Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iøjnefaldende de kolossale Kaserner;
overhovedet mærker man overalt i K. paa de militære
Etablissementers Omfang og Udsmykning, i hvor
høj Grad det osmanniske Rige lige til
Verdenskrigens Afslutning var en Militærstat. Mod S.
fortsætter Skutari sig i Landsbyerne Haidar
Pasha, der indeholder Endestationen for den
anatoliske Jernbane, og Kadiköi. Her
begynder den lange Rk. Villaer, der strækker sig
adskillige Kilometer ud paa Marmara-Havets
sydøstlige Bred, og som tillige med Villabyerne
paa de nærliggende vidunderlige Prinkipo-Øer
er den europæiske Handelsverdens
Yndlingsopholdssted i de hede Sommer- og
Efteraarsmaaneder.
Befolkning. K. er vel Hovedstaden i det
største muhammedanske Rige, men ikke desto
mindre udgør da osmanniske Tyrker kun et
Mindretal af Befolkningen. Gennem
Aarhundredernes Omskiftelser, under Frankernes
Herredømme som under Tyrkernes, er K. vedbleven
at være det, den opr. var, en hovedsagelig gr.
By. Ogsaa endnu udgør Grækerne den
overvejende Del af det samlede Indbyggerantal, der
nu kan anslaas til c. 1 Mill. (nøjagtige
statistiske Opgivelser haves ikke), og af alle forsk.
Tungemaal i dette Babel er Nygræsk det Sprog,
der høres oftest og benyttes mest. Grækerne er
hovedsagelig Handelsfolk, men træffes for øvrigt
i alle mulige Livsstillinger; i de europæiske
Kvarterer er alle mindre Erhverv, som
Opvartere, Barberer o. l., optagne af disse. Den
største Del af disse er osmanniske Undersaatter (af
Tyrkerne benævnede rûmi, i Modsætning til den
græske Stats Borgere), junânly), men selv føler
de sig i eet og alt som Grækere; i den tyrkiske
Statstjeneste er kun et Mindretal beskæftiget,
dog var den største Del af de subalterne
Officerer i den tyrk. Marine Grækere. Farlige
Konkurrenter til Grækerne som Handelsmænd og
tidligere tillige hyppig anvendte som tyrk.
Embedsmænd er Armenierne; umiddelbart før
de store Uroligheder 1896, en Bevægelse, der
ingenlunde var af religiøs, men derimod af ren
social Natur, var omtr. en Fjerdedel af alle
offentlige Poster i K., og deriblandt ikke faa
af de mest betydelige, i Hænderne paa disse.
De lever i K. adskilte i to Trossamfund, hvert
med sit religiøse og delvis kommunale
Selvstyre, og begge anerkendte af Porten;
Adskillelsen bestaar deri, at den ene Part, den
numerisk svageste, men socialt anseligste af de to,
anerkender Paven i Rom som kirkeligt
Overhoved, medens den anden danner en
uafhængig Kirke. Ved Massakrerne i Efteraaret 1896
gik det navnlig ud over de fattige bl.
Armenierne, medens de mere velhavende flygtede ell.
paa anden Maade undgik Efterstræbelserne; en
stor Del af disse er senere udvandret, navnlig
til England, og i Handelslivet i K. spores endnu
bestandig Fraværelsen af disse driftige og
energiske, men rigtignok tillige højst
samvittighedsløse Foregangsmænd. Midtvejs mellem Orient
og Occident staar Levantinerne, der
forener begge Kulturers Fejl, men faa ell. ingen
af deres Fortrin. Med denne Benævnelse, der
dog ingenlunde lader sig skarpt afgrænse,
betegner man Efterkommere af tidligere
indvandrede Europæere i blandede Ægteskaber med
Grækere (rûmi) ell. Jøder. Levantinerne, der
saa godt som alle sysselsætter sig med
Handelsvirksomhed, som Grosserere og Vekselerere, er
smidige og energiske, men besidder af
europæisk Kultur kun en moderne Civilisations rent
ydre Fernis; uden Moder smaal, uden
Fædreland og uden Religion savner de enhver Følelse
af social Solidaritet og er i en vis Forstand
derfor kun at betragte som Snyltedyr paa det
øvrige Samfund. Iblandt Europæerne er
naturligvis de sydeuropæiske Nationer, og særlig
Italienerne, stærkest repræsenterede. Det ital.
Sprog har fra Middelalderen, da de genuesiske
og venetianske Faktorier beherskede hele
Levantens Handel, bevaret en ret alm.
Udbredelse; først i 19. Aarh. er det fortrængt af
Fransk. Under Sultan Abd-ul-Hamid II
erhvervede Tyskerne sig en fremragende Position,
dels ved den udstrakte Anvendelse af tyske
Officerer som Instruktører i den tyrkiske Hær,
dels ved den stigende politiske og kommercielle
Tilnærmelse mellem Tyrkiet og det tyske Rige,
hvorved Tyskere fik Forret ved adskillige
betydningsfulde Foretagender. Jøderne spiller
i K. en forholdsvis underordnet Rolle; den
Stilling, de i Europa indtager i Handelsverdenen,
er her tilfalden Armenierne og Levantinerne.
Den største Del er Efterkommere af de i 16. og
17. Aarh. fra Spanien fordrevne Jøder, de
saakaldte sefardim, der har bevaret den jødiske
Races Særpræg langt bedre end de i det
mellemste og nordlige Europa bosatte tysk-polske
Jøder. De her boende har delvis endnu bevaret
det sp. Sprog fra deres opr. Hjemstavn. Selve
de osmanniske Tyrker udgør Hovedmassen
af Stambuls Befolkning; N. f. det gyldne Horn
findes de navnlig i Kvarteret Tophane.
Fraregnet Hærens og den civile Administrations
talrige Funktionærer er den største Part
sysselsat som Haandværkere; den Del af den
merkantile Virksomhed, der er paa tyrkiske
Hænder, indskrænker sig som Regel til en højst
kummerlig Detailhandel. Den osmanniske Races
Mangel paa Initiativ, delvis ogsaa dens
overordentlige Ærlighed gør den ude af Stand til
paa Handelens Omraade at konkurrere med
Grækerne og Levantinerne. Af andre orientalske
Nationer findes endelig spredte rundt om i
Stambul en Del Arabisk talende Syrer, og
smst. en ret talrig Koloni af Persere.
Aandsliv. Som Hovedstaden i det største
muhammedanske Rige er K. naturligvis et
Midtpunkt for islamitisk Aandsdannelse. Her har
Scheik-ul-Islam, den samlede
muhammedanske Menigheds gejstlige Overhoved, sin
Residens, og her findes et betydeligt teologisk
Fakultet, hvor de unge Studenter, de saakaldte
Softaer, uddannes til Overtagelse af
gejstlige og juridiske Embeder. I den sidste
Halvdel af 19. Aarh. koncentrerede Regeringen mere
og mere sin Opmærksomhed paa de efter
europæiske Forbilleder oprettede
Undervisningsanstalter, og det er ikke mindst denne
Tilsidesættelse af det ældre, rent orientalske
Universitet, der skabte Misfornøjelse i Studenternes
Rækker og derved vandt saa mange af disse
for det ungtyrkiske Partis uklare revolutionære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
