Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstanz-Konciliet - konstatere - Konstellation - konsternere - Konstipation - konstituere - konstituerende - Konstitution - Konstitution - Konstitution (kem.) - Konstitutionalisme - konstitutionel - Konstitutionsanomali - Konstitutionsformel - Konstitutionspatologi - Konstitutionssygdomme - Konstitutionsutskottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindskes ved de paatænkte Reformer, gav
Martin V sig til at forhandle særskilt med de
enkelte Nationer, og han afsluttede 3 Konkordater
med Tyskerne, Englænderne og Romanerne
(Frankrig, Spanien og Italien), ved hvilke nogle
af disse Nationers Reformønsker skete Fyldest.
Af Kirkemødets Reformer blev der intet, de
optoges til Behandling paa Basel-Konciliet.
22. Apr. 1418 opløstes K.-K., og Martin V
forlod det paa en hvid Hest, hvis Bidsel førtes af
Kejser Sigismund. I Konstanz forhandledes den
af Franciskaneren Jean Petit 1408 fremsatte
Lære om Tyranmordets Tilladelighed.
Stemningen var aldeles tydelig paa Jean Petit’s Side,
men Kirkemødet mente dog at maatte tage
forsigtig Afstand fra ham. (Litt.: H. Finke,
Acta Concilii Constantiensis I [1896]; Samme,
»Forschungen und Quellen zur Geschichte des
K. K.« [Paderborn 1889]; Samme, »Bilder
vom K.« [1903]).
L. M.
konstatere (lat.), fastslaa noget som en
Kendsgerning; godtgøre.
Konstellation (lat.), den indbyrdes Stilling
af Stjernerne til hinanden, set fra Jorden,
altsaa det samme som Aspekter. K. er omtrent
uforanderlig for Fiksstjernerne, som
derfor ordnes i Stjernebilleder, medens den for
Planeterne er foranderlig saavel i Forhold
til Fiksstjernerne som til Planeterne indbyrdes.
Dette Forhold havde i Astrologien en bestemt
Betydning.
J. Fr. S.
konsternere (lat.), gøre bestyrtet, betuttet,
forbløffe; Konsternation, Bestyrtelse.
Konstipation (lat.), d. s. s.
Forstoppelse.
konstituere (lat.), indrette, fastsætte;
meddele midlertidig Beskikkelse (i et Embede o. l.);
k. sig (om en Forsamling) ɔ: træde sammen
under vedtægtsmæssig Organisation.
konstituerende Forsamling (Assemblée
constituante) kaldtes den første fr.
Nationalforsamling 1789—91 (de opr. »Rigsstænder«), fordi
den gav Frankrig en ny Statsordning; ligeledes
Nationalforsamlingen 1848—49, og samme
Stilling indtog Forsamlingen 1871—75 uden dog at
bære Navnet. Ogsaa den tyske
Nationalforsamling i Frankfurt 1848—49 gav sig dette Navn.
Derimod havde hverken den preuss.
Nationalforsamling 1848 ell. den østerr. Rigsdag s. A.
saadan Myndighed, saa lidt som den danske
grundlovgivende Rigsforsamling. Den norske
Rigsforsamling paa Eidsvold 1814, den belg.
Nationalkongres 1830—31 og de sp. Cortes 1812
og 1869—70 var i Virkeligheden k. F.
E. E.
Konstitution, Organismens Bygning med
særlig Hensyn til dens Modstandskraft lige over
for Sygdomsangreb. Man taler derfor om en
stærk eller svag K. og mener dermed en
stærk ell. en ringe Modstandskraft. En nervøs
K. findes hos Mennesker, hvis Nervesystem er
svagt, en skrofuløs K., en frisisk ell. tuberkuløs
K. antyder Anlæg til Skrofulose ell.
Tuberkulose o. s. v. Sygdomme, der ikke angriber et
enkelt Organ, men angaar saa at sige
Organismen som Helhed, kaldes derfor konstitutionelle
ell. Konstitutionssygdomme, og
sygelige K. i det hele taget benævnes ogsaa
Konstitutionsanomalier.
(A. F.). H. I. B.
Konstitution (lat.), 1) Indbegrebet af de
Bestanddele, som i deres Forening danner en
sammenhængende Helhed. I det statsretlige
Sprog og til Dels ogsaa i den alm. Tale bruges
Ordet som enstydigt med Forfatning ell. rettere,
hvad dog egl. er mindre nøjagtigt, med en fri
Forfatning og særlig da en saadan, hvor
Kongemagten er indskrænket ved Folkets
Deltagelse i den lovgivende Myndighed. Sjældnere
anvendes det dog ogsaa som Betegnelse for
Indbegrebet af et Lands ell. et Folks
Lovgivning i det hele.
(C. V. N.). K. B.
2) I Modsætning til fast Ansættelse i Embeder
forstaar man ved K en midlertidig Tjeneste,
der udføres under en Embedsvakance, f. Eks.
p. Gr. a. Dødsfald, Sygdom, Orlov ell. andet. —
Hos os er enhver af Statens Funktionærer
forpligtet til at modtage K. i en højere Stilling
inden for samme Tjenestegren mod et
lovbestemt Vederlag, der dog kun ydes, for saa vidt
K. har mere end 6 Ugers Varighed.
K. Hch.
Konstitution (kem.), se Struktur (kem.).
Konstitutionalisme, Hengivenhed for en fri
Forfatning [se Konstitution 1)] og
Virksomhed for at hævde og bevare den i Stater,
hvor den allerede haves, ell. at faa den indført
i Stater, der endnu ikke har opnaaet en saadan.
(C. V. N.). K. B.
konstitutionel, i statsretlig Forstand om,
hvad der stemmer med ell. kan tjene til en fri
Forfatnings Tarv.
K. B.
Konstitutionsanomali, se Konstitution.
Konstitutionsformel kaldes den kem.
Formel, som angiver ikke blot de Atomer, hvoraf
et Molekyle er opbygget, men ogsaa den
Maade, hvorpaa de maa tænkes forbundne
indbyrdes.
R. K.
Konstitutionspatologi er en Retning inden
for Sygdomslæren, der særlig lægger Vægt paa
Organismens indre Betingelser for
Sygdommenes Opstaaen og Forløb. Ved de fleste
Sygdomme er der dels ydre (eksogene) Aarsager, dels
indre (endogene) Aarsager, der gør sig
gældende. Ved Tuberkulose er f. Eks. de udefra
tilføirte Tuberkelbaciller Hovedaarsagen til
Sygdommene; men denne præges ogsaa af den
Maade, hvorpaa Organismen reagerer over for
Bakterierne og deres Gifte, og dette kalder man
Sygdommens konstitutionelle Faktor. Nogle
Sygdomme er rent ell. næsten rent
konstitutionelle, uafhængige af ydre Paavirkninger; dette
gælder i første Linie de saakaldte
heredofamiliære (arvelige) Sygdomme, saasom visse
fremadskridende Muskellammelser,
Blødersygdommen, mange arvelige Øjensygdomme o. s. v.
Ved andre Sygdomme er det i vekslende Grad,
at de ydre og indre Aarsager gør sig
gældende. K. er opstaaet som en Reaktion mod
Retninger, der ikke i tilstrækkelig Grad havde
taget Hensyn til de indre Betingelser ved
Sygdommenes Aarsagsforhold.
K. H. K.
Konstitutionssygdomme, se
Konstitution.
Konstitutionsutskottet [-’u.tskåtət]
(Konstitutionsudvalget) er efter sv. Statsret
Benævnelsen paa et af Rigsdagens 6 faste
Udvalg, som nedsættes inden 6 Dage efter hver
ordentlig Rigsdags Aabning. Det bestaar af 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
