Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - koptisk Kirke - koptisk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
koptisk Kirke, det i Ægypten talrigste og
mest udbredte Kirkesamfund, hvortil største
Delen af de indfødte Kristne bekender sig (se
Kopter). Den k. K. anerkender de første 3
økumeniske Kirkeforsamlinger, men forkaster
Synoden i Kalchedon (451), staar altsaa paa
det monofysitiske Standpunkt, ligesom fl. a.
østerlandske Kirker. Organisationen af
Kirkesamfundet skyldes nærmest Jakob Baradai (fra
Edessa). I Spidsen for den k. K. staar en
Patriark, der kalder sig Biskop af Alexandria og
Evangelisten Markus’ Efterfølger, men han
residerer nu i Kairo. Under ham staar 12 Bisper
og et ikke ringe Antal Præster og Diakoner.
Der er ogsaa en Del Munke og Nonner, som
lever i Klostre. De ægypt. Munke har spillet en
meget stor Rolle i Historien, først ved
Hedenskabets Udryddelse, og siden under Kampene
med den ortodokse gr. Kirke. Ved Munkene
tilintetgjordes den filos. Retning, som længe havde
blomstret i Alexandria, ogsaa i den kristne Tid.
Nu spiller Munkene ikke nogen Rolle, uden for
saa vidt som Patriarken vælges bl. Munkene i
de fornemste Klostre (ved Lodtrækning). De
anseteste Klostre er: Antonios’, Paulos’ (begge
nær det røde Hav), Marragh-Klostret ved
Montfalut og Klostrene ved Natron-Søerne.
Biskopperne vælges ogsaa bl. Munkene. Det fortælles
for øvrigt, at man har Eksempler paa, at en
Lægmand er blevet taget til Patriark, straks
ordineret til Diakon, næste Dag til Præst og
den flg. Dag til Biskop. Kirken i Abessinien
staar under Kopternes Patriark, der udnævner
Kirkens Abuna ell. Overhoved; han har Rang
i den k. K. i Ægypten næst efter Patriarken.
Kirkebygningerne i Ægypten (Koptisk kenise)
er smaa og uanselige; de større har
Muhammedanerne for længst taget fra Kopterne og
omdannet til Moskeer ell. revet ned. Kun i Kairo
og Alexandria ser man en større k. K. Den
interessanteste Kirkebygning findes i
Gammel-Kairo (kaldes Abu Serge). Kirkerne er delte i
fl. Afdelinger ved Skillerum paa tværs. Koret,
hvor Alteret findes, kaldes Hekal; derpaa følger
Mændenes, saa Kvindernes Plads og yderst en
Forgaard. Billedstøtter findes ikke i Kirkerne,
derimod udskaaret Træværk og malede Billeder.
Kirkerne besøges meget, Gudstjenesten er
næsten udelukkende liturgisk; men Menigheden
tager aktiv Del i Tjenesten ved sine
Responsorer. Ellers minder den koptiske Gudstjeneste
meget om den gr. Ved Gudstjenesten bruges
dels Koptisk (se ndf.), dels Arabisk. Menigheden
staar op. Da Tjenesten ikke sjældent varer
længe, støtter mange sig ofte til en Art Krykke.
Gudstjenesten, under hvilken der ikke altid
hersker ønskelig Ro, afsluttes med Eukaristien
(Nadveren), men den uddeles ikke altid. Naar
Nadveren uddeles, gaar Mændene op til Hekal
og modtager her Brødet, der er dyppet i Vin;
til Kvinderne bringes Brødet derimod ned paa
deres Plads. Daaben foretages ved tredobbelt
Neddypning; Drengene døbes, naar de er 40,
Pigerne, naar de er 80 Dage gl. Forud gaar
Salvninger med indviet Olie, og umiddelbart
efter Daaben følger Konfirmationen, hvorpaa
Barnet faar en Draabe indviet Vin. Til
Skriftemaal gaar man først, naar man har fyldt 25
Aar, medmindre man er gift; alle Gifte er
forpligtede til at skrifte. Brudevielsen foregaar i
Kirken; Bruden faar et hvidt Slør og bekranses
sammen med Brudgommen. Forud gaar gerne
en Porlovelsesakt i Huset, ved hvilken en Præst
fungerer. Syge salves ofte med Olie iflg. Jakob’s
Brev 5, 14; Præsten er aldrig alene med den
Syge. Syndere og Bedrøvede salves ofte paa lgn.
Maade. Skilsmisse er strengt taget kun tilladt
i Tilfælde af aabenbar Utroskab, men der kan
gives Dispens og Tilladelse til nyt Ægteskab.
Kopteren beder ofte, vel 7 Gange daglig,
Præsierne endnu oftere. Fasten spiller en meget
stor Rolle, og man lægger megen Vægt paa
Amuletter og deres Indvielse. Fremhævelsen af
disse ydre Former er ikke til Gavn for det
religiøse Liv. Omskærelsen bruges, men er ikke
nogen kirkelig Akt. Ritualer og andre i Kirken
brugte Bøger er haandskrevne; men først har
Romerkirken, siden protestantiske
Bibelselskaber, ofret meget for at udbrede Bibler iblandt
Kopterne. Det hedder sig, at Katolikkerne
haaber, at Ordene: »Paven er Kirkens Overhoved«,
der findes i den korte Indledning til de
rom.-koptiske Bibler, vil virke paa Kopterne og
vinde dem for Rom. Kopterne sætter for øvrigt
stor Pris paa Biblen, læser ofte i den; fl. kan
lange Stykker udenad. Der findes kun faa
koptiske Menigheder uden for Ægypten; i
Jerusalem lever omtr. 100 Koptere.
V. S.
koptisk Kunst kalder man Ægyptens
kunstneriske Frembringelser i det Tidsrum, da
Landet beherskedes af de byzantinske Kejsere,
ligesom ogsaa denne Kunsts Fortsættelse hos de
ægypt. Kristne under Arabernes Herredømme.
Endnu c. 1880 havde den k. K. ikke vakt nogen
Opmærksomhed. Den fremdroges først af
Maspero, der som Direktør for det ægypt. Mus.
i dette samlede i en egen Afdeling, hvad han
kunde finde af Landets oldkristelige
Mindesmærker, mest Gravminder, huggede i Sten, og
nogle udskaarne Træarbejder. Noget senere (fra
1883) stiftede man Bekendtskab med den
koptiske Kunstindustri, idet der paa
Gravpladserne ved Achmim og i Fajûm
udgravedes forsk. til Dels meget vel bevarede Rester
af Klædnings- og Tøjstykker, hvoraf Prøver ses
i det ægypt. Nationadmus. ligesom i fl. europ.
Samlinger (ogsaa i Antiksamlingen i Kbhvn; en
righoldig og interessant Samling af ægyptiske
Tekstiler fra oldkristelig Tid er 1919 erhvervet
for det kulturhistoriske Mus. i Lund af
Intendanten Carlin). Enkelte Stykker af koptiske
Kunstgenstande stammer maaske fra Persien og
er i Oldtiden indførte i Ægypten, men det
allermeste er sikkert tilvirket i Ægypten selv
og skyldes ægypt. Kristne. (Litt.: K.
Forrer, »Römische und byzantinische
Seiden-Textilien aus Achmim« [Strasbourg 1891] og »Die
frühchristlichen Alterthümer aus Achmim«
[Strasbourg 1893]; Karabacek, »Katalog
der Grafschen Funde« [Wien 1883];
Gerspach, Les tapisseries coptes [Paris 1890]; Al.
Riegl, »Aegypt. Textilfunde im
Oesterreichischen Mus.« [Wien 1889]. Den interessanteste
og bedst ordnede Samling af k. K., især af
Tekstiler findes i Victoria og Albert Mus. i
South Kensington. En fortræffelig Katalog giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
