Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kotljarevskij, Ivan Petrovitsch - Koto - Kotoko - Kotonou - Kotor - Kotoschichin, Grigorij Karpovitsch - kotoyere - Kotri - Kotræ - Kotschkurov - Kotshan - Kotsh Behar - Kotshi - Kotshin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
genopvakt den ukrajneske Litteratur: »Eneida«
(»Æneiden omdigtet paa Lillerussisk«). Det var
i Formen en Parodi paa Vergil’s Digtning af
samme Art som saa mange lgn. fra den Tid;
de græske Guder fik Samtidens Klædebon, og
de antikke Skikkelser blev hos K. til Kosakker,
lillerussiske Godsejere og Bønder. K.’s dybe
Kendskab til Almuen i hans Hjemland gør
Bogen til et helt etnografisk Pragtværk, og
Sprogets Fylde af Ord og folkelige Vendinger gør
den til et Skatkammer for den opblomstrende
lillerussiske Litteratur. »Æneiden« gjorde
umaadelig Lykke, ikke blot i de Lag, hvor den kun
opfattedes som en Parodi paa Klassicismen,
men ogsaa ude i det jævne Ukrajne-Folk. Ny,
forøgede Udgaver kom 1808 og 1809 og 1842,
efter K.’s Død. Senere skrev K. til Ukrajnes
Generalguvernørs Privatteater to lillerussiske
Syngestykker, begge med folkeligt Indhold:
»Natalka Poltavka« (1819) og »Moskal čarivnik«,
udg. 1841 (»Den troldkyndige Soldat«); endnu
spilles begge paa de lillerussiske Scener. Samlet
Udgave af K.’s Værker (Petrograd 1862, 2. Udg.,
Kijev 1875).
(A. M. B.). H. C-e.
Koto, Navn paa to afrikanske Folkeslag.
Det ene lever mellem Floderne Niger og Benuë
og er i Udseende saavel som Kultur en ægte
Sudan-Stamme. Det andet, ogsaa kendt som
Basongo-Meno, er et Bantu-Folk ved
Sankurus Udløb i Kassaii, Syd-Kongo. Den højt
udviklede Vævekunst i disse Egne siges opr. at
høre hjemme hos dem.
K. B.-S.
Kotoko, se Makari.
Kotonou, By paa Øvre-Guineas Kyst, fransk
Koloni Dahome, er Udgangspunkt for en
Jernbanelinie til det indre, foreløbig gennemført til
Carnotville, men projekteret videre til Gayo ved
Nigerfloden.
C. A.
Kotor, se Cattaro.
Kotoschichin [kata’∫ikin], Grigorij
Karpovitsch, russ. Samfundsskildrer fra 17.
Aarh., var opr. Kancelliskriver i Moskva under
Tsar Aleksej Michajlovitsch og medvirkede bl.
a. ved diplomatiske Forhandlinger med
Sverige. Fra Rusland kom han, under
Omstændigheder, der ikke fuldt ud er opklarede, til
Polen, og søgte derfra 1666 til Sverige, hvor han
gik i Regeringens Tjeneste og antog Navnet
Lvan Aleksander Selitski. Han slog sig ned i
Sthlm, fandt Støtte hos Rigets Kansler Grev
Magnus de la Gardie og gjorde sig nyttig ved
sit nøje Kendskab til Rusland, men allerede
1667 maatte han p. Gr. a. et i Hidsighed forøvet
Mord lade Livet paa Retterstedet. Opmuntret af
Kansleren havde K. dog forinden faaet Tid til
at nedskrive en Skildring paa Russisk af de
indre Forhold i det moskovitiske Rige. Dette Skr.,
som han kaldte »O Rossii v carstovanie
Aleksěja Michajlovica«, er en værdifuld Kilde til
Ruslands Historie før Peter den Store. Det
blev i sin Tid oversat paa Latin og Svensk, men
først 1837 fandtes K.’s Manuskript i Upsala
Universitetsbibliotek og udgaves paa Russisk af
den kejserlige arkæografiske Kommission 1840
(4. Udg. 1906). Det er inddelt i 13 Kapitler,
hvori fortælles lidenskabsløst og ærligt om
Rigets hele Ordning og Styrelse. K.’s egen kloge
Dom og lette Ironi skinner dog ofte igennem.
Alt i alt giver det et trøstesløst Billede af det
aandelige Mørke, den store Raahed og
Uredelighed, som dengang herskede i Rusland.
(Litt.: Hjärne, »En rysk Emigrant i
Sverige for två hundra år sedan« [»Svensk hist.
Tidskr.«, I, 1881]).
(A. M. B.). H. C-e.
kotoyere [kotoa.’je’rə] (fr.), følge ud til
Siden. En Afdeling k. en anden enten for at
beskytte den mod fjendtligt Flankeangreb eller,
hvis det er en fjendtlig Afdeling, for at true
den under Bevægelsen.
(B. P. B.). E. C.
Kotri, Jernbaneknudepunkt i Sind, Forindien,
ved Begyndelsen af Indusdeltaet.
Kotræ, se Brosimum.
Kotschkurov [ka’t∫kuråf], By i det
mellemste Rusland, Guv. Nischnij-Novgorod, ligger ved
Alatyr og har c. 6000 Indb., der beskæftiger sig
med Fletning af Bastmaatter, som sammensys
til Kulis (Kornsække), af hvilke aarlig afsættes
1 1/2 Mill.
G. Ht.
Kotshan, se Kutshan.
Kotsh Behar (Kutsh Behar, Cooch
Behar), britisk Vasalstat i Forindien i det
nordøstlige Bengalen ved Foden af Himalaja,
begrænses af Distrikterne Djalpaiguri og
Rangpur i Bengalen og Divisionen Goalpara i
Assam. Arealet beløber sig til 3385 km2 med (1911)
592952 Indb., 175 pr km2, hvoraf Flertallet
Hinduer, 182556 Muhammedanere, 90 Kristne.
Omgangssproget er Bengali. Det frugtbare, af
talrige for Baade sejlbare Floder
gennemstrømmede Land frembringer Ris, Hvede, Jute og
Tobak.
M. V.
Kotshi [-t∫i], By i Japan, den betydeligste
Havnestad paa Øen Shikohu, ligger paa
Sydkysten af denne Ø ved Urato-Fjorden og har
(1908) 38279 Indb. K. har en livlig Handel og
er Midtpunktet for den jap. Papirfabrikation.
M. V.
Kotshin (Cochin), 1) britisk Vasalstat paa
Vestkysten af Forindien, Præsidentskabet
Madras, bestaar af en større sammenhængende
Landstrækning, der begrænses af det ind.
Ocean, Distriktet Malabar og Fyrstendømmet
Travankor, samt fl. Enklaver i disse Landsdele. I
et Enklave i Travankor ligger Residensstaden
Tripunthora og Hovedstaden Ernakolam med c.
7500 Indb. Arealet er 3525 km2 med (1911)
918110 Indb., 262 pr km2. Kysten er flad og
stærkt indskaaret af sejlbare Laguner. Mellem
disse og de skovklædte Anamalai-Bjerge
strækker sig en bred Slette af overordentlig
Frugtbarhed. Befolkningen hører til den dravidiske
Sprogæt, Sproget er Malajalam. Af Religion
findes (1911) 615708 Hinduer, 63822
Muhammedanere, 233092 Kristne, 4177 Aandedyrkere, c. 1000
Jøder. Hovedmængden af de Kristne hører til
den nestorianske Sekt, de saakaldte
Thomas-Kristne (s. d.). Mange af dem har dog sluttet
sig til den eng. ell. den rom.-kat. Kirke.
Agerbruget er den vigtigste Næringsvej. Der dyrkes
store Mængder af Kokosnødder, desuden Ris,
Bomuld, Betel, Indigo, Kaffe o. s. v. Skovene
leverer Teak-Træ. Ved Kysten udvindes Salt.
Den vigtigste Udførselsartikel er Kopra.
Statens Indtægter beløber sig til 3,8 Mill. Rupier.
2) Havnestad i Forindien, den bedste Havn
paa Malabar-Kysten, ligger i et Enklave af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
