Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to Sider begrænses af Havet og paa den tredje
af de berømte gl. Stadmure. Her findes de
vigtigste verdslige og gejstlige Bygninger,
ligesom naturligvis ogsaa de betydningsfuldeste
historiske Mindesmærker ligger samlede her. Den
yderste østlige Spids indtages af et stort
Parkanlæg med Sultanernes gl. Residens, det
saakaldte Eski Serai. Her laa det ældste og største
af de byzantinske Kejseres Paladser, og de
osmanniske Sultaner arvede denne samme Plads
til deres Residiens. Først midt i 19. Aarh.
flyttedes denne ud N. f. Pera. Nu f. T. (1922) staar
det gl. Palads forladt; her opbevares de
osmanniske Sultaners Rigsskat, der siges at
indeholde Kostbarheder af eventyrlig Værdi. En
Gang om Aaret gæstes Paladset af Sultanen,
der skal bringe sin Hyldest til den her
opbevarede muhammedanske Relikvie, Profetens
hellige Kappe (Hirka-i-scherif). To af Slotsparkens
Pavilloner er benyttede til Opbevaringssted for
det af den fremragende, tyrkiske Arkæolog
Hamdi Bey grundede Oldsagsmuseum; skønt
ganske ungt er dette Museum ved en Rk.
heldige Fund, navnlig i Syrien, vokset op til en
baade af Omfang og Indhold betydelig Samling;
den berømteste af dets Skatte er den saakaldte
Alexandersarkofag, en Marmorkiste med
Sidereliefler, forestillende Jagt- og Slagscener af
Alexander den Stores Historie; den er en af
den gammelgræske Kunsts ypperste og bedst
bevarede Frembringelser. Den omgivende
Slotspark henligger i en noget forsømt Skikkelse;
den ødelagdes en Del, da Jernbanen, hvis
Banegaard findes i Nærheden af Galata-Broen,
førtes igennem den langs med Kysten.
Forbi Slotsparkens Vestside fører Stambuls
Hovedgade til Storvesiratet, hvis
ejendommelige Indgangsportal har givet Oprindelsen til
Betegnelsen »Porten«, »den høje Port«
(Bab-i-ali), og videre til Sofie-Moskeen, en af
Islam’s vigtigste Helligdomme. Denne Bygning
(alm. kaldet Aya Sofia, af det gammelgræske
Hagia Sofia) opførtes af Justinian og er den
byzantinske Arkitekturs største Triumf. Dens
Ydre er efter Omdannelsen fra Kirke til Moské
en Del forandret, dels ved Anbringelsen af fire
Minareter, dels ved en Rk. ret uheldige og
klodsede Tilbygninger, men det indre staar endnu
som den Dag, da Kejser Justinian første Gang
efter Bygningens Fuldendelse traadte ind under
Kuppelhvælvingen og begejstret udbrød:
»Salomon, nu har jeg overvundet dig!« De kolossale
Sidevægges Ensformighed er paa en heldig
Maade brudt ved Anbringelsen af lette
Søjlegalerier over hverandre, og den mægtige
Kuppel synes at svæve frit over det store Rum.
Endnu ses en Del af Vægprydelserne fra den
kristne Tid; iøjnefaldende islamitiske Symboler
er de store, kredsrunde Skjolde med Profetens
og de første Kalifers Navnetræk, udførte i 17.
Aarh. af den berømte Kalligraf
Bytchakdschizade.
Lige over for Sofie-Moskeen ligger den store,
øde Plads Atmeidân (»Hestepladsen«), hvoraf
nu næsten kun Navnet er tilbage fra
Middelalderens Hippodrom. Her var som bekendt det
byzantinske Kulturlivs Midtpunkt; her kæmpede
»de blaa« og »de grønne« deres lidenskabelige
Kampe, hvor Sporten og Politikken paa saa
besynderlig Maade var blandede sammen. Da
Hippodromen med dens Skuespil var
Befolkningens vigtigste, næsten eneste, Interesse, blev den
naturlig de pragtlystne Kejseres særlige
Kæledægge, og navnlig blev efter Antikkens
Forbillede den lave Mur, der gennemskar den paa
Midten paa langs, udsmykket med en Mængde
heterogene Kunstværker. Heraf er nu kun lidet
tilbage: Konstantin’s murede Søjle, en af
Kejser Theodosius oprejst ægypt. Obelisk, samt den
Bronzetrefod, Grækerne indviede til Guden i
Delfi som Tempelgave af det efter Slaget ved
Plataiai tagne Bytte. Paa de tre
sammenslyngede Slangekroppe, der danner Foden
(Overdelen er nu borte), er indhugget Navnene paa
de gr. Stater, der havde været repræsenterede
i den sejrende Hær. Den gl. Trefod staar nu,
beskyttet af et Gitterværk, nede i et dybt Hul,
hvis Bund angiver Rendebanens opr. Niveau.
Atmeidân begrænses paa Østsiden af den
smukke Ahmedie-Moské, opført af Sultan
Achmed I (1603—18). Den elegante Bygning
falder især i Øjnene ved sine seks, meget slanke
Minareter; af alle K.’s andre Moskeer har
ingen mere end fire. Den byggelystne Sultan kom
herved i Konflikt med Gejstligheden; hidtil havde
kun Moskeen i Mekka baaret seks Minareter,
og Sultanen syntes derfor at ville jævnstille sit
Bygningsværk med Islam’s Centralhelligdom.
Striden bilagdes med, at Ahmedie-Moskeen fik
Lov at bevare sit Ydre uforandret, medens
Sultanen opførte endinu en syvende Minaret paa
Moskeen i Mekka. Fra Atmeidân udgaar mod
V. Stambul’s længste Gade, Divan jolu,
Middelalderens via triumphalis. Den fører lige ud til
de gl. Mure og deles i to Halvdele af den store
Plads, der ligger foran Seraskeratet (ɔ:
Krigsministeriet), en af Stambuls smukkeste
Bygninger; dens vældige Portal er i sin massive
Kraft et Symbol paa den militære Styrke, der
i de gode gl. Tider var Osmannernes Kendetegn.
Det store Kvarter NØ. f. Seraskeratet optoges
før 1895 af den store Basar, Hovedstedet
for al K.’s Handel og for Turister en af Byens
ejendommeligste Tiltrækninger; i det nævnte
Aar blev den største Del ødelagt ved Jordskælv,
Basaren dannede en vildsom Labyrint af ganske
smalle, overdækkede Gyder, hvor efter den
alm. orientalske Ordning hver Handelsvare,
hver Specialitet, havde sin bestemte Plads.
Orientens Brogethed fandtes her Side om Side
med den moderne europæiske Kulturs fineste
Raffinement; her, hvor de kostbareste
Industrifrembringelser laa opdyngede i de smudsigste
Omgivelser og falbødes af de mest
kæltringagtige Sælgere, Verden vist har set, lærte man
Orienten at kende fra en ret ejendommelig,
men langtfra tiltalende og heller ikke
almengyldig Side. Efter den indtrufne Katastrofe tog
man atter fat paa at gengive Basaren dens opr.
Skikkelse; dette blev dog kun delvis
gennemført, dels p. Gr. a. den alm. orientalske
Langsomhed, dels fordi en stor Del af de Handlende,
der var Armeniere, p. Gr. a. de politiske
Begivnheder i 1896 (se ndf.) havde forladt Byen.
Stambuls Grænse dannes mod V. af de ovenn.
byzantinske Mure, der strækker sig i en Længde
af omtr. 5 km fra Marmara-Havet til det gyldne
Horn. Bedst bevarede er de gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
