Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende findes Kulilte. Forudsætningen er
selvfølgelig, at en passende Luftmængde
indføres i Generatoren og med en passende
Hastighed, thi Processens hele Forløb afhænger heraf
og af Kokslagets Højde.
Er Kokslaget for lavt, vil der slaa blaalige
Flammer ovenud af det, og dette er Tegn paa,
at Overskud af Luft forbrænder den i
Koksmassens øverste Del værende Kulilte til
Kulsyre. Er Kokslaget noget højere, men ikke
højt nok til at reducere den nedenfra kommende
Kulsyre til Kulilte, vil den producerede
Gasblanding indeholde for megen Kulsyre
sammen med Kulilten. Der findes derfor en
passende Højde, Kokslaget helst skal have. Der
spiller imidlertid ogsaa andre Forhold ind, og
navnlig det, at Kulilten ved for lav Temp. igen
danner Kul og Kulsyre. Dette finder St., naar
den stærkt ophedede Gasblanding fra
Koksmassens nederste, stærkest varme Lag naar op til
de mindre varme Koks oven i Koksmassen, idet
den varme Gas afkøles ved Passagen gennem
de mindre varme Koks. Den stedfindende
Omdannelse af Kulilte til Kulsyre og Kul i
Koksmassens øverste Lag finder dog St. meget
langsommere, end Kulilten dannedes i de varmere
Lag længere nede, og den Gasblanding, der
undviger ovenud af Koksmassen, vil derfor i
Virkeligheden indeholde mere Kulilte, end
man egl. at dømme efter Middeltemperaturen i
Generatoren skulde vente at faa. For øvrigt
spiller Koksenes Varmeledningsevne ogsaa en
stor Rolle; ved porøse Koks gaar Varmen
langsommere ind mod Midten af Koksstykket end
ved de tætte Koks; ved porøse Koks bliver
derfor Overfladen hurtig varm, naar
Gasblandingen stryger forbi, og lette porøse Koks giver
derfor hurtigere Gas med megen Kulilte,
altsaa god, brændbar Gas, end tætte Koks
gør.
Jo højere Temp. der holdes i Generatoren,
des mere undgaas Kulsyre i Gasblandingen, der
kommer ovenud af Koksmassen, men Temp. er
meget uensartet fordelt i Generatoren. Underst,
hvor Luften kommer ind, er der hedest, thi her
foregaar der fuldstændig Forbrænding; længere
oppe, hvor det kun er
Forbrændingsprodukternes Varme, der varmer Koksene op, er Temp.
lavere, og desto lavere, jo kortere Tid det er,
siden der sidst fyredes og kolde Koks blev
fyldt i Generatoren. Den Temp., hvormed
Gasblandingen gaar bort ovenud af Koksmassen, er
lavere, jo højere et Lag Koks der er passeret.
Den svinger oftest mellem 1200—1500° C (der
erindres om, at der her er Tale om egl.
Generatorgas).
Teoretisk set vil der, naar tør atmosfærisk
Luft blæses gennem glødende Koks, dannes en
Gasblanding indeholdende 34,7 Vol. % CO +
65,3 Vol. % N2, hvilket altsaa bliver
Sammensætningen af »teoretisk Generatorgas«. I
Praksis indeholder Koks (og navnlig Kul) andre
Bestanddele end rent Kulstof, og der vil desuden
altid være nogen Vanddamp i Generatoren
sammen med Luften, dels fordi Koksene selv har
nogen Fugtighed i sig, dels fordi man for at
kunne løsne Slagger fra Risten maa have nogen
Vanddamp (f. Eks. en Kasse med Vand, der
fordamper alene ved Ristens
Udstraalingsvarme, ell. ved at glødende Koksstykker falder
ned i Vandet gennem Risten) med op gennem
Risten. Dette bevirker, at der kommer Brint i
Generatorgassen, foruden Kulilte og Kvælstof.
Desuden vil den indeholde Flyveaske, Kul- ell.
Kokspartikler o. a. (se ndf., Afsnit 3).
Hvis man beregner, hvor meget af det
anvendte Brændsels Varmeværdi der genfindes i
den producerede Gas, vil det vise sig at være
c. 70 %, men dette er inklusive den »fri«
Varme, den producerede Gas indeholder, fordi
den forlader Generatoren med en høj Temp.
Hvis Gassen paa Vejen hen til Forbrugsstedet
køles af, saa er det Tab af Varmeværdi, og
man maa derfor søge al anvende Gassen saa
nær Generatoren som muligt. Derfor søger man
ved Fyring, der navnlig foretages med den her
under a) omtalte Generatorgas (Fyringsgas), at
indbygge Generatoren i selve den Ovn, der skal
ophedes, hvis det ikke af andre Grunde er
ønskeligt at have Generatoren adskilt fra
Ovnen. I saa Fald søger man at udnytte den »fri
Varme« i Gassen til Forvarmning ell. paa
anden Maade. Det bemærkes, at der ved de ndf.
under c) (og b) omtalte Produktionsmetoder
(K., Halvvandgas og Vandgas) opnaas, at den
producerede Gasblanding ikke har saa megen
»fri Varme«, fordi den Temp., hvormed Gasser
forlader Generatoren, ikke er saa høj som ved
den her under a) omtalte Produktionsmetode.
Derfor kan Halvvandgas og Vandgas bedre
ledes længere bort, inden den benyttes, naar
blot der er sørget for i saa høj Grad som
muligt under de spec. lokale Forhold at udnytte
den forholdsvis mindre Mængde »fri Varme«
til Forvarmning ell. paa anden Maade. Det er
i Virkeligheden denne Forskel paa det
udviklede Gasprodukts forholdsvise Indhold af »fri
Varme« (den Varme, der gaar bort, naar
Gassen afkøles) og af »bunden Varme« (den
Varmeværdi, der udvikles, naar Gassen
forbrændes), der betinger Væsensforskellen
mellem Gas, der nærmest kun egner sig til Fyring,
og Gas, der tillige egner sig til Kraft ell. andet
Brug. Ved Generatorgas vil f. Eks. c. 30 % af
den til det anvendte Brændsel svarende
Brændværdi være »fri Varme«, der altsaa kan
tabes paa Vej til Forbrugsstedet, hvis man ikke
sørger for, at den udnyttes. Selve den »bundne
Varme«, Generatorgassens Brændværdi, er c.
1000 kg ° pr m3. For Halvvandgas er den c.
1200 kg ° og for ukarbureret Vandgas c.
2300—2800 kg ° (alt af Koks, og Tallene svinger
forøvrigt stærkt).
Det omtaltes ovf., at man ved Produktion af
Generatorgas er nødt til af Hensyn til at løsne
Slaggerne paa Risten at tilsætte nogen
Vanddamp. Dette bevirker tillige en noget lavere
Temp. i den underste Del af Brændselsmassen,
hvad der skaaner det ildfaste Murværk i høj
Grad. Uden Vanddamp (det er nok at have
den omtalte Vandkasse under Risten) vilde der
dannes et gloende hedt Bælte i Generatoren
lige over Risten. Sætter man mere Vanddamp
til (f. Eks. Damp, udviklet særlig til dette Brug),
forskyder Produktionsresultatet sig hen mod
det under c) omtalte Tilfælde. For bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
