Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korea - Korea-Bugten - koreansk Sprog - Korea-Strædet - Korein - Koreishitter - Koren, Charlotte Amalie - Koren, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde overtages af dettes Resident; det var
Japans Formaal at fremme Landets Opkomst,
bl. a. ved en ny Landbolovgivning, samt at
udvikle en selvstændig Forvaltning og Hær, men
— tilføjede han — hvis Koreanerne gjorde
Modstand herimod, vilde de kun fremkalde Landets
ligefremme Tilknytning til Japan. Gentagne
Opstande er blevne undertrykte med
Strenghed, og da Kejseren selv Juli 1907 tillod sig at
rette sine Klager over Japanernes Færd til
Fredskonferencen i Haag, blev han kort efter
nødt til at frasige sig Regeringen til bedste for
sin Søn. Endvidere blev K.’s Hær opløst 1908
og jap. Tropper satte i Stedet. Der er saaledes
kun svage Rester af Landets uafhængige
Stilling, og den fremmede Styrelse er ret
haardhændet — al Myndighed er inddraget under
den, og en ikke ringe Indvandring af Japanere
finder St. — men den vil maaske virke gavnlig
ved at drive Folket ud af den Sløvhed, hvori
det er sunket ned. Muligvis vil ogsaa
Kristendommen, der synes at vinde stor Udbredelse,
give Folket den aandelige Vækkelse, som det
højlig trænger til. 1910 annekteredes endelig K.
af Japan. Den kejserlige Fam. og Medlemmerne
af det sidste koreanske Ministerium fik
japanske Adelstitler, men Landets Styrelse lagdes
ganske i Hænderne paa japanske Embedsmænd.
(Litt.: Ross, History of Corea [Lond. 1880];
S. Genthe, »K., Reiseschilderung« [Berlin
1905]; A. Hamilton, K. [Lond. 1904]; E. F.
G. Hatch, Far Eastern Impressions [Lond.
1904]; C. J. D. Tayler, Koreans at Home
[smst. 1904]; C. Vautier og H. Frandin,
En Corée [Paris 1904]; H. J. Whigham,
Manchuria and K. [Lond. 1904]; Longford,
The Story of K. [Lond. 1911]; Griffis, C. the
Hermit Nation [New York & Lond. 1912];
Cynn, The Rebirth of K. [Lond. 1920]).
M. V.
Korea-Bugten, Havbugt paa Kysten af
Østasien, skærer sig fra det gule Hav ind mellem
Korea og den kin. Prov. Mukden.
M. V.
koreansk Sprog, det paa Korea talede
Tungemaal, er først i de senere Aar blevet noget
bedre kendt i Europa, men er dog ikke saa
fuldt kendt, som man kunde ønske. Der findes
mange kin. Ord i k. S., der er indkomne
efterhaanden med den kin. Civilisation og med det
kin. Overherredømme, men noget opr.
Slægtskab imellem de to Sprog findes slet ikke.
Snarere kan der paavises Overensstemmelser med
Japanesisk og Mongolsk; det k. S. maa som
Japanesisk kaldes et agglutinerende Sprog.
Substantiverne har ingen Køn. Vil man
ududtrykke Kønnet, sættes siu (»han«) og am
(»hun«) foran. Der er 9 Kasus, som dannes ved
Suffikser, ligesom Flertal ved Tilføjelse af
-töl. Verberne har Tidsformer, men ingen
Personformer. Talordene er: hăna (1), tul (2),
sét (3), nét (4), tasăt (5), iŏsat (6),
ilkop (7), iŏtalp (8), ahop (9), iol (10),
sömul (20), siorhön (30) o. s. v. Ordene
er, som man ser, polysyllabiske. Det første
Kendskab, man i Europa fik til k. S., var
igennem Ordsamlinger med Oversættelse til
Kinesisk (fremdraget af Klaproth) og til Japanesisk
(udgivet og studeret af Prof. Hoffman i
Siebold’s »Nipon«). Forholdet til Japanesisk er
blevet undersøgt af L. de Rosny i Journal
Asiatique (1864) og af W. G. Aston: Comparative
Study of the Japanese and Korean Language i
Journal of the Royal Asiatique Society (Lond.
1879). Grammatikker er udgivne af franske kat.
Missionærer 1880—81 i Jokohama (med en
Ordbog), af dement Imbault Huart (Paris 1889), af
Underwood (Shanghai 1890), af Scott (2. Udg.
Søul 1893). De højere Klasser har i Aarh. været
kendte med kin. Skrift og Litteratur; men naar
de læser et kin. Tekststykke op, lyder det helt
anderledes end i Kina, idet de læser Tegnene
efter deres koreanske Bet., altsaa noget
tilsvarende til, hvad der sker i Japan. Men ved
Siden af den kin. Skrift har de en egen Skrift,
vistnok en Omdannelse af indisk Skrift, som
de for Aarh. siden har lært af buddhistiske
Missionærer. Skriften bestaar af 14
Konsonanter (hvoraf 5 aspirerede) og 7 Vokaler. Den
højere Litteratur er helt i kin. Mønster. Men
der findes Folkeeventyr o. l., som helt hører
Korea til. (Litt.: H. Allen, Corean Tales
[New York 1889]; Arnous, »Koreas Märchen
und Legenden« [Leipzig 1893]. Bibliografiske
Oplysninger om Korea i H. Cordier,
Bibliotheca Sinica, Nr 1375—90. Gode Oplysninger om
k. S. findes i Ch. Dallet, Hist. de l’Église
de Corée [2 Bd, Paris 1874]).
V. S.
Korea-Strædet, Tsu-Shima-Strædet.
Havarm, der mellem Korea og Japan tilvejebringer
Forbindelsen mellem det østkinesiske og det
japanske Hav. Midt i K. ligger den til Japan
hørende Ø Tsu-Shima, der deler Strædet i 2
Løb: Broughton-Strædet og
Krusenstern-Strædet.
M. V.
Korein, se Kueit.
Koreishitter var Navnet paa den arabiske
Stamme, der paa Profeten Muhammed’s Tid
var den ledende i Mekka og havde
Bevogtningen af Kaaba under sig, og hvortil hin ogsaa
selv hørte. Som en Følge heraf bevarede alle
K. ogsaa i senere Tider en stor Anseelse; K.’s
Dialekt, der med ganske faa Ændringer blev
Koranens Sprog, gjaldt for det reneste Arabisk.
J. Ø.
Koren, Charlotte Amalie, norsk
Forfatterinde, f. i Nes paa Romerike 1831, d. 1910,
var 1868—84 Lærerinde, men levede senere
som Forfatterinde dels i Norge, dels i
Udlandet, fornemmelig i England, fra hvis Historie
hun har hentet Stoffet til en lang Række af
sine Romaner — bl. a. om Maria Stuart og
Elisabeth —, som har vundet adskillig
Popularitet, mere ved deres romantiske Indhold,
bygget paa flittig hist. Læsning, end ved
kunstneriske Egenskaber.
E. S-n.
Koren, Johan, norsk Zoolog, f. i Bergen
6. Juli 1809, d. smst. 3. Oktbr 1885, tog 1836
norsk medicinsk Eksamen og var 1838—54
Kompagnikirurg i Bergenske Infanteribrigade samt
i en Aarrække fra 1851 Naturhistorielærer ved
fl. af Bergens Skoler. Ved Universitetet havde
han begyndt at lægge sig efter
Naturvidenskaberne, især Botanik, og disse Studier fortsatte
han, efter at han havde bosat sig i Bergen. Det
blev nu især zoologiske Studier og
Undersøgelser, han ofrede sin Opmærksomhed. Han blev
i Slutn. af 1840’erne ansat som Konservator ved
Bergens Museum, til hvis Samlingers Forøgelse
og systematiske Ordning hans Navn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
