Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - koptisk Sprog - Koptos - Kopula - Kopulation - Kopulationsed - kopulative - kopulere - Kopyczynce - Kopys - Kor (Del af Kirke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
essulam ell. scala, »Stige«). Ved at udgive
saadanne Værker i sin Lingua Ægyptiaca restituta
lagde A. Kircher 1643 i Rom Grunden til
Studiet af det k. S. i Europa. Sproget har siden
fundet en Del Dyrkere, bl. a. mange Danske;
men først i 19. Aarh., da man har lært det
ægypt. Sprogs ældre Skikkelser at kende, har
man faaet Nøglen til Forstaaelsen af
Sprogformerne i det k. S. Omvendt har det k. S. været
af uberegnelig Nytte til Udgranskninger af det
gl. ved Hieroglyfskriften udtrykte Sprog.
Koptiske Grammatikker haves af Kircher (1656),
Blumberg (1716), Tuki (1778), Scholz (udg. af
Woide 1778), Tattam (1830), Rosellini (1837),
Peyron (1841), Schwartze (1850), Uhlemann
(1853), Ægyptologerne F. Rossi (1877), L. Stern
(1880) og G. Steindorff (1894). En udmærket
Ordbog udgav Amadeo Peyron (Torino 1835,
ny Udg. 1896). Andre skyldes Tattam (1835) og
Parthey (1844). Vanskelige sproglige
Problemer er blevne klart belyste af Revillout,
Maspero, K. Piehl o. a. De koptiske skriftlige
Mindesmærker, vi har, tilhører 3 ell. 4 Dialekter:
1) den nedreægyptiske ell. boheiriske,
urigtig kaldet den »memfitiske«, den, hvori de
ved Gudstjenesten anvendte Tekster er
affattede; 2) den øvreægyptiske ell. sahidiske
ell. thebanske, det opr. koptiske Skriftsprog,
som længe anvendtes i hele Ægypten, idet den
boheiriske først sent blev Skriftsprog; 3) den
mellemægyptiske, der vistnok bl. a. hørte
hjemme i Memfis (tidligere kaldet den
basmuriske); og 4) Fajûm-Dialekten, der staar
sidstnævnte temmelig nær.
V. S.
Koptos, oldægypt. By paa Nilens østlige
Bred 40 km N. f. Theben, i lange Tider en af
det gl. Ægyptens allervigtigste Handelsstæder.
Fra K. gik nemlig en ældgammel Handelsvej
gennem Ørkenen til Bredden af det røde Hav,
til det Sted, hvor nu Kosseir ligger. Ad denne
Vej indførtes de mange Stoffer, der brugtes til
Røgelse, ligesom Balsam o. a. vellugtende Sager,
der hørte hjemme i Sydarabien og i
Somali-Landet, og som fik en rig Anvendelse ved den
ægypt. Gudstjeneste. K. blomstrede endnu
under Ptolemæerne, især efter at Berenike 266
var bleven anlagt; ogsaa i Romertiden var K.
en vigtig By, men da Indbyggerne 292 sluttede
sig til det Oprør, Beduinerne havde begyndt,
blev den belejret, indtagen og ødelagt af
Romerne. Den hævede sig dog atter, blev igen
Sæde for Kunstflid og Handel og havde endnu
stor Bet. under Kaliferne, men Nabobyerne Kus
og Kenneh optraadte snart som dens
Medbejlere; særlig den sidste By fik Overmagten, og
K. sank ned til en Landsby, Kuft. Nogle
Indskrifter mindede om Byens fordums Storhed,
og Flinders Petrie har 1893—94 ved
systemratiske Udgravninger gjort vigtige Fund, særlig fra
det mellemste Riges Tid. (Litt.: Flinders
Petrie, »K.« [Lond. 1896]).
V. S.
Kopula (lat.: »Forbindelsesord«) kaldte man
tidligere ofte og kalder man til Dels endnu i
Grammatikken Verbet »at være«, opfattet som
forbindende Subjekt (jeg) og Prædikativ ell.
Prædikatsnomen (fattig) i en Sætning som »jeg
er fattig«.
O. Jsp.
Kopulation (lat.) (bot.), se 1)
Befrugtning, S. 832 ; 2) Forædling, S. 554; 3)
se kopulere.
Kopulationsed. Det danske
Justitsministerium har en alm. Beføjelse til, efter
Omstændighederne, og da navnlig naar den
Paagældende er fremmed, og det derfor kunde være ham
meget vanskeligt at skaffe Forlovere ved
Ægteskabsindgaaelse, at meddele Fritagelse herfor,
mod at Vedk. med Ed inden Retten bekræfter,
at der ikke formedelst foregaaende
ægteskabelig Forbindelse ell. gyldig Forpligtelse til
andet Ægteskab er nogen lovlig Hindring for
Ægteskabet. Saadan Ed kaldes K. Naar L. Nr 276
af 30. Juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og
Opløsning d. 1. Jan. 1923 træder i Kraft, vil
dermed K. bortfalde. Iflg. Lovens § 21 Nr 13
kan Overøvrigheden i særegne Tilfælde meddele
Fritagelse jur at stille Forlovere.
E. T.
kopulative Sammensætninger er saadanne
Sammensætninger, hvis enkelte Led kan tænkes
forbundne med »og«, f. Eks. lat. duodecim
»to (og) ti«, d. e. tolv, Østrig-Ungarn. Et indisk,
i den sammenlignende Sprogforskning ofte brugt
Navn for disse Sammensætninger er dvandva.
O. Jsp.
kopulere (lat.), forbinde parvis, vie;
Kopulation. Vielse. Smlg. Kopulationsed.
Kopyczynce [kåpy’t∫ynjtsæ], By i det
sydøstlige Polen, det tidligere østerr. Landskab
Galizien, Knudepunkt paa Jernbanen
Stanislau—Husiatyn, med c. 8000 polske og rutheniske
Indb.
G. Ht.
Kopys [ka’pis], By i det vestlige Rusland,
Guv. Mohilev, ligger ved Dnjepr og har c. 4000
Indb. K. omtales først 1059. 1812 afskar her
den tapre Davydof en fr. Troppeafdeling, ved
hvilken Lejlighed han gjorde mange Fanger.
G. Ht.
Kor (gr. χορός, fr. choeur) kaldes den Del
af Kirkebygningen, som er forbeholdt Alteret og
Gejstligheden i Modsætning til Menigheden. I
oldkristelige Basilikaer er K. arkitektonisk set
endnu ikke klart udskilt fra Skibet, men
Pladsen foran Apsis og Alterbordet er indhegnet af
Skranker (Amboner), der skyder sig ud i
Midtskibet og skiller mellem Gejstlige og
Lægfolk. I den ældre Middelalder faar Kirkerne
i romansk Stil derimod regelmæssigt et særskilt
K. ved Skibets Ostende. K., der i Reglen er
lavere og smallere end Skibet, har gerne
firkantet, kvadratisk ell. hyppigst rektangulær
Grundplan. I større og finere Kirker er der til
K.’s Østgavl gerne føjet den fra Basilikaen
arvede Apsis, Korrundingen. Fra Skibet
adskilles det ved Triumfvæggen (Skibets Østmur),
som gennembrydes af Korbuen (Triumfbuen). I
Domkirker o. a. Anlæg faar K. gerne samme
Bredde som Midtskibet, saa at Triumfmuren
ikke markeres; Korskranker, Lektorier og
Lægmandsalter danner da Grænsen mellem
Gejstlige og Verdslige. Stundom er der under K.
indskudt en Krypt, saa at Korgulvet ligger
nogle Trin højere end Skibets (deraf Navnet
Højkoret). Korplanen kan beriges og varieres
paa mange Maader, ved Sidekor, ved
Koromgange (Sideskibene forlængede og førte som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
