Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korset (Livstykke) - korset Kors - Korsets Døtre - Korsets Ophøjelse - Korsfarer - Korsfisk - Korsflag - Korsfæstelse - Korsgang - Korsgevær - Korshavn - Korsherrer - Korsholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af ceinture de régente; det blev en Tid meget
brugt og var i hygiejnisk Henseende saa
udmærket, at det godt kan tjene til Model for
alle senere Sundheds-K. Af andre K. kan
nævnes Snore-K., der stives af med indsyede
Snore og Reform-K. ell.
Rational-Livstykket, der er syet efter Figuren og
forsynet med Skulderbaand; det snøres bagpaa og
knappes foran. Over Hofterne er der indsat
brede svære Elastikker.
R. H.
korset Kors, et Kors, hvis 4 Arme ender i
smaa Kors, se Kors, Fig. 6.
V. S.
Korsets Døtre (filles de la croix), en 1625
i Picardie stiftet kvindelig Kongregation til
unge Pigers Undervisning, udbredt over
Frankrig, Belgien og Kanada, i nyere Tid ogsaa i
Tyskland. En anden Kongregation af s. N.
stiftedes 1639.
Korsets Ophøjelse (Exaltatio sánctæ
crucis) fejres i den gr. og rom. Kirke 14. Septbr
til Minde om, at Kristi Kors, som var taget af
Perserne, erobredes tilbage igen. Konstantin
den Store’s Moder Helena skal have fundet det
sonde Kors, en mindre Del af det samt
Sømmene sendte hun til Konstantinopel til sin Søn,
den større Del lod hun indfatte i Sølv og
gemme i Jerusalems Hovedkirke; Biskoppen der
maatte give Stykker af Korset bort som
Amuletter, men for hver Gang et Stykke toges bort,
voksede et nyt frem. Til Minde om dette
Helena’s Fund af Korset fejres en Fest, Korsets
Genfindelse (Inventio sanctæ crucis) 3.
Maj. Den Del af Korset, som fandtes i
Jerusalem, tog Perserkongen Khosru med sig, efter
at han 616 havde erobret Jerusalem, men
Kejser Herakleios erobrede det tilbage 628 og lod
det oprejse (ophøje) paa Golgatha 14. Septbr
629. Her i Norden kaldtes Festen for Korsets
Fund som for dets Ophøjelse Korsmesse.
L. M.
Korsfarer, se Korstog, S. 543.
Korsfisk, folkeligt Navn for Søstjerner.
Korsflag, se Korsbanner.
Korsfæstelse er et hos Oldtidens Folk
hyppig forek. Middel til Fuldbyrdelse af Dødsstraf.
Stammende fra Orienten kom K. gennem
Alexander den Store til Grækerne, derfra til
Romerne, hvor den betragtedes som en særlig
foragtelig Dødsmaade, der anvendtes paa
Slaver, senere, navnlig ved Højforræderi, ogsaa
paa rom. Borgere. Var en Forbryder dømt til
K. (abi in crucem), hudflettedes han først,
Korset lagdes paa hans Skuldre, en Skyldtavle
hængtes paa hans Bryst, og ad de folkerigeste
Gader gik nu Vejen til Retterstedet, der i
Reglen laa højt, synbart fra alle Sider, medens en
Herold udraabte den Dømtes Forbrydelser for
Folket (se i øvrigt Kors). K. ansaas for den
pinefuldeste Dødsmaade af alle; ofte døde den
Ulykkelige først 2—3 Dage efter Eksekutionen;
for at forkorte hans Lidelser gaves der ham
undertiden et »Naadestød«, bestaaende af et
Lansestik i Armhulen, ell. samtlige Ben i den
Korsfæstedes Legeme sønderbrødes
(crurifragium). Fra Kejser August’s Tid kunde Liget
paa Ansøgning udleveres Slægtninge. K.
afskaffedes som Straf af Konstantin.
A. Gl.
Korsgang ell. Ambitus er i de
middelalderlige Klostre o. l. Anlæg den Gang, som
omgiver den hyppigst kvadratiske Klostergaard
og danner Forbindelse mellem Klosterets
enkelte Dele med Døre til Kirken, de forsk. Sale
og Cellerne. De ret brede, hvælvede Gange har
i Reglen ud til Klostergaarden (Fratergaarden)
aabne Arkader, hvis Former vekslede efter
Stilarterne. K.’s Forbillede er at søge i det antikke
Hus’ Atrium, der ogsaa kendes ved oldkristelige
Basilikaer og om ital. Kirkegaarde. (Campo
santo). Selv i Norden kan K. forekomme uden
Forbindelse med Klosteranlæg, f. Eks. den got.
K. ved Domkirken i Slesvig. Danmarks
fuldstændigste Eksempel paa et Kloster med K. er
Karmelitterklosteret i Helsingør. Hvorvidt
Navnet er kommet af K.’s Korshvælvinger ell. af
dens Brug som Processionsgang, hvor Korset
bares foran de højtidelige Optog, er uvist.
C. A. J.
Korsgevær, Benævnelse paa en lille Art
Partisan af senere Oprindelse, der, da
Skydevaabnene var indførte, var Bevæbning for
Underofficererne, medens Officererne var
forsynede med en stor Partisan ell. senere kun med
Kaarde. Navnet har sin Oprindelse af, at
Bladets Dele danner et Kors. Dets hele Længde er
c. 2 m. I England er Vaagnet til
Underofficersbrug først forsvundet omkring ved 1830’erne.
C. H.
Korshavn, 1) en god Stoppeplads S. f. Fyns
Hoved. Den kan søges af Skibe, hvis
Dybgaaende ikke er over 4 1/2 m, og benyttes som
Stoppeplads ell. Vinterhavn, naar Is hindrer Sejlads
paa Odense Fjord. 2) Den østlige, høje,
skovløse Del af Avernakø. Paa Nordsiden ud for
Byen findes en Bro med 2 1/4 m Vand ved
Ydersiden.
G. F. H.
Korsherrer kaldtes Medlemmer af forsk.
Munkeordener. 1) De italienske K., en
Orden for Sygepleje, der skal have faaet Regel
og Stadfæstelse 1169 af Pave Alexander III.
Havde Hovedkloster i Bologna, ophævet 1656 af
Pave Alexander VII. — 2) De
belgisk-hollandske K., Orden for Sygepleje og
Kortjeneste, stiftet 1211 af Theodor fra Celles,
bredte sig til de omliggende Lande, men har
nu kun 2 Klostre i Holland og 5 i Belgien. —
3) De bøhmiske K. (ell. K. med den røde
Stjerne) udgjorde opr. en Sammenslutning for
Sygepleje omkr. Skt Franciscus-Hospitalet i
Prag, stadfæstedes 1237 som en særlig
Korsorden af Pave Gregor IX. De fik Klostre i
Schlesien, Mähren, Ungarn og Polen; Ordenen, hvis
Stormester bor i Moderklosteret i Prag, tæller
nu omtr. 80 Medlemmer. (Litt.: F.
Jacksche, »Geschichte des ritterlichen Ordens der
Kreuzherren« [Prag 1905]). — 4) De polske K.
(ell. K. med det røde Hjerte), opr. en Bodsorden
fra 2. Halvdel af 13. Aarhundrede, nu
ophævet.
L. M.
Korsholm, 1) Herred i Vasa Län. Finland.
2) Slot og Län i Nærheden af Byen Vasa i
Syd-Österbotten. K. Slot omtales første Gang i
Bo Jonsson Grip’s Testament af 10. Apr. 1384
under Navnet Krytseborg. Slottet laa paa en
dengang af Vand omgiven Holm paa en Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
