Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1864 valgtes K. til Medlem af saavel
Rigsraadets som Rigsdagens Folketing for
Kalundborg-Samsø-Kredsen og bevarede denne Kreds,
indtil han 1884 trak sig frivillig tilbage. Den
samme resolutte Aabenhjertighed, der havde
præget hans Virksomhed i Pressen, gjorde sig
ogsaa gældende i hans Udtalelser paa
Rigsdagen. Navnlig erindredes hans Udtalelse i Aug.
1864 »imod Systemet af 15. Novbr«. Under
Grundlovskampen var K. en ivrig Forsvarer af
Junigrundlovens Bevarelse. Han sluttede sig
paa Rigsdagen til Partiet »det nationale
Venstre« og tog virksom Del i det saglige Arbejde,
navnlig for Hærens Reorganisation og
Fæsteforholdets Ordning. Han var 1870 en af
Hovedmændene for Venstregruppernes
Sammenslutning til »det forenede Venstre« og valgtes i
Oktober s. A. af Partiet til Formand i Folketinget,
en Stilling, han bevarede, indtil han 1883
frivillig nedlagde den. K.’s Valg til Formand blev
i Beg. stærkt angrebet af Højre, men
efterhaanden skaffede han sig i denne Stilling en
virkelig Autoritet, som ogsaa anerkendtes af
Modstanderne. Han kunde optræde med megen
Skarphed og Myndighed, som da han 1873 lod
Tilhørerpladsen rydde p. Gr. a. Tilhørernes
Demonstrationer mod Tauber under et
Sammenstød mellem denne og Hall, ell. som da han
i Foraaret 1877 paa det mest kritiske Punkt i
den spændte Situation, som gik forud for
Udstedelsen af den første provisoriske Finanslov,
i øvrigt under nøje Hævdelse af
Forretningsordenen, nægtede Estrup Ordet. Ogsaa hans
myndige Ledelse af Forhandlingerne i Salen
vakte hyppig Anstød hos dem, mod hvem han
greb ind, men det blev efterhaanden erkendt,
at han var en Formand med »Rygrad«, at der
var Stil og Værdighed i hans Ledelse, og at
han stræbte at gøre Ret og Skel til alle Sider
og ingenlunde var bange for at støde selv sit
eget Partis Mægtige for Hovedet, naar han
mente, at hans Pligt som Formand krævede det.
I sin Formandstid tog K. vedblivende en
fremragende Del i sit Partis Ledelse. Ved
Splittelsen 1877 sympatiserede han nærmest med den
moderate Fløj og deltog i Tilvejebringelsen af
Hærloven af 1880. Dog vilde han ikke officielt
slutte sig til nogen af Venstregrupperne og
afviste ved Valget 1879 et Spørgsmaal, om han
var »radikal« ell. »moderat«, med det bekendte
Svar: »Jeg er Christoffer K.« Ikke desto mindre
blev Forholdet mellem ham og den radikale
Gruppes Ledere, Berg og Hørup, bestandig
vanskeligere, og da Forfatningskonfliktens
Tilspidsning bragte disse Mænd stærkere i Forgrunden,
og K. forudsaa. at den forestaaende Kamp
ingen Resultater vilde bringe Venstre og for en
Rk. af Aar vilde standse Lovgivningsarbejdet,
trak han sig 1883 bort fra Formandspladsen og
stillede sig ikke ved Folketingsvalget Aaret
efter. Som Formand tog K. Initiativet til
Udgivelsen af Værket »Bestaaende Forfatnings- og
Vfdglove«. I 1870’erne og i Beg. af 1880’erne
nævntes K. ofte som den af Venstres Førere,
der havde mest Udsigt til at indtræde i
Regeringen, og han var i det hele stærkt fremme i den
offentlige Opmærksomhed. Des mere Stilhed
blev der om hans Navn i de flg. Aar. Han
bevarede en urokkelig Tavshed i alle offentlige
Anliggender, og først da Forliget 1894 atter
syntes at have skabt gunstige Arbejdsvilkaar,
traadte han frem paa ny. Han stillede sig ved
Folketingsvalget 1895 i sin gl. Kreds mod en
Forligsmodstander og blev valgt. I sine
Valgtaler angreb han ikke Forliget og hævdede i
det hele, at han ikke stillede sig til Valg »paa
Fortidens Splid, men paa Fremtidens Arbejde«,
og han vilde derfor ikke binde sig til nogen af
de eksisterende Partigrupper. Hovedpunkterne
i hans Valgprogram var Tilvejebringelsen af en
Forfatningsforandring, hvorved
Forfatningskonflikter saa vidt muligt kunde forebygges, og af
en gennemgribende Skattereform. Paa dette
Program grundlagdes ogsaa det Dagblad »Folk
og Land«, som han efter sit Valg stiftede, men
som Aaret efter ophørte at udkomme. Efter i
en Rigsdagssamling at have staaet uden for
Partierne sluttede K. sig til det nydannede
»Venstrereformparti«, hvorefter han snart kom
til at spille en Rolle i Folketinget. Han tog
ret virksom Del i Forhandlingerne, var 1899
Ordfører for Loven om hemmelig Afstemning
ved Rigsdagsvalg og indbragte n. A. Forslaget
derom paa ny, hvad der førte til Sagens
endelige Afgørelse. 1900 var han Ordfører for
Udvalget om Dampfærger til Warnemünde og om
fl. vigtige jydske Jernbaneanlæg, og s. A. var
han den egl. Ophavsmand til Nedsættelsen af
Folketingets parlamentariske Skattekommission
og ivrig Talsmand derfor; han valgtes selv til
Medlem og blev senere dens Næstformand. 1901
blev han Tingets første Viceformand — efter
Systemskiftet — og genvalgtes indtil Ministeriets
Omdannelse i Jan. 1905, da han sluttede sig til
det radikale Venstre. I Samlingerne 1901—02 og
1902—03 var han den ene af Ordførerne om
Retsplejens Omordning (søgte særlig at oprette
en Slags kommunale Domstole i Smaasager
efter fr. Mønster) og tillige Formand for
Udvalget om betingede Straffedomme. Derimod
var han i de flg. Aar en afgjort Modstander af
Indførelsen af Legemsstraffe og modsatte sig
Retsreformen i dens endelige Skikkelse, som
formentlig stridende mod demokratiske
Grundsætninger og Grundlovens Aand. Ej heller var
han tilfreds med Loven om den offentlige
Prostitutions Afskaffelse, og efter Alberti’s Fald
istemmede han Kravet om, at de ovenn. Love
skulde ændres, for at »Forbrydermærket«, som
dets Ophavsmand havde sat paa dem, igen
kunde fjernes. 1905 indbragte han et Lovforslag
om Ministeransvarlighed, hvad han allerede
1875 havde gjort Udkast til, og gav derved
Stødet til, at Spørgsmaalet paa ny sattes paa
Dagsordenen. 1907—08 var han Medlem af den
dansk-islandske Kommission. Hans Datter Fru
Wildenradt’s mærkelige Optræden i
Haderslev 1900—01 som Redaktør af Bladet
»Dannevirke«, i god Forstaaelse med de tyske
Myndigheder og i afgjort Modsætning til de danske
Nordslesvigeres Ledere, voldte ham store
Fortrædeligheder, fordi han ikke utvetydig vilde
fornægte hendes Færd, og han opnaaede 1901
kun Genvalg til Folketinget, fordi hans
Modstandere ikke kunde samles om en Kandidat
(fik ved første Valg et Flertal af Nej-Stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
