Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 579 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kradsere - Kradsuld - Krafft, Adam - Krafft, David von - Krafft, Johann August

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større end Hannen. Begge Slags Kønsorganer,
der er ret kompliceret byggede, har Plads paa
en stor Streng (Li), der fra Snabelskeden gaar
til Bagenden. Hannen har 2
Sædstokke (T), og et Antal
Bikirtler (Pr), der aabner sig
i en udkrængelig
Parringssæk (B) i Bagenden; den
omfatter under Parringen
Hunnens Bagende. Hos Hunnen
falder Æggene i Krophulen,
hvor de optages af et
klokkeformet Organ; de modne Æg,
der er smalle og langstrakte,
gaar videre gennem
Æggelederen, mens de mere runde
umodne gennem et Hul paa
Siden atter kommer over i
Krophulen. De udførte Æg
fortæres af forsk. Leddyr, den
lille aflange Larve, hvis
Forende er forsynet med et
Boreapparat, gennemborer
Æggeskallen og Mellemværtens
Tarmkanaler og kommer i
Krophulen, hvor den vandrer
om, udvikler sig til den
endelige Form, men derpaa
indkapsler sig. Ved at
Mellemværten fortæres, naar den over
i den egl. Vært, hvor den
bliver kønsmoden. K. henføres
alle til en Slægt
(Echinorhynchus). De fleste kendte
Former lever som Larver i
Krebsdyr (Gammarus, Asellus),
hvorfra de kommer over i
Fisk (E. Proteus) og
Vandfugle (E. polymorphus), hvis
Tarm kan være ganske fuld
af dem. Pattedyrenes Former
er sjældne, undtagen E. gigas hos Svinet,
der paa nogle Steder er meget
almindelig. Hunnen er indtil 60 cm, Hannen c. 10 cm.
Larven lever i Oldenborrens o. a. Torbisters
Larver. Ganske sjælden og formodentlig
tilfældigt forekommende har man fundet K. hos
Mennesket. (Litt.: Haman, »Monographie d.
Acanthocephalen« i »Jenaische Zeitschr. f.
Naturwissenschaft«, 25. Bd [1891]).
T. K.

Hannen til Echinorhynchus angustatus. R Snabel Rs Snabelskede, Li Ligament, G Nerveknude, Le Lemnisker, T Testikkel, Vd Vas deferens, Pr Prostatasække, De Ductus ejaculatorius, P Penis, B indkrænget Bursa.

Kradsuld, se Uld.

Krafft, Adam, tysk Sten- og Billedhugger,
f. c. 1450, rimeligvis i Nürnberg, d. 1508—9 i
Hospitalet i Schwabach, hvorfra Liget i Beg. af
1509 blev overført til Nürnberg og der bisat.
K.’s Kunst, der er knyttet til Nürnberg; er
livskraftig, djærv, snart humoristisk-genremæssig
i Fremstillingen af de marvfulde, mærkværdig
korte og drøje Skikkelser, snart af gribende
Stemningsmagt og Inderlighed i Gengivelsen af
de sjælelige Udtryk, skarp i Formbehandlingen
(og med knækkede Foldekast), ret overfyldt i
Anordningen, alt i alt en egenartet Skulptur,
ragende op i tysk Kunst, en frodig
Renaissancens Gennembrudskunst. Til hans første sikre
Værker hører de gribende Passionsrelieffer
(med legemsstore Figurer), udført 1490—92 for
det Schreyer’ske Gravmæle (Sebaldus-Kirken)
samt de berømte naturalistiske 7
Stationsbilleder, Scener fra Kristi Gang til Golgata,
Relieffer udførte i Sandsten, paa Vejen til
St-Johannes Kirkegaard uden for Nürnberg (nu
opbevarede i Germanisches Mus. og erstattede
af Kopier); endvidere det Landauer’ske
Gravmæle med et Relief af Maria’s Kroning, samme
senere behandlet Aar 1500 i Nürnbergs
Fruekirke. I samme Kirke (og omtr. fra samme Tid
[1498]) ses det skønne Pergersdörfer’ske
Gravmonument: Maria med Kristus-Barnet
skærmende med den af Engle udbredte Kaabe den hele
Kristenhed. 1496—1500 arbejdede K. paa det
c. 20 m høje Sakramenthus (Hostiegemme) af
Sten, en Pyramide af de rigeste sengotiske
Former, med en Mængde Statuetter og Relieffer af
Lidelseshistorien, det hele baaret af Mesteren
selv, iført Arbejdsdragt med Skødskind samt
andre knælende Skikkelser, Mestersvendene;
Arbejdet blev udført efter Bestilling af Hans
Imhof til Lorenz-Kirken. Det friske og
fornøjelige Relief fra 1497 af Vejermesteren paa
Vejerboden i Nürnberg vidner om Kunstnerens
skarpt karakteriserende Evne. Fra hans sidste
Tid er »Bebudelsen« samt »Kristi Gravlæggelse«
(15 legemsstore Fig.) i det Holzschuher’ske
Gravkapel paa Johannes-Kirkegaard (1507), et
Værk, han ikke naaede at faa fuldført. (Litt.:
Wanderer, »A. K. u. seine Schule« [Nürnb.
1869] med 30 Tavler; B. Daun, »A. K. u. die
Künstler seiner Zeit« [Berlin 1897]; samme,
»P. Visdher und A. K.« [1905]; Dorothea
Stern, »D. Nürnberger Bildh. A. K.«
[Strasbourg 1916]).
A. Hk.

Krafft, David von, sv. Maler, f. i
Hamburg 1655, d. i Sthlm 1724. 20 Aar gl hentedes
K. op til Sverige af sin Morbroder, den berømte
Ehrenstrahl, der blev hans Vejleder i Kunst.
Ved Ulrika Eleonora den Ældres Velvillie blev
han 1684 sat i Stand til at rejse udenlands.
Opholdet her blev 12-aarigt, først 1 Aar i
Danmark, hvor han malede den kgl. Familie, saa
i Tyskland og fra 1687 i Venedig; i Rom
studerede han paa et af Dronning Kristina
oprettet Malerakademi, i Wien portræterede han den
kejserlige Familie. Da han 1696 hjemkaldtes,
udnævntes han til Hofkontrafejer, 1719 adledes
han, 1720 blev han Hofintendant. Hans Kunst
synes snart, under Trykket af Bestillingernes
ELsformighed (saaledes en Mængde Gentagelser
af Portrætter af Hedvig Eleonora og hendes
Slægt), at have staaet i Stampe; han malede
mange, ofte gode, Portrætter, f. Eks. fl. af Karl
XII (paa Gripsholm, Drottningholm, det
kulturhistoriske Mus. i Lund [1717]) og 17 af dennes
Feltherrer (Drottningholm), kun undtagelsesvis
Historiebilleder som det store, 1712 i Kalmar
Domkirke opsatte Alterbillede »Kristi
Nedtagelse fra Korset« (hvis Komposition er laant fra en
ital. Mester) og »Minerva holder Hertug Karl
Fredrik’s Portræt i en Medaillon«
(Drottningholm). Paa Frederiksborg Mus. Portræt af N.
Tessin. Fra K.’s Atelier udgik mange Kunstnere,
der imidlertid oftest tager hans lidet tiltalende
grove Malesæt, med de smudsige Farvetoner,
fra hans sidste Tid til Mønster. (Litt.: A.
Hahr, »D. v. K.« [Sthlm 1900]).
A. Hk.

Krafft, Johann August, dansk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>