Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 607 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kranioklast - Kraniologi - Kraniometri - Kraniopagi - Kraniotabes - Kraniotomi - Kranium - Krankenheil - Krankevægter - Krannon - Krans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arm ender skeformet; denne anlægges uden
paa Kraniet (oftest helst paa Ansigtet). Naar
nu Armene skrues sammen ved det paa dem
anbragte Kompressionsapparat, kan den
fattede Del af Hovedet knuses. K. har dog
mindre Bet. som Knusningsapparat; den virker
navnlig ved, at man ved dens Hjælp faar et
fast Hold paa Hovedet, saa at Fosterets
Fremtrækning derved muliggøres. K. er
konstrueret omtr. midt i 19. Aarh. af Simpson
og derpaa forbedret af Rob. Barnes og
Carl Braun.

Kranioklast.

(Lp. M.). J. P. H.

Kraniologi (gr.), Læren om Hovedskallens
Form, se Hoved, S. 789.

Kraniometri (gr.), Udmaalingen af
Hovedskallens forsk. Størrelsesforhold, se Hoved,
S. 789.

Kraniopagi (gr.), en sjælden Form af
Dobbeltmisfoster, hvor de to Fostre er
sammenvoksede med deres Hoveder, i Reglen med
Issen, saaledes at de to Kroppe ligger i
hinandens Forlængelse. De dør altid i den spæde
Alder.
S. B.

Kraniotabes (græsk), Blødhed af Kraniets
Knogler ved Engelsk Syge.

Kraniotomi (gr.), se Trepanation.

Kranium, Hjerneskal, se Hoved.

Krankenheil [’kraŋk_ənha^il], Badested ved
Landsbyen Tölz i det bayerske Højland, 670
m o. H., Station paa
München—Salzburg-Banen. Stedet har kolde, jodholdige
Kogsaltkilder, der imidlertid indeholder meget faa faste
Bestanddele (i 1000 Dele 6,06, deraf
Klornatrium 2,28, Jodnatrium 0,0015), saa at man
endog ofte tilsætter Jodnatriumslud til Badene.
Disse bruges meget varme og langvarige.
Vandet benyttes ogsaa til Drikkekur, og dette
saavel som Saltet forsendes. K. udmærker sig
ved sin friske, gode Luft og søges især for
Kirtelsygdomme, kroniske Hudsygdomme,
kronisk Kvægsølvforgiftning, Syfilis,
betændelsesagtige Eksudater, navnlig saadanne i de
kvindelige Kønsorganer.
(Lp. M.). E. F.

Krankevægter, forældet Udtryk for
Sygepasser om Bord i et Krigsskib.
C. B-h.

Krannon (Kranon), By i det thessaliske
Landskab Pelasgiotis i Oldtiden, omtr. 18 km
SV. f. Larissa. Den var i lang Tid Sædet for
en mægtig Adelsslægt, Skopaderne, der
ligesom Aleuaderne i Larissa udøvede en betydelig
politisk Indflydelse over hele Thessalien.
H. H. R.

Krans, kredsformet Prydelse, særlig
Hovedprydelse, flettet ell. sammensat af
Blomster, Blade o. l., ell. Prydelser af lgn. Form
af Metal ell. andre varige Stoffer. Naar de
Dele, en K. bestaar af, hentes andensteds fra
end fra Planteriget, ell. naar K. bliver en Art
Hovedbedækning, kaldes den Krone. Nogle
Sprog har kun eet Ord for K. og Krone,
saaledes Latin (corona), Fransk o. a. At pryde sig
og sine Omgivelser med Blomster er en
naturlig Ting, der findes hos de allerfleste Folk,
baade Naturfolk og Kulturfolk. Snart samles
Blomsterne i Buket ell. Blomsterkoste, snart i
Guirlander ell. i K., som Naturen selv synes
at have bestemt til Hovedprydelse.
Ægypterne anvendte ofte K.; den omtales af
Hieroglyfferne som en Belønning til Afdøde efter vel
overstaaet Dom, saaledes i »de Dødes Bog« og
paa Mumiekister (bl. a. i Glyptoteket i Kbhvn).
Man medgav ofte de Døde en K. i
Mumiekisten. Rester af fl. Saadanne K. med
velbevarede Blomster og Blade (bestemte af
Botanikerne
Schweinfurth, Percy
Newberry o.
a.) er fundne
i Mumiekister
og ses bl. a. i det
ægypt. Mus. i
Kairo. Nogle
af disse K. er
omtr. 3000 Aar
gl.
Israelitterne prydede
ogsaa deres
Hoveder med K.;
man ser det af
Salomo’s
Ordsprog, hvor (1,
9) det at høre
paa Forældrenes Undervisning kaldes en
yndig K. paa Menneskets Hoved« (smlg. 4, 9).
Meget hyppig omtales K. i Apokryfferne,
saaledes i Makkabæernes Bøger, men den udvidede
Brug af K. skyldes maaske gr. Indflydelse. Hos
Grækerne anvendes nemlig K. overmaade
meget. Ved Ofringer bekransedes baade
Offerdyrene og de Ofrende — en Skik, som Homer
ikke kender endnu, hvorimod den omtales af
Sappho i 7. Aarh. Ved Drikkelag var Kummer
og Bægere, lige saavel som de Drikkende selv,
bekransede. Retoren bar en K., naar han talte
til Folket. Archonten bar som
Udmærkelsestegn en K. af Myrte. Sejrherrer i de hellige
Lege fik K. af Olivenløv. De Dødes Hoveder
prydedes med en K., før Liget førtes til
Graven (se Fig.). Undertiden lagde man i St f. en
K. af Blomster og Blade en K. af Guld om
den Dødes Hoved i Graven (se i øvrigt
corona med Fig.). Fl. saadanne K. af Guld ses
i Museerne, bl. a. i Louvre og i »Ermitage« i
Petrograd (afbildede i Ouvaroff, Antiquités du
Bosphore). K. gaves ogsaa af Byens styrende
Raad til fortjente Borgere ell. Fremmede; i
ældre Tider sjældent, siden hyppigere. Man
indhuggede ofte Beslutningen herom paa en
Marmortavle med Afb. af K. Saadanne Tavler
ses bl. a. i Ny Carlsbergs Glyptotek.
Romerne brugte K. paa lgn. Maade som Grækerne,
ved Ofringer, Gæstebud, som Belønninger for
krigerske ell. borgerlige Fortjenester o. s. v.
Triumfatoren bar K.; Gladiatorer og
Skuespillere fik K. af Sølv. Kejserne bar ogsaa ved
festlige Lejligheder en K.; Tornekronen, som

En afdød prydes med en Krans (efter en oldgræsk Vase).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>