Sachsen). En
kort Tid gik K. helt op i Statsmaskineriet;
saaledes kom de i Preussen ind under Krigs-
og Domænekamret, men i 19. Aarh.
genoprettedes de paa ny og fik øget Magt. Over et Lands
særlige K. blev sat et Over-K. (i Preussen
»Overkirkeraad«), der staar lige under Landsfyrsten
uden Kultusministerens Mellemkomst. For
Slesvig-Holstens Vedk. staar K. i Kiel direkte
under Kultusministeren, fordi det preuss.
Overkirkeraad er uneret. K. udøver sin Myndighed
gennem de det underordnede Superintendenter.
— I Calvin’s Kirkeordning er K., som
bestaar af Præster og læge Ældste, det Organ,
der styrer Menighedsforsamlingen.
I de nordiske Lande, hvori Bisperne beholdt
en Del af deres gl. Magt, kendes K. i Lighed
med de tyske ikke undtagen for
Sønderjyllands Vedk., der fik Amtskonsistorier og et
Overkonsistorium paa Gottorp. I Danmark
og Norge blev ved Reformationen
Stiftsbefalingsmændene med Domkapitlet i hvert Stift sat
til at dømme i Ægteskabs- og Horsager;
Kapitelsretten (se Tamperretten) samledes 4
Gange om Aaret til de saakaldte Tamperdage.
I Beg. af 18. Aarh. var der Ønsker oppe om at
faa et kirkeligt K. med Ret til at besætte de
kirkelige Embeder. I Sverige beholdtes
Domkapitlerne, som sammen med Biskoppen
deltager i Stiftsstyrelsen og Skoletilsynet, de
kaldes undertiden K. Ved Frd. af 11. Febr
1687 bestemtes, at Medlemmer af K. skulde i
Universitetsstæderne de teologiske Professorer
være, i de øvrige Stiftsstæder skulde det være
Domprovsten og Lektorerne ved Gymnasierne
(Lektorerne i de senere tilkomne Fag, de
levende Sprog og Naturhistorie, er ikke
Medlemmer af K.). Fl. Forslag til Ændring i
Stiftsbestyrelsen har ikke haft Fremgang. Foruden
Stiftskonsistorier findes i Sverige
Hofkonsistoriet, der har Oversynet over
Slotsmenighederne samt nogle milit. Menigheder,
Stockholms Stads K., der har Kirkestyrelsen i
Stockholm; dets Formand er Ærkebispen, dets
Præses er Sognepræsten ved Storkyrkan
(pastor primarius), samt Fältkonsistoriet,
der har øverste Myndighed i Kirkesager ved
den sv. Armé. Ved Kirkeloven af 1868
berøvedes de finske Domkapitler ell. K.
Skolestyrelsen.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
