Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Temperaturen, Luft- og Dampmængden og
Brændslets Art (bituminøst ell. ikke). De i
Generatoren foregaaende Processer er i
Virkeligheden temmelig indviklede, da der samtidig i
Brændselsmassens forsk. Lag kan foregaa
mange forsk. kem. Reaktioner, afhængige af
Omgivelser, Temp., Hastigheder og Stofmængder.
De væsentligste af disse er, at Kulstoffet med
Ilten enten giver Kulilte ell. Kulsyre, ell. at
Kulilten brænder videre til Kulsyre: 2C+O2
=2CO; C+O2=C02 og 2CO+O2=2CO2; alle
disse Processer foregaar under samtidig
Udvikling af Varme. Det samme er Tilfældet, naar
Kulilten og Vanddampene gaar i Forbindelse:
CO+H2O=CO2+H2, men Varmeudviklingen er
her kun ringe. Tillige kan der foregaa det, at
Kulsyren af glødende Koks reduceres til
Kulilte: CO2+C=2CO, og at Vanddampene i
Berøring med de glødende Koks spaltes til Brint
under Dannelse enten af Kulilte ell. Kulsyre:
C+H2O=CO+H2 eller C+2H2O=C02+2H2.
Alle de sidstnævnte 3 Processer foregaar
under Forbrug af Varme. Den nærmere
teoretiske Undersøgelse af alle disse
Forhold giver til Resultat, at man, naar de
forsk. Processer forløber under de gunstigst
mulige Betingelser, af hvert kg anvendt
Kulstof (Koks) højst kan vente at faa 4,97 m3 K.
(Halvvandgas) med et Indhold af 37,4 Vol.-%
Kulilte + 8,5 Vol.-% Brint + 54,1 Vol.-%
Kvælstof og med en Brændværdi af c. 1400 kg°
pr m3 Gas. Hvis det lykkes at præstere dette
Resultat, har Anlægget arbejdet med en
Nyttevirkning, der svarer til 83,8 % af det anvendte
Brændsels Brændværdi. I Praksis vil der altid
komme noget Kulsyre i Gassen, dette vil forøge
Antallet af m3 udviklet Gas — man faar
henimod 5,40 m3 mod 4,97 teoretisk — men til
Gengæld synker Gassens Brændværdi — ned mod
c 1190 kg° — og Anlæggets Nyttevirkning er
noget lavere end den teoretisk mulige. Det er
den i Generatoren holdte Middeltemperatur,
der betinger Resultatet, og det vil tillige vise
sig, at man aldrig helt kan undgaa, at der
slipper noget Vanddamp igennem uden at spaltes.
Det gælder saa ogsaa om i saa høj Grad som
muligt at udnytte den bortgaaende Gasblandings
fri Varme til Forvarmning ell. Dampudvikling.
Herved forøges ogsaa Anlæggets Driftsøkonomi.
Teoretisk skal der pr kg Kulstof anvendes
0,34 til 0,59 kg Damp (efter som man
forudsætter, at der kun dannes Kulilte, ell. at der
tillige dannes en vis Mængde Kulsyre), men i
Praksis viser det sig, at der behøves en hel Del
mere Damp; det maa dog ikke naa op til 1 kg
Damp pr kg Kulstof, thi er dette Tilfældet, saa
er der noget forkert i Anlæggets Drift, saa
slipper der for meget Damp igennem uden at
blive spaltet. Forsøg har godtgjort, at
Spaltningen af Vanddampene er en Proces, der
tager en vis, kendelig Tid, og at den
Udstrækning, i hvilken Spaltningen foregaar, derfor
ogsaa foruden af Generatorens Middeltemperatur
i høj Grad er afhængig af, at Dampen ikke har
for stor Hastighed. Tillige foregaar Spaltningen
af Vanddampen ved den her omtalte
Arbejdsmetode, Halvvandgas-Processen, hvor der
samtidig indføres Luft og Vanddamp,
langsommere end ved den under b) omtalte Metode, hvor
der laves Vandgas, og alene tilføres Damp.
Derfor er ved Halvvandgas-Processen et vel
afpasset Forhold mellem Hastigheden af Luften og
af Dampen af stor Bet., men vigtigst af alt er
det dog at holde den rette Temp. i Generatoren.
Der er i Generatoren hedest i den underste
Del af Brændselsmassen, og det er den der
herskende Temp., der faar mest Indflydelse paa
Sammensætningen af den producerede Gas.
Det maa betones, at det ikke just er det
Generatoranlæg, der giver Gas med højest
Brændværdi, der arbejder mest økonomisk. Høj
Brændværdi faas ved mindre Damptilsætning,
men denne medfører højere
Generatortemperatur og derfor større Tab ved Udstraaling og
ved den af Gassen bortførte fri Varme. Paa
den anden Side maa der bestemt advares mod
at bruge mere Damp end strengt nødvendigt.
Noget over den teoretisk nødvendige Mængde
kan det ikke undgaas, at der bruges, thi ellers
bliver det for vanskeligt at faa Slaggerne saa
løse, at de nogenlunde let kan fjernes fra
Risten.
Hvis det ikke er Koks, men mere
bitumenholdigt Brændsel, som f. Eks. Stenkul,
Brunkul ell. Tørv, der anvendes, saa vil den i
Brændselsmassens nederste Del dannede
Halvvandgas paa Vejen opad ophede og afgasse
Brændselsmassens øverste Lag, og den færdige
Halvvandgas (K.) faar da en Iblanding af tunge
Kulbrinter, Tjæredampe, Ammoniak o. a. Dette
medfører, at den udviklede Gas har betydelig
større Brændværdi pr m3, end naar Gassen er
fremstillet af Koks, men regnet i Forhold til
Brændværdien af det anvendte Brændsel vil
Anlæggets Nyttevirkning være lavere,
end om der havde været anvendt Koks, thi den
dannede Tjære indeholder bundne
Varmeværdier. Til Motordrift kan den producerede
Gasblanding kun anvendes, hvis den er aldeles
befriet for Tjære og Tjærerester, og man har
derfor søgt at indvinde nogle af de bundne
Kalorier ved at brænde Tjæredampene i
Generatoren selv ell. paa anden Maade. Nutildags
lægges der imidlertid mere og mere Vægt paa ved
større Anlæg at indvinde baade Tjæren og
Ammoniakken saa rationelt som muligt, da begge
de nævnte Biprodukter har faaet stor Værdi
p. Gr. a. alle de kastbare Forbindelser, man
nu forstaar at indvinde, navnlig af Tjæren, ved
videre Behandling.
2) Biprodukter ved
Kraftgasfabrikationen.
Tidligere troede man, at det navnlig var ved
den alm. Stenkulsgasfabrikation (alm.
Gasværks-Retortovne, vertikale Ovne, Kammerovne,
Koksværkerne), at Biprodukterne Tjære (der
forarbejdes til Tjæreolie, Anilinprodukter m.
m.) og Ammoniak (Gødningssalte til
Landbruget) kunde udvindes i størst Mængde,
men Erfaringerne med Anvendelse af
bituminøst Brændsel i Generatorer viste saa, at
der ved de forholdsvis lave Temp. udvindes
betydelig mere Tjære og Ammoniak. En
Varmegrad af 500—600° er nemlig nok til, at
Kullene afgasses, men i Retortovne og
Kammerovne skal Væggene have en Temp. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
