Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koraller - Korallin - Koraloolit - Koralpolyp - Koralrev - Koralrod - Koralsand - Koralslange - Koralstok - Koralsvamp - Koraltræ - Koraløer - Koran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde da følge med, efterhaanden som
Havfladen steg under Isens Afsmeltning. Der
dannedes da Ringrev om helt overskyllede Banker,
Voldrev ved Kyster omgivet af en bred
nedbrudt Strækning. Sikkert kan begge Teorier faa
Anvendelse ved Forklaringen i de forsk.
Tilfælde, oftest har vel begge Forhold samvirket;
en omfattende Sænkning er ogsaa af andre
Grunde utvivlsom, netop i de Egne, hvor de
fleste Koralrev findes. Det hævdes i den seneste
Tid, at Kalkalgerne har en langt større
Betydning end tidligere antaget, endog større
end K.; Spørgsmaalet er dog sikkert ikke
afgjort endnu.
Ogsaa fra tidligere Tid kendes mægtige
Revbygninger, saaledes fra Jura (Schweiz) og
Kridt (Fakse); det første Sted er paavist
tydelige Ringrev med Koralkalk af stor
Mægtighed, altsaa dannet under Sænkning. Ved Fakse
har det nærmest været en stor Banke med fl.
til Dels slanke, stærkt grenede Former
(Cladocora danica, Moltkea Isis o. a.); her findes
ogsaa en Del Bryozokalk. (Litt.: Chuni,
Coelenterata i Bronn’s »Klassen und Ordnungen
des Thierreichs«, 2. Bd [1889]; E. v.
Morenzeller, »Riffkorallen« i »Denkschrift Akad.
Wien« LXXX [1907]; Darwin, The structure
and distribution of Coral Reefs [London 1874]).
T. K.
Korallin, se Fenylfarvestoffer.
Koraloolit, se Corallien.
Koralpolyp, se Koraller.
Koralrev, se Koraller.
Koralrod (Corallorhiza eller Coralliorrhiza
R. Br.), blege ell. svagt brunlige Saprofytter
med koralformet forgrenet Rodstok og ganske
uden Løvblade. 12 Arter. Gulgrøn K. (C.
trifida Chatelin) har en faablomstret Klase af
smaa, gulgrønne Blomster. Læben er 3-delt,
kortere end de ydre Blosterblade, uden Spore
og hvid med røde Prikker. Den bliver 5—15
cm høj og vokser i Skove, men er meget
sjælden i Danmark (Møen) og Norge. Blomstrer i
Maj—Juni.
A. M.
Koralsand kaldes Sand, som bestaar af
Smaastumper af Koralstokke. Det dannes ved
Brændingernes Indvirkning paa Koralrevene,
skylles op paa Land af Bølgerne og føres ofte
videre af Vinden. — I den ældre geol. Litt.
bruges Benævnelsen K. om fluvioglaciale
Sandlag, som indeholder mange Bryozostumper fra
Kridtformationen, idet man dengang
henregnede Bryozoerne til Korallerne.
(V. M-n). J. P. R.
Koralslange, se Giftsnoge.
Koralstok, se Koraller.
Koralsvamp, se Køllesvampe.
Koraltræ, se Adenanthera og
Erythrina.
Koraløer, se Koraller.
Koran (arab. ɔ: Læsning, ogsaa benævnet
al-Mus-haf ɔ: Bindet ell. al-Furkân ɔ:
Kriteriet) er Navnet paa den Samling Udsagn,
Forordninger og Fortællinger, der fremsattes
af Profeten Muhammed som Aabenbaringer,
modtagne fra Gud gennem Englen Gabriel, og
som paa denne Maade er blevne det vigtigste
Grundlag for den islamitiske Religion.
K. blev fra først af dels bevaret ved mundtlig
Tradition, alt efter som den fremstod paa
Profetens Læber, dels brudstykkevis nedskrevet
paa tilfældigt foreliggende Materiale. Herved
opstod naturligvis stor Usikkerhed, og da der
hurtig opstod Uoverensstemmelser og
Tvetydigheder, lod Kalifen Osman nedsætte en
Kommission for at foretage en Revision og
Ordning af alle Afsnittene; efter dennes
Tilendebringelse blev alle andre Eksemplarer
tilintetgjorte, og K., som den nu foreligger,
repræsenterer altsaa den af Osman tilvejebragte Tekst.
K. tæller 77639 Ord og er inddelt i 114 Kapitler
(Sura’er); disse kaldes efter deres
Tilblivelsessted mekkanske og medinensiske; af disse er de
første ældst, men findes for største Delen sidst
i Bogen. Kapitlerne er nemlig her (med
Undtagelse af det første) ordnede efter deres
Omfang, saaledes at de korteste kommer til sidst;
det første Kapitel, den saakaldte Fâtiha (ɔ:
Aabningskapitlet), er den af Muhammedanerne
alm. anvendte Bøn. Ved Siden af denne
Inddeling i Kapitler haves tillige en anden,
hvorefter den deles i 30 djoz ell. 60 hizb; ved
højtidelige Lejligheder, Ligbegængelser o. l., hvor
der afholdes Læsninger af K., foregaar dette
da paa den Maade, at enhver Læser faar een
ell. fl. hizb overdraget; de reciterer da alle
samtidig, og paa denne Maade kan en Læsning
af K. tilendebringes ret hurtig.
K. er for største Delen affattet i rimet Prosa;
Profeten stillede sig vel fjendtlig over for
Digterne, dog er paa mange Punkter hans Sprog
og Udtryksmaade paavirket af dem. Da K.
efter den ortodokse Opfattelse er Guds eget
aabenbarede Ord, maatte ogsaa dens Sprogform
nødvendigvis betragtes som fejlfri og
derigennem blive Norm for al senere litterær
Frembringelse; dette har været den væsentligste,
betydningsfulde Aarsag til, at det arab.
Skriftsprog har undergaaet saa faa Forandringer
gennem Tiderne.
Da K. er blevet til under en lang og
afvekslende Virksomhed, er dens enkelte Dele i høj
Grad forskelligartede; mest Flugt og Farve er
der i de ældre, mekkanske Sura’er, der for
største Delen er af fortællende ell. homiletisk
Indhold, hvorimod de medinensiske, der
væsentlig er dogmatiske og jur., er ret stive og
aandløse. K. giver ikke nogen
sammenhængende Lovbog, men en Række spredte Regler,
væsentlig ang. Familieretten. De i K. optagne
Legender er alle Laan fra jød. ell. kristelige
Forestillingskredse, som oftest fremstillede i en
ret springende og derfor paa mange Punkter
uklar Form. Om de dogmatiske og etiske
Grundtanker i K. kan henvises til Islam.
For den ortodokse Opfattelse har K., som en
Emanation af Guddommen, været til fra
Evighed af; herimod rejste Mutazilitterne
Indvending, navnlig støttede paa de i K.
forekommende Selvmodsigelser og Tilbagekaldelser af
tidligere trufne Bestemmelser, og de hævdede, at
K. var blevet til efterhaanden; smlg. herom
Islam.
Allerede tidlig blev K. gjort til Genstand for
videnskabelig Behandling; den afbrudte Maade,
hvorpaa den var blevet til, uden Plan og
Sammenhæng, og den Mangel paa Kritik, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
