Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontrasignatur - kontrasignere - Kontrast - Kontrastfarve - Kontrastfilter - Kontrastævning - Kontrasubjekt - Kontrasøgsmaal - Kontratempostød - Kontratryk - Kontravallationslinie - Kontravenient - Kontravention - Kontraversering - Kontreadmiral - Kontrebande - Kontregarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regeringen vedk. Beslutninger giver disse
Gyldighed, naar den er ledsaget af en ell. flere
Ministres Underskrift. Enhver Minister, som
har underskrevet, er ansvarlig for
Beslutningen«. Dette gælder ikke blot i konstitutionelle
ell. parlamentariske Monarkier, men ogsaa i
parlamentariske Republikker, hvor Præsidenten
selv er uansvarlig for Regeringsførelsen, jfr
saaledes den fr. Forfatningslov af 25. Febr
1875, Art. 3, sidste Stk.: »Enhver
Regeringsudfærdigelse af Republikkens Præsident skal
være underskrevet af en Minister«, og den ny
tyske Rigsforfatning af 11. Aug. 1919, Art. 50:
»Alle Anordninger og Beslutninger af
Rigspræsidenten, ogsaa de paa Militærvæsenets
Omraade, udkræver til deres Gyldighed K. af
Rigskansleren ell. af vedk. Rigsminister. Ved
Medunderskriften overtages Ansvaret«.
I ikke-parlamentariske Republikker derimod,
hvor Præsidenten — som i Amerika — selv er
ansvarlig, har Ministrenes K. kun Bet. for
Beviset ell. gør dem højst medansvarlige sammen
med Præsidenten for dennes Beslutning.
K. B.
kontrasignere, at foretage Kontrasignatur
(s. d.).
Kontrast (af lat. cóntra, imod og stare,
staa), Modsætning mellem to Led (Farver,
Følelser, Karakterer, Skikkelser, Stillinger,
Størrelser, Toner, Former, Handlinger o. s. v.),
der derved iflg. en psykologisk Følelseslov
fremhæver hinanden og ved denne
Kontrastvirkning kan naa en samlet Virkning, der
overstiger Summen af de enkelte Leds Virkning.
Kontrastvirkning spiller derfor en stor Rolle i
al Kunst, og enkelte æstetiske Kategorier, som
det komiske, beror helt paa intellektuel og
emotionel K. Det karakteristisk-skønne som,
Baggrund fremhæver det idealt-skønne, og den
Brug, Poesien f. Eks. gør af det hæslige, er
ofte bestemt ud fra dettes Evne til at
fremhæve det skønne. Modsatte Karakterer
sammenstilles af Dramaet til effektfuld Gruppering,
og Lyrikken anvender K. til at fremhæve
Stemningen. K. som Glæde og Sorg, Løftelse og
Nedstemning, Spænding og Løsning, Kærlighed
og Had, Haab og Frygt, Tillid og Tvivl, Ro og
Uro o. s. v. spiller en mægtig Rolle i Livet som
i Kunstens Spejlbillede af Livet. K. kan være
grel, skrigende, skærende, naar Overgangen
fra det ene Indtryk til det modsatte falder
pludselig og uventet, og saadanne K. anvendes
hyppig af den komiske Kunst, men i Alm. vil
Kunsten søge en naturlig Formidling af
Modsætningerne, der smagfuldt undgaar de grelle.
Dog finder man, at store Digtere, som f. Eks.
Shakespeare, ogsaa har anvendt saadanne til
bevidst og mægtig Virkning.
Cl. W.
Kontrastfarve, den ved Kontrast fremkaldte,
indicerede Farve, hvilken altid er den opr.
Farves Komplementærfarve (se
Farvekontrast og Farvesystem).
Alfr. L.
Kontrastfilter, se Lysfilter.
Kontrastævning, Stævning, hvormed et
Kontrasøgsmaal indlededes.
E. T.
Kontrasubjekt, se Fuga.
Kontrasøgsmaal. I den indtil 1. Okt. 1918
gældende alm. danske Civilproces herskede den
formalistiske Regel, at en Sagsøgt ikke kunde
gøre et Modkrav gældende over for Sagsøgeren
under Processen uden gennem Anlæggelse af
et K. ɔ: et Modsøgsmaal, der indlededes med
særlig Kontraklage til Forligskommissionen og
dernæst ved Kontrastævning bragtes frem for
Retten i saadan Forbindelse med
Hovedsøgsmaalet, at Parternes Fordringer paa hinanden
kunde afgøres ved een og samme Dom. K. var
nødvendigt, selv om Sagsøgte ikke ønskede
selvstændig Dom over Sagsøgeren, men kun vilde
bringe sit Modkrav frem til Kompensation ɔ:
til Ophævelse af ell. Nedsættelse i Sagsøgerens
Krav. De alm. Betingelser for Anlæg af K. var,
at Retten var kompetent til at paakende
Fordringer af Modfordringens Art, samt at der
enten forelaa et Oprindelsesfællesskab mellem
Modfordring og Hovedfordring ell. dog en
saadan Ensartethed mellem dem, at de kunde
udjævnes, hvorhos den Hovedcitant, der selv
havde »rigtigt og purt Haandskrift« for sit
Krav, kunde forlange et Modkrav, der ikke
støttedes paa saadant Haandskrift, og hvis
Rigtighed han bestred, afvist.
I Sammenhæng med disse Regler om K. i
første Instans stod Reglen om Nødvendighed af
Kontraappel, naar den Appel-Indstævnte ikke
vilde nøjes med at paastaa Stadfæstelse af
Underinstansens Dom, men paa noget Punkt
ønskede denne forandret.
Begrebet K. er imidlertid forsvundet ved
Retsplejereformen. I Retsplejelovens § 280
hedder det, at Sagsøgte er berettiget til at
fremsætte Modfordringer, for saa vidt som disse
enten har fælles Oprindelse med
Hovedfordringen ell. dog er ud jævnelige (komputable) med
den. Saadanne Modfordringer kan fremsættes
uden særligt Søgsmaal, og et saadant er ikke
en Gang nødvendigt for at opnaa selvstændig
Dom for Fordringen. Modfordringer behandles
m. a. O. som Dele af Sagsøgtes Forsvar og
fremsættes og forhandles som andre
Indsigelser. Ogsaa Nødvendigheden af en særlig
Kontraappelstævning for at faa en af Modparten
paaanket Dorn forandret til sin Fordel er nu
bortfaldet.
E. T.
Kontratempostød betegner i Fægtning et
Tempostød, der paa een Gang er en Parade
mod Modstanderens Tempostød og et
Tempostød mod ham.
K. A. K.
Kontratryk, Gentryk eller Modtryk
(tysk »Widerdruck«, fr. rétiration, eng.
second-side), den sidst trykte Side af et Blad Papir
med Tryk paa For- og Bagside.
E. S-r.
Kontravallationslinie er den befæstede
Linie, som Angriberen anlægger omkr. den
belejrede Fæstning, og som danner
Indeslutningslinien, se Indeslutning.
Kontravenient (lat.), Overtræder af Lov,
Forbud, Overenskomst ell. a. l.
E. T.
Kontravention (lat.), Overtrædelse af Lov,
Forbud, Overenskomst ell. a. l.
E. T.
Kontraversering, se Skoleridning.
Kontreadmiral, se Admiral.
Kontrebande [-də], d. s. s. Kontrabande.
Kontregarde (fr. contregarde) er et i den
ældre Befæstningskunst, navnlig ved det
bastionære Grundrids, anvendt Udenværk; det laa
foran Hovedvoldens Bastioner eller foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
