Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kovalevskij, Voldemar - Kovalski, Marian - Kovariant - Kovdosero - Koveit - Kovel - Kovending - Kover - Kovirke - Kovno - Kovrov - Kovs - Kowalski-Wierusz, Alfred von - Kowitchan - Koyot - Kozani
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virksomme Liv ved Selvmord. Bl. hans videnskabelige
Arbejder maa fremhæves Undersøgelserne over
de fossile Slægter Anthracotherium (1874),
Entelodon (1876) og Gelocus (1877).
(J. C.). J. P. R.
Kovalski [ka’va£ski], Marian, russ.
Astronom (1821—84), har især vundet sig et Navn
ved sine paa Russisk publicerede Metoder over
Beregning af en Dobbeltstjernes Baneelement.
Metoden er videre bearbejdet af Glasenapp.
J. Fr. S.
Kovariant, se Transformationer.
Kovdosero [ka’vdåzærå], fiskerig Sø i det
nordlige Rusland, Guv. Archangel, 584 km2 stor.
Fra den udløber den 70 km lange Kouda, der
falder i Kandalaks-Bugten af det hvide Hav.
Den modtager selv Afløbet fra Søen Pävo.
G. Ht.
Koveit, se Kueit.
Kovel [’kåvitj], By i det østlige Polen, Guv.
Volhynien, ligger ved Pripets Tilløb Turia og
er Knudepunkt for Banelinierne
Kijev—Brest—Litovsk og K.—Mlava. C. 23000 Indb. K. blev
1915 erobret af Tyskerne, og senere kæmpede
Russerne og Polakkerne om den. Kredsen K.
er fattig og tyndt befolket, idet den dels bestaar
af Sumpe og Søer, dels af øde Heder.
G. Ht.
Kovending (Søv.). Naar et Sejlskib under
bi de Vind Sejlads skal lægges over paa den
anden Bov (dreje, saaledes at Vinden kommer
ind paa den anden Side af Skibet), sker dette
ved at foretage en Vending. Som Regel gøres
dette ved, at Skibet gaar gennem Vinden, d. v.
s. luver op, til Vinden er forind, og falder
derefter af til bi de Vind, hvilket kaldes en
Stagvending. Da Skibet ligger c. 4—6 Streger fra
Vinden efter Skibets Rigningsmaade, bestaar
Drejningen af 8—12 Streger. For at Skibet kan
udføre denne Manøvre, maa det af Hensyn til
Rorets Virkning kunne beholde sin Fart saa
længe, til Vinden kommer ind paa den anden
Side af Forsejlene, der derefter kan medvirke
til Drejningen. I høj Sø ell. med ringe Luft
kan dette ikke lade sig gøre, og Skibet maa da
foretage en K. Denne bestaar i, at Skibet falder
af, til Vinden er agter ind, og derefter luver
op til bi de Vind. Drejningen udgør 20—24
Streger og foretages nærmest ved Hjælp af Roret,
saa der maa holdes Fart paa Skibet under
Manøvren. Dette medfører, at Drejningen tager
mere Tid og Plads, og Skibet sejler sig længere
i Læ ved en K. end ved en Stagvending. I
mindre Fartøjer med store Storsejl kan K.
være en farlig Manøvre i frisk Kuling, da
Storsejlet, naar Vinden passerer agter ind, bliver
slaaet over til den modsatte Side med stor Kraft
og kan derved foraarsage Tab af Rejsningen
ell. Kæntring.
C. B-h.
Kover, underjordiske, omtr. horizontale
Gange, i hvilke man i Jylland bryder Skrivekridt
(f. Eks. ved Smidie, SØ. f. Aalborg), ell.
Blegekridt (ved Davbjerg og Mønsted).
J. P. R.
Kovirke, se Danevirke (se tillige V. la
Cour, »Danevirke« [1917], hvori fremsættes
den Formodning, at det betegner en forholdsvis
sildig, middelalderlig, fremskudt Stilling til
Støtte for Forsvaret af Danevirkes Hovedvolde.
Maaske kan Volden være anlagt af Knud
Lavard).
H. A. K.
Kovno, se Kauna.
Kovrov [ka’vråf], Kredsby i det mellemste
Rusland, Guv. Vladimir, ligger ved Kljasma og
Jernbanen Moskva—Nischnij-Novgorod,
betydelig Maskin- og Vagonfabrikation,
Bomuldsvæverier, Handel med Korn, Salt, Fisk, Bast og
Trævarer; c. 22000 Indb.
G. Ht.
Kovs (Søv.), en galvaniseret Jernring, hvis
Yderside er hul. I Hulingen lægges det Tov,
i hvis Tamp K. skal anbringes og fastgøres ved
en Splidsning ell. et Bændsel. Formen er rund
ell. spids (spids K.). K. anbringes, for deri at
kunne hugge en Blok, fastgøre et
Staaltraadsbændsel e. l. K. kan ogsaa være smedet om en
faststaaende Øjebolt.
C. B-h.
Kowalski-Wierusz [kå’valski-’vjæru∫],
Alfred von, polsk Maler, f. 11. Oktbr 1849 i
Suwalki (Guv. Augustowo), d. 16. Febr 1915 i
München. K.’s Læreaar tilbragtes i Warszawa,
Dresden og Prag, senere i München
(Akademiet) under A. Wagner og hans Landsmand J.
Brandt. Dennes Indflydelse spores i hans Kunst,
der kendetegnes ved en ofte noget udvendig
tekn. Bravur, Fart i Fremstillingen og kraftig
Patriotisme; den vælige, over Stepperne
farende Hest spiller en fremtrædende Rolle i hans
Folkelivsbilleder. Han har ogsaa ofte skildret
Russernes Kamp med Tscherkesserne og, i sine
første Kunstneraar, Jagt- og Rytterliv i 18.
Aarh. K.’s flotte, hyppig reproducerede Billeder
har fundet Vej viden om. Münchens Pinakotek
ejer Portræt af Minister v. Lutz paa Gemsejagt
og »I Februar« (Snestykke; 1891), Dresdens
Galeri »Kort Hvil«. 1871 malede han det for polsk
Nationalfølelse saa dyrebare »Waclaw ved
Marya’s Lig« (efter Malczewski’s »Marya«).
A. Hk.
Kowitchan [’kouwi.t∫in] (Cowichan),
Stammegruppe af Salish-Indianernes Æt i de
østlige Egne af Vancouver-Øen og de lige over
for liggende Dele af Fastlandet ved
Fraser-Floden. De levede opr. som Laksefiskere, men
er nu stækt europ. paavirkede.
K. B.-S.
Koyot, Hyle- ell. Prærieulv (Canis latrans
ell. cauotis), en sjakalagtig Ulveform, vidt
udbredt over Nordamerika helt ned i Meksiko.
Pelsen meget langhaaret, om Sommeren
smudsig gulbrun, graaligere om Vinteren, altid
mørkere, næsten sortagtig paa Ryggen; Ansigtet og
Ørerne rødlige. Halen stærkt busket; ret
lavbenet, med ræveagtigt Hoved og oprette spidse
Øren. Fra Snude til Halespids c. 1,4 m,
Skulderhøjden c. 55 cm. Frygtsom og fejg, angriber
aldrig Mennesket, men lister sig ikke sjældent
om Natten ind i Landsbyer for at stjæle
Fjerkræ o. l. Lever af Smaapattedyr, Fugle og
Krybdyr, men tager ogsaa Planteføde som Bær,
Frugter o. l. Holder særlig til i Steppeegne,
hvor man navnlig tidligere om Natten stedse
hørte dens ejendommelige vidtlydende hylende
Gøen; nu er den stærkt indskrænket i Tal, men
dog alm. i mange mere afsides Egne. Sine 5—6
Unger, der fødes i April, skjuler den i en
selvgravet Hule. Skindet er ret værdiløst som
Pelsværk.
R. Hg.
Kozani, Cosani, Nomos i det nordlige
Grækenland, 6376 km2 med (1913) 206300 Indb.
Hovedstaden K. (c. 5000 Indb.) ligger paa en
frugtbar Slette V. f. Vistritzafloden og driver
Agerbrug og nogen Industri i Læder og Silke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
