Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas - Kraftlinier - Kraftmaaler - Kraftmaskine - Krafto - Kraftoverførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dampkedelfyringen vil den kun undtagelsesvis være paa
sin Plads, navnlig hvor Driften jævnlig
afbrydes. Ved Gassens Fremstilling og flg. Afkøling
inden Brugen maa det nemlig regnes, at c.
20—25 % af Brændslets opr. Varmeværdi
tabes, men i et stort og moderne indrettet
Dampkedelanlæg, der betjenes virkelig
rationelt, kommer der maaske knap saa højt et
Varmetab. Paa den anden Side maa det
erindres, at der i den nyeste Tid er kommet
Generatorer frem (Marischka Generatorer), hvor der
tilsammen opnaas over 90 % Nyttevirkning,
dels i udviklet Kraft- og Fyringsgas, dels i
udviklet Damp, og naar der saa samtidig kan
indvindes Biprodukter (Tjære og Ammoniak),
hvis Værdi for en Del dækker Udgiften til det
anvendte Brændsel, ses det, at det ikke uden
nærmere Overvejelse i hvert enkelt Tilfælde kan
afgøres, om de Forhold, der foreligger, taler
til Gunst for et K.-Anlæg ell., et Kraftanlæg af
anden Art.
(Litt.: Stra.che, »Gasbeleuchtung u.
Gasindustrie [Braunschweig 1913; P. Fuchs,
»Wärmetechnik des Generators u. Dampfkesselbetriebes«
[Berlin 1913]; Kietaibl, »Das Generatorgas«
[Wien 1909]; K. Quasebart, »Gasförmige
Heizstoffe« [Braunschweig 1917]; Schilling
& Bunte, »Handb. der Gastechnik« [Bd IX,
München 1919]; Le Chatelier, Le
chauffage industriel; Miller, Powergas and the
gasproducer [Chicago 1911]; Wyer, Producer
Gas and Gas Producers [Lond. 1906]; Grahl,
»Wirtschaftliche Verwertung der Brennstoffe«
[München 1915]). En ypperlig detailleret
Litteraturfortegnelse findes i »Handbuch
der Gastechnik«, Band IX, Pag. 89—90, Pag.
188—89 og Pag. 237—43. Her er tillige
mange Tidsskriftartikler af Interesse omtalt).
R. T.
Kraftlinier, tænkte Linier, der inden for en
vis Naturvirksomheds Omraade drages
saaledes, at de giver et Billede af de Kræfter, der
raader her. Den Kraft, hvormed en bestemt
Enhed (Masseenhed, Enhed for
Elektricitetsmængde, magnetisk Enhedspol) paavirkes i et
af »Kraftfeltets« Punkter, virker i Retning af
Tangenten til K. gennem Punktet, og i de tre
Kraftfelter, der kendes uden for Legemerne
(Tyngdens, det elektrostatiske og det
magnetiske Felt), kan man tillige opnaa at faa
Kraftliniesystemet til at give et Billede af Feltets
Intensitet (Styrke), idet Linierne kommer
til, at ligge tættest, hvor Feltets Styrke er
størst. Se for øvrigt
Elektromagnetisme, Elektrostatik, Induktion
og Magnetisme.
K. S. K.
Kraft maa ler, d. s. s. Dynamometer.
Kraftmaskine kalder man en Maskine, der
leverer mekanisk Arbejde til andre Maskiner,
i Modsætning til Maskiner, der selv drives af en
K. En Dampmaskine, en Gasmaskine, en
Turbine og en Vindmotor er Eksempler paa K.
K. S. K.
Krafto, se Sachalin.
Kraftoverførelse, egl. Overførelse af
Arbejde ell. Energi, finder St. paa mange
Maader baade i den fri Natur og ved tekn.
Indretninger. Det største os bekendte Eksempel paa
Flytning af Energi er Solens Udstraaling, men
i Teknikken benyttes Varmestraaling ikke til
K. paa længere Afstande. Det vigtigste Middel
til at frembringe mek. Arbejde paa de St., hvor
man har Brug for det, er Transport af Stenkul,
Gas og andet Brændsel, men dette er ikke egl.
K., da Arbejdet først frembringes paa
Forbrugsstedet. Snarere kan man tale om K. ved
transportable elektriske Akkumulatorer, der
lades af en Dynamo, som drives ved mek.
Arbejde. Saadanne Akkumulatorer anvendes til
Drift af Baade, Sporvogne og andre Vogne uden
dog at spille nogen større Rolle for Trafikken.
Egl. K. fra et Sted, hvor Arbejdet frembringes,
til et andet Sted, hvor det benyttes, sker ved
Hjælp af 1) faste, elastistke Legemer, 2) Vand,
3) Luft og 4) Elektricitet. Ved ethvert Redskab,
som der arbejdes med, sker der K. Naar
Haanden f. Eks. trykker paa Høvlen, og denne
skræller en Spaan af, sker der K. gennem de
Spændinger, som Trykkene fremkalder i
Høvlen. Fra Dampskibets Maskine til Hjulet ell.
Skruen sker K. gennem Stempelstænger, der
strækkes og sammentrykkes, samt gennem en
Aksel, der vrides. I Fabrikker overføres og
fordeles Dampmaskinens Arbejde gennem Aksler,
Remme og Tandhjul, og ved Kabelbaner
kan der være temmelig store Afstande mellem
det Sted, hvor Arbejdet frembringes, og
Forbrugsstedet. Til Spredning af Energi fra en
Centralstation (Dampmaskine, Vandfald med
Turbiner) over et større Omraade som en By
egner disse Midler sig dog ikke. De bevægede
Dele vil blive for tunge, Tab ved
Gnidningsmodstande for store og Indretninger til at
omgaa Hjørner og fordele Arbejdet for
sammensatte og upaalidelige. Man tænke kun paa de
gammeldags Klokkestrenge i en større
Bygning. Langt større Tilpasningsevne kan opnaas
ved Hjælp af Vand (se hydraulisk K.),
Luft ell. Elektricitet (se elektrisk K.) især
fordi det her er let at lade Ledningen forgrene
sig til de forsk. Forbrugssteder.
Ved al K. sker der Tab af Energi, dels i selve
Ledningen, dels paa de St., hvor den modtager
og afgiver Energien. Tabene i Ledningen
skyldes Gnidningsmodstand ell. elektrisk
Ledningsmodstand. Gnidningsmodstanden er stor ved
Anvendelse af Vand over lange Strækninger,
mindre ved Trykluft. I alle Tilfælde ombyttes
en Del af den Energi, man vil transportere,
med Varme, som udvikles i Ledningen og gaar
tabt. — Paa Afsendelsesstedet maa man gøre
det Middel, der skal besørge K., skikket til
Hensigten. En Snor ell. Rem maa strammes,
Vand ell. Luft maa sammentrykkes, og
Elektricitet maa bringes op til en passende
Spænding, før de kan bruges. Ogsaa herved opstaar
der Varmefænomener, der betyder Tab. Dette
Tab er ved Vand og Elektricitet kun ringe, ved
Luft meget betydeligt. Luften opvarmes nemlig
stærkt ved Sammentrykningen, herved stiger
dens Modstand, og der udfordres mere Arbejde
til at drive den ind i Ledningen. Paa
Forbrugsstedet udvider den sig, den afkøles stærkt, og
dens Tryk og Arbejdsevne synker. En Fordel
ved at bruge Luft som Overføringsmiddel er
det, at dens Vægt er ringe, men her overgaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
