Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overfladen er ikke stærkt kuperet. Høje Toppe findes
ikke, og Passerne ligger ikke særlig dybt
under Toppene. De største Højder er
Peiktusan (det hvide Bjerg, 2440 m) nær ved den
kin. Grænse og noget længere mod S.
Hiöngfung (2470 m) og Taokwang (1920 m). Det
lavere Bakkeland paa begge Sider af
Hovedkæden naar ikke mere end 1100 m o. H. og
viser de samme jævne Overfladeforhold som
Hovedkæden. Undergrunden dannes i Reglen af
Granit, Gnejs, Glimmerskifer o. a. krystallinske
Skifere med Lag af Kalk og Dolomit. Mod SØ.
findes mægtige kambriske Lag samt karboniske
Lag, der indeholder ringe Mængder af Stenkul.
Hist og her forekommer ogsaa tertiære
Dannelser med Ubetydelige Brunkulslejer. Yngre
Eruptiver (Basalt og Dolerit) findes SV. for
Broughton-Bugten, hvor de danner betydelige
Dækker over arkaiske og kambriske Lag.
Virksomme Vulkaner findes ikke. Floderne har i
Reglen et bugtet Løb i smalle Dale og er af
ringe Bet. for Samfærdslen mellem Kysten og
det Indre. Dette gælder især Østkystens Floder,
der er korte og lidet dybe. Det betydeligste
Vandløb er Naktonggang, der udmunder
paa Sydvestkysten ved Fusan og er sejlbar paa
en Strækning af 230 km, men den benyttes ikke
meget. Af Vestkystens Floder er Keumgang,
Han og Taidong sejlbare et kort Stykke
ind i Landet. Grænsefloden mod Kina, Jalu,
er af større Bet., men Skibsfarten paa den er
fuldstændig i kin. Hænder. Klimaet er i K.
som overalt i Østasien behersket af de
vekslende Monsuner. Om Vinteren er nordvestlige
Vinde fremherskende og bringer klart, tørt og
koldt Vejr, Vinteren er saa streng, at Floderne
i den nordlige Del af Landet er tilfrosne 4
Maaneder. Om Sommeren er sydlige og
sydøstlige Vinde overvejende, som, da de kommer
fra et varmt Hav, bringer stærk Hede og
megen Regn. Middeltemp. for Jan. varierer
mellem ÷ 10° og + 4°, for Juli mellem 20° og
25°. Middelekstremerne er for Wönsan
÷ 13,2° og 34,5°, for Fusan ÷ 6,7° og 32,7°;
Vestkysten har dog noget mildere Vinter end
Østkysten. Regnmængden aftager fra S. til N. I
Fusan falder i aarligt Gennemsnit 135,5 cm, i
Wönsan 123,1 cm, medens Tshemulpo paa
Vestkysten, der ligger i Læ for Regnvinden, kun
har en aarlig Regnmængde af 88,5 cm. De
regnrigeste Maaneder er overalt Juli og August.
Plantevæksten er endnu saa godt som
ukendt. Af de sparsomme Efterretninger, man
har om den, fremgaar, at den i det hele taget
har et nordisk Præg, kun længst mod S.
optræder Bambus o. a. sydlige Planter. K. er ikke
rigt paa Skov. I den lavere Del af Landet ser
man Bakkernes Skraaninger bevoksede med
højt Græs, af hvilket rundt omkr. spredte
Fyrretræer rager op. Mange Steder træder den
røde Granit frem i Overfladen uden at være
dækket af nogen Plantevækst. Dalene er for
en stor Del forvandlede til Rismarker, men
betydelige Strækninger er ogsaa udyrkede. I
de højere liggende Bjergegne, hvor
Befolkningen er tynd, findes endnu betydelige
Skovstrækninger, længere nede af Løvtræer,
saasom Eg, Ask, Ahorn og Lind, højere oppe af
Birk, Gran og Lærk. Over Skovgrænsen
kommer Krat af Azaleer, Rhododendrer og
Lyngvækster, der afveksler med Græsgange
prydede med Stenbræk, Gentianer, Valmuer, Lillier
og Iridaceer. I Skovene vokser den højtskattede
Lægeplante Ginseng. Større vilde Dyr
forekommer ikke i stor Mængde, hyppigst naturligvis
i Skovegnene. Der findes: Tiger, Leopard,
Bjørn, Grævling, Ræv, Los, Vildsvin, Hjort o.
s. v. Af Fugle kan fremhæves Traner, Hejrer,
Fasaner, Svaner, Gæs og talrige andre
Vandfugle.
Befolkningen bestaar langt overvejende
af Koreanere. Af Fremmede fandtes 1920: c.
300000 Japanere, 18972 Kinesere, 597
Amerikanere, 257 Englændere, 107 Franskmænd.
Koreanerne hører til den mongoloide Race, men
indtager inden for den en Særstilling og
afviger i mange Retninger saavel fra Japanere
som Kinesere. De er højere og mere velskabte
end Nabofolkene, Japaneren Koike angiver
Gennemsnitshøjden for voksne Mænd til 1,796 m.
Næsen er mere lige, Hagen mere fremstaaende
og hele Ansigtet mere europ. end hos de andre.
Haaret er sort og langt, Skægvæksten ret
kraftig, og det er alm. at bære Fuldskæg.
Koreanerne er venlige og høflige over for Fremmede,
alvorlige, værdige og tilbageholdne, men
blødagtige. De er intelligente, men meget uvidende.
I Klædedragten foretrækker de den hvide
Farve, de gaar med hvide Sko, Strømper,
Benklæder og Jakke, hvorover der bæres en lang
Overklædning, der naar til Anklerne og hos de
Rige ofte er forfærdiget af lyseblaat Silketøj.
Husene har een Etage og er byggede af Ler
ell. Sten med Straatag, Gulvet er af Ler uden
Maatter. Renligheden er betydelig større end
hos Kineserne, om end Koreanerne i den
Retning staar langt tilbage for Japanerne.
Landsbyerne er smaa og ligger i Reglen ved
Foden af en Bakke med en lille Lund i
Nærheden. Folket er delt i 3 Stænder: Adelige, Fri
og Livegne. Adelen har i Praksis Eneret paa
de højere Embeder, medens de Fri kan faa
de mindre. Embedsstanden er i høj Grad
uredelig. Kvinderne betragtes som Slaver og maa
forrette alt strengt Arbejde. Religionen er
en Blanding af Forfædredyrkelse, Buddhisme
og Kungfutse’s Lærer. Der findes meget faa
Templer, og Folket viser i det hele taget en
stor Ligegyldighed over for Religionen. Klostre
findes dog i betydeligt Antal, men den
buddhistiske Gejstlighed er kun lidet anset og har
ingen Indflydelse. Kristendommen fik allerede
Indpas i Landet 1837, da rom.-kat. Missionærer
begyndte deres Virksomhed. 1884 begyndte den
evangeliske Mission. 1912 fandtes c. 200
protestantiske og 60 kat. Missionærer i Landet og
c. 120000 indfødte Kristne. Skolevæsenet
er privat, men en stor Del af Befolkningen kan
dog læse og skrive. Der er et betydeligt Antal
Missionsskoler.
Regeringsform. K. styres af en jap.
Generalguvernør. Statsindtægten for 1912—13
var ordinært 26,7 Mill. Yen, ekstraordinært 26,2
Mill. Yen.
Næringsveje. Hovedmassen af
Befolkningen lever af Agerbrug. I den sydlige Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
