Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopernikus, Nicolaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1539 havde opsøgt K. i Frauenburg for paa
nærmere Hold at lære det ny System at kende,
som Luther plumpt afviste (»Tischreden«) og
Melanchthon gav en alt andet end
videnskabelig Kritik af (Initia doctrinæ physicæ), og da
Rheticus i sin Narratio prima de libris
revolutionum (Danzig 1540) gav den første udførlige
Efterretning om det kopernikanske System, at
K. gav efter for sine Venner og da spc.
Tiedemann Giese’s Opfordring og udleverede gennem
denne Rheticus sit Manuskript for at faa det
trykt i Nürnberg. Da Rheticus 1542 maatte
forlade Nürnberg, betroede han Omsorgen for
Trykningen til Osiander, der egenmægtig
ledsagede Arbejdet, som K. ved sin Dedikation til
Pave Poul III stillede under Beskyttelse af
Kirkens Overhoved, med en Fortale, hvori han
erklærer den ny Lære for en
Beregningshypotese, som ikke havde noget Krav paa at blive
antaget som den ene rigtige. Da det første
trykte Eksemplar kom K. i Hænde, kæmpede
han med Døden og var derfor ude af Stand til
at rette paa dette Falsum. — Den Dedikation,
hvormed K. havde forsynet sit Værk, bidrog en
Del til, at det blev modtaget uden Protest af
den kat. Kirke; men efter Trident-Konciliet slog
Stemningen om, og 1616 blev De revolutionibus
i Anledning af den Uro, Galilei’s Forsvar for
det afstedkom, opført paa Index librorum
prohibitorum, hvorfra det først blev fjernet 1757;
men ikke før 1822 blev der givet en alm.
Tilladelse til at trykke Bøger, som lærte Jordens
Bevægelse og Solens Ubevægelighed. Rigtignok
blev det 1620 indrømmet at trykke paa ny De
revolutionibus, naar der blev foretaget en Del
nærmere angivne Rettelser; men denne
Bestemmelse blev uden Værd, da der ikke i Aarene
1617—1854 blev udgivet nogen ny Udgave af
denne Bog, hvis første Udgave udkom i
Nürnberg 1543 under Titlen: De revolutionibus
orbium coelestium libri VI; et uforandret Aftryk
udkom 1566 i Basel, og den tredje Udgave,
forsynet med oplysende Noter, 1617 i Amsterdam;
efter denne tryktes den saakaldte
Varszava-Udgave, der udk. 1854 for at rejse en national
Bevægelse for, at K. var af polsk Oprindelse;
den blev derfor ledsaget af en af Baranovski
besørget polsk Oversættelse foruden en
Levnedsbeskrivelse, forfattet af Bartoszevicz. I 4.
Udgave, der blev udgiven af Coppernicus-Verein
i Thorn til Sekularfesten 1873, er
Originalmanuskriptet, der i Mellemtiden var fundet frem og
ejes af Nostiz-Biblioteket i Prag (det viser sig
at være udarbejdet før 1532), lagt til Grund for
den kritisk berigtigede Tekst. En tysk
Oversættelse (af Menzzer) foranstaltede det samme
Selskab [Thorn 1879]).
Det fundamentale i det System, K. opstillede,
bestaar deri, set fra et astronomisk Standpunkt,
at han henlægger Verdens Midtpunkt ikke til
Jorden, som Ptolemæus havde gjort, men til
Solen, som han antog for at være fast ell. i
Hvile — en Antagelse, Videnskaben nu ikke
længere godkender, da Solen ogsaa bevæger
sig. Omkr. dette Centrum lader han alle
Planeler bevæge sig i cirkelformige Baner med jævn
Hastighed, hvorved det lykkedes K. at give en
simplere og naturligere og derfor ogsaa langt
sandsynligere Forklaring af Planeternes til sine
Tider stationære og retrograde Bevægelse, idet
denne blev et Resultat af den relative
Bevægelse af Jorden og Planeterne. Epicyklerne.
som Ptolemæus maatte benytte for at gøre Rede
for denne »anden Afvigelse«, faldt derved bort,
og Himmellegemernes Bevægelse blev saaledes
betydelig simplificeret. Dette er K.’s store
Fortjeneste, og rimeligt er det vel ikke at antage,
at Ideen til dette System skal være bleven
indgivet ham ved Læsning af de gl. gr.
Astronomer; sandsynligere er det at antage, at han,
efter at have udtænkt og nærmere begrundet
sit System, har søgt, om der ikke skulde være
Meningsfæller at finde bl. disse, hvorved denne
Lære lettere kunde finde Indgang hos de Lærde
i en Tidsalder, da alt, der havde Anstrøg af at
være antikt, blev betragtet med Ærefrygt og
blind Autoritetstro. (Schiaparelli, I
precursori di Copernico nell’ antichità [Milano
1873, tysk ved Curtze, Leipzig 1876], Hipler,
»Die Vorläufer von Nic. Cop.« [»Mitth. Cop.
Ver.«, 4, 1882]). Anderledes forholder det sig
med den »første Afvigelse«, der omfatter den
ujævne Bevægelse og har det sideriske Omløb
til Periode. Her vidste K. intet bedre Middel
at finde for at forklare denne end de Gamles
ekscentriske Cirkler og Epicykler. Hans System
ydede derved i Grunden ikke det ringeste mere
end det ptolemæiske. Dette gjorde han heller
ikke Krav paa, men vilde kun vise, at
Bevægelserne efter hans Hypotese kunde beregnes lige
saa nøje, som man havde gjort tidligere. Men
jo nøjere Iagttagelserne blev, jo skarpere man
kunde observere — K. selv var mere
Teoretiker end praktisk Astronom og havde den
rigtige Forstaaelse af sine egne Instrumenters
(Triquetrum og Quadratum) Ufuldkommenhed
til, at de ikke formaaede at levere Værdier, der
kunde stilles ved Siden af de af Grækere og
Arabere fundne —, desto mere maatte man
forøge Antallet af Epicyklerne, for at Teori og
Iagttagelse kunde stemme overens. (For de
Værdier, som stod til K.’s Raadighed, var det
tilstrækkeligt at ty til en Uden Epicykel af en
Tredjedel af Ekscentriciteten). Et direkte
Fremskridt i Astronomien var derfor ikke denne ny
Lære, Tycho Brahe’s Hypotese kunde lige saa
godt gøre Rede for Planeternes Bevægelse;
indirekte derimod aabnede dette System, som K.
ikke kunde anføre noget positivt Bevis for, og
som havde to mægtige Modstandere i
Traditionen og Sanseindtrykkets umiddelbare
Vidnesbyrd, for den astronomiske Forskning et
frugtbart Felt; thi en Følge af K.’s Antagelse var en
Reformation af Astronomien, og denne blev i
formel Henseende gennemført af Kepler; sin
Afslutning fik den ved Newton’s Paavisning af
Forbindelsen mellem Kraft og Materie.
Detaillerne af K.’s System har derfor nu alene hist.
Interesse, og det er ikke disse, man tænker
paa, naar man taler om det kopernikanske
System; da har man for Øje en
Verdensanskuelse, som lader os faa et dybere Indblik i
Tingenes sande Væsen end det, som Erfaringen
giver os gennem vore Sanser. (Litt.:
Gassendus, Nicolai Copernici vita [Hagæ
Comitum 1655]; Delambre, Histoire de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
