Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kosakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K.’s Samfund, indtræde, ligesom det stod ham
frit at udtræde igen, naar han ønskede det.
Vedk. skulde bekende sig til den gr.-kat.
Religion og leve i ugift Stand, det sidste dog kun,
saa længe han levede i Samfundet; mange K.
boede om Vinteren som gifte i Lillerusland
og drog om Sommeren ned til Dnjepr, hvor de
levede i Sjetsch’en uden deres Familie.
Sjetsch’en laa paa et utilgængeligt Sted ved Dnjepr;
senere blev den flyttet til Øen Khortitsa, der
ligger i denne Flod. Hovedlejren, Kosch’en,
stod under Befaling af en Lejr-Ataman
(Koschevoj Ataman). Kosch’en inddeltes igen i 38
Kredse, Kurenj’er, hver bestaaende af nogle store
Træskure, og inden for hver Kurenj levede K.,
i et Antal af indtil 600 Mand, i Fællesskab under
Kreds-Ataman’en (Kurenny Ataman). Baade
Lejr-Ataman’en, Kreds-Ataman’en og visse
andre overordnede Embedsmænd, som Dommeren
(Vojskovoj Sudja) og Skriveren (Vojskovoj
Pisarj), valgtes for eet Aar ad Gangen. Skønt
Atamanernes Myndighed i mange Tilfælde var
uindskrænket, kunde de dog ikke indlade sig
paa vigtigere Foretagender, inden der var taget
Beslutning derom ved en fælles Raadslagning,
i hvilken alle K., ell. som de kaldtes
»Kammeratskabet«, deltog. Til daglig beskæftigede
enhver i Samfundet sig med, hvad han fandt for
godt. Nogle gav sig af med Jagt og Fiskeri,
andre med et ell. andet Haandværk, men det
var en frivillig Sag, om man bestilte noget,
thi man levede i Fællesskab af det i
Fællesskab erhvervede Bytte. Skulde der udsendes
krigerske Ekspeditioner, gik det paa Omgang.
Krigerske Øvelser dreves ikke, men for de
Yngre betragtedes det første Krigstogt som den
fornødne Skole. Saporogerne, der opr.
kæmpede til Fods, optraadte først som Ryttere i
Beg. af 17. Aarh., efter at de var blevne trængte
bort fra Havet og havde faaet en stærk
Iblanding af tatariske Elementer. Inden dette
foretog de lange og dristige Togter paa det sorte
Hav og truede endog fl. Gange Konstantinopel.
Om det Tidspunkt, paa hvilket der første
Gang har vist sig K. af storrussisk
Herkomst i den østlige Del af Riget, mangler der
ligeledes sikre Efterretninger. Sandsynligheden
taler for, at Kosaksamfundene her har dannet
sig paa lgn. Maade som S. f. Polen og Lithauen.
De Misfornøjede flygtede enten til Grænsen ell.
over denne og ud i »Poljen«. De første kom
ligesom i Lillerusland til at danne en Slags
Grænsetropper; de sidste var ganske uafhængige og
levede af Rov og Plyndring.
Da Tatarernes Magt i Rusland blev brudt
(omkr. 1500), laa Udvandringen til den sydlige
Del af Rusland aaben for alle, og Kosakhærene
fik derved en rigelig Tilvækst. Der var ogsaa i
denne Tidsperiode en rig Anledning for den
russ. Almue til at flygte ud i Poljen og slutte
sig til K.’s fri Samfund, thi under Ivan den
Skrækkelige (1533—84) maatte den betale høje
Skatter og afholde Udgifterne til en Hær paa
300000 Mand.
De donske K. nævnes 1551 første Gang i
Ruslands Historie. Der har nok været iblandet
russ. og tatariske Elementer i dem, men med
den for Storrusseren ejendommelige
Assimilation sevne er disse fremmede Elementer allerede
tidlig gaaet op i den overvejende stor russiske
Nationalitet. Det vides ikke, paa hvilket Sted
ved Don de først har nedsat sig; senere satte
Hovedhæren sig fast paa Øen Rasdory, der
ligger mellem Don og dens Biflod Donez. 1570
stadfæstede Tsar Ivan deres Organisation, der
i alle Hovedtræk minder om Saporogernes. Fra
den Tid træffes de donske K. i den russ. Hær,
men de synes ikke at have staaet i noget stærkt
Afhængighedsforhold til Rusland. De donske K.
levede ligesom Saporogerne af Jagt, Fiskeri og
Røveri. De anfaldt ikke alene Tatarerne, men
overfaldt ogsaa russ. Karavaner. For at gøre
Ende paa disse Røverier sendte Tsar Ivan 1577
en betydelig Troppestyrke imod dem. En Del
af de donske K. flygtede under deres Fører
Jermak Timofejevitsch; han forenede sin Skare
med fl. Hundrede Krigere, der stod i Familien
Stroganof’s Sold, rykkede 1581 ind i Sibirien,
sejrede over de finske Stammer, han traf paa,
slog Tatar-Kanen Kutschum’s Hær ved Irtysch
og lagde hele den Del af Asien, som ligger
mellem Ural og Irtisch, for Tsarens Fødder.
Og denne modtog Gaven. K. og de Tropper,
der udsendtes for at hjælpe dem, trængte
bestandig videre frem. 1593 grundlagdes Beresov,
1595 Surgut og Aaret efter Narym ved Ob. Alle
de Stæder, som efterhaanden opbyggedes,
koloniseredes med Soldater og K., af hvilke der
efterhaanden udviklede sig de sibiriske
Stad-K., som bredte sig over alle Stæder i
Sibirien og i Forbindelse med de Forviste
dannede disses opr. Befolkning. En anden Del af de
donske K. flygtede 1577 til det kaspiske Hav,
gik derfra op ad Jaik, det daværende Navn for
Ural-Floden, og anlagde en Række Kolonier,
saa godt som alle paa højre Side af Jaïk, fordi
Floden dannede et naturligt Værn mod de
hinsides huserende Nomadestammer. Hvor langt
disse Kolonier strakte sig mod N., vides ikke,
men der fandtes i Slutn. af 16. Aarh. saadanne
langs Samara-Floden, en Biflod til Volga, der,
idet den mod Ø. nærmer sig Ural, dannede et
Værn mod N. Fra disse K. nedstammer den
jaïkske Hær ell., som den senere kaldtes,
den uralske. Den Del af dem, der nedsatte
sig langs Samara, kom til at danne Grundlaget
for den senere orenburgske Hær.
Af lgn. Grunde dannede der sig paa samme
Tid en anden særegen Hær ved Volga. Nærmere
Efterretninger om denne Hær, der synes at
være forsvundet igen, haves ikke; den staar i
alt Fald ikke i Forbindelse med de K., der
langt senere træffes ved Volga, og som kom til
at danne Kernen til den senere
astrachanske Hær, thi disse blev først udkoloniserede
fra Don i Beg. af 18. Aarh. I Slutn. af 16. Aarh.
fandtes der ogsaa ved Floden Terek
terekske og grebniske K.
K. omspænder altsaa i Slutn. af 16. Aarh. i
S. og SØ. Kongeriget Polen og det moskovitiske
Tsarrige. Men da man endnu ikke fuldt ud
kunde betro dem Bevogtningen af Grænsen
mod Tatarerne og de vilde Folkeslag Ø. f.
Volga, fordi de ofte egenmægtig vendte sig mod
Moderlandet, maatte man gribe til yderligere
Forholdsregler for at sikre Grænsen. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
