Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korund - Korupedion - Korvet - Korvey - Korvikar - Korybanter - Korydon - Koryfaios - Koryfodonter - Koryfæ - Korykiske Grotte - Korykos (Sæk med Sand) - Korykos (By) - Korytza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kendes fra de ægte Sten, dels ved deres
kraftigere, mere homogene Farver og dels ved
Indeslutningerne, som hos de syntetiske Sten
oftest er Luftblærer, medens de naturlige Sten
indeholder mange Slags Urenheder, ofte af fast
Form. Selv om det maaske nok i mange
Tilfælde kan være vanskeligt ell. umuligt at
konstatere, om disse Sten er ægte, beholder de dog
stadig deres høje Værdi i Handelen.
(N. V. U.). O. B. B.
Korupedion, et Sted af ubekendt
Beliggenhed i Lilleasien. Her stod 281 f. Kr. et Slag
mellem Kongerne Seleukos af Syrien og
Lysimachos af Thrakien og Makedonien.
Lysimaehos blev fuldstændig slaaet og faldt selv.
H. H. R.
Korvet, tidligere Benævnelse paa et
Krigsskib, der kun førte Kanoner paa øverste Dæk.
K. benyttedes nærmest til Efterretningstjeneste
og var i Sejlskibsperioden rigget som et
Fuldskib (Fregat) eller et Barkskib. Da Dampen
indførtes, anvendtes Benævnelsen Damp-K.,
Skrue-K., Hjul-K. K. er i Nutiden erstattet af
Krydsere.
C. B-h.
Korvey [’kårva^i], et nu nedlagt
Benediktinerkloster i Westfalen ved Weser. Det blev
grundlagt 822 fra det frankiske Kloster Corbie,
hvoraf Navnet Corbeia nova, Ny-K., for at det
kunde blive et Midtpunkt for Sachsens
Kristianisering. Nogle Munke fra Corbie havde
allerede 815 grundet et Kloster i Hethi (ell. Hetha
= Hede) i Solinger-Skoven, men det sygnede
hen, og Corbie’s Abbed, Adalhardt, og dennes
Broder Wala, Karl den Stores Fættere,
sørgede da for, at Hethi-Munkene flyttedes til det
frugtbare Sted ved Weser-Floden, der nu fik
Navnet K. 25. Aug. 822 indviedes K. af
Biskoppen i Paderborn til Skt Stefan. Ludvig den
Fromme overøste K. med Gunst og med
Rigdom, og de senere Kejsere fulgte hans Spor.
836 fik K. sin vigtigste Gave, det var Skt Vitus’
Legeme, der skænkedes det af den til K.
forviste Abbed Hilduin af St Denis. Med Skt Vitus’
Legeme mente baade Samtid og Eftertid, at
Lykken og Magten flyttede fra Frankerne til
Sachserne. K. blev for Nordtyskland, hvad
Fulda var for Mellemtyskland og Skt Gallen for
Sydtyskland: en Planteskole for Kristendom og
Kultur. Herfra udgik Ansgar. Den sachsiske
Historieskriver Widukind var Munk her; man
skrev Annaler og afskrev klassiske
Haandskrifter, saaledes af Tacitus, og et Stykke ind i
Middelalderen kunde man Græsk i K. Dets Historie
i Middelalderen er som de andre store Klostres,
Verden holdt sit Indtog i det, det
reformeredes, sank atter ned i Verdslighed o. s. fr.
1203 er dets Abbed blevet Fyrste. I
Trediveaarskrigen blev det plyndret og brændt (1632),
Skt Vitus’ Ben og mange Haandskrifter gik
tabt; efter Krigen laa det i Strid med sine
Omgivelser. 1792 blev K.’s Abbed Biskop, men
1821 blev dets Domkapitel forenet med det i
Paderborn. 1802 kom K. under
Nassau-Oranien, 1807 under Kongeriget Westfalen, 1815
under Preussen; det ejes nu af Prins
Hohenlohe-Schillingsfürst, Hertug af Ratibor. Den
tidligere Klosterkirke er nu Sognekirke for et
Sogn paa c. 100 Medlemmer. (Litt.:
Bochollz-Asseburg, »Beiträge zur Gesch. der
Ortschaften und Sitze des Corveyer Landes«
[Münster 1896]).
L. M.
Korvikar (Domvikar), Indehaver af visse
Præbender ved Dom- og Kollegiatkirker.
Domherrerne havde i Alm. saa meget at tage vare,
at de ikke kunde besørge deres egl. Tjeneste i
Koret, de tog sig derfor Vikarer. Disse K.
indførtes snart ved alle Domkirker, og de fik
ordentlige Præbender, deraf kaldede
præbendati. K. holdt sig ogsaa efter Kirkemødet i
Trient, skønt det forbød Ophobning af Embeder
og indskærpede Residenspligten.
L. M.
Korybanter (gr.), opr. et frygisk
Præsteskab, knyttet til Dyrkelsen af Rhea Kybele. De
kaldes i Sagnene »Jordfødte« og siges at have
været Gudindens første Præster, der navnlig
ved vilde, ekstatiske Danse til skingrende
Musik af Pauker og Blæseinstrumenter fejrede
Fester til hendes Ære. I Karakter synes de at
have lignet en senere Tids Dervisher; man
tilskrev deres Dans en ondtafværgende Bet.;
senere sammenblandedes og forveksledes de med
Kabirerne, Kureterne og andre i Karakter
beslægtede Præsteskaber.
H. A. K.
Korydon [gr. -’ry-], gr. Hyrdenavn, som
bl. a. forekommer i en af Theokrit’s Idyller og
derfra er gaaet over i senere Tiders
Hyrdedigtning; Ordet bruges i Almindelighed som
Betegnelse for et smægtende, forelsket
Menneske.
H. H. R.
Koryfaios er i det gr. Teater Korføreren,
der ordner og leder Korets Bevægelser paa
Scenen. Naar Koret, ordnet i Rækker, traadte
frem for Tilskuerne, stod han midterst i den
forreste Række; ved hver Side havde han en
Parastat, der synes stundom at have optraadt
som hans Hjælper. Naar Koret ikke synger,
men indtræder i Dialog med en af Dramaets
Personer, er det K., der paa dets Vegne fører
Ordet. — Figurligt bruges K. (Koryfæ) om
Mænd, der i særlig Grad har udmærket sig
inden for Kunst ell. Videnskab, ledet religiøse
ell. politiske Partier o. s. v. (omtr. d. s. s.
Foregangsmand).
H. A. K.
Koryfodonter (Corýphodon), se
Amblypoda.
Koryfæ, se Koryfaios.
Korykiske Grotte (nu Sarávli ell.
Sarantávli), en c. 65 m lang, c. 35 m høj
Drypstenshule paa Bjerget Parnas i Fokis; den
var i Oldtiden indviet til Pan og Nymferne; i
den fejredes ogsaa vilde, bacchiske Fester.
H. A. K.
Korykos (gr.) kaldtes hos de gl. Grækere
en Sæk fyldt med Sand e. l., som ophængtes
i et Tov og anvendtes af Atleterne til at slaa
løs paa for at øve deres Kræfter.
H. H. R.
Korykos, By paa Kilikiens Kyst i Oldtiden,
af hvilken der nu kun findes nogle Ruiner. I
dens Nærhed findes en Drypstenshule, som i
Oldtiden var meget berømt.
H. H. R.
Korytza, Koritza, Goritza, By i det
sydlige Albanien, der i Øjeblikket (1922) er
besat af Grækerne, ligger 75 km SV. f. Monastir
og har c. 8000 Indb., overvejende Albanesere.
Den er Sædet for en gr.-kat. Biskop, har flere
Moskeer og Kirker.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
