Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krantz, Albert - Krantz, Jean Baptist Sebastien - Krantz, Jules François Emil - krap (Søv.) - Krap (den rensede Rod af Krapplanten) - Krapf, Johannes Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Humanismens Kunst gav han en sammenhængende
og livfuld Skildring af Fortiden. For den
opvoksende Historieskrivning i Danmark blev K.
det lysende Forbillede, og han bragte tillige
de danske Historikere en rig Skat af
Oplysninger om Nordens Historie, som han havde
hentet fra den blomstrende Historieskrivning i
Lübeck, hvis Hovedmænd er Detmar og Herman
Korner; den sidste, der døde c. 1440, var K.’s
Hovedkilde og uheldigvis en Forf., hvis
Paalidelighed staar i omvendt Forhold til hans
Skrivefærdighed, og fra ham naaede gennem
K. en Mængde Fejltagelser til Danmark, hvor
de først blev rettede i vore Dage. Virkelig
Kildeværd har kun Slutn. af K.’s Værker, hvor
han bygger paa, hvad han selv har bragt i
Erfaring, og han er bl. a. Hovedkilden til
Oplysning af Ditmarskerkrigen 1500.
[1]
Krantz [krants], Jean Baptist
Sebastien, fr. Ingeniør og Politiker, f. 17. Jan.
1817, d. 15. Marts 1899, blev 1843 Ingeniør i
Statens Tjeneste (indtil 1877), brugtes særlig
ved Jernbaneanlæg og byggede 1867 den store
Udstillingsbygning. 1870—71 tog han virksom
Del i Paris’ Forsvar ved at bygge Broer og
Dampmøller. Han valgtes Juli 1871 til
Nationalforsamlingen, sluttede sig straks til de
maadeholdne Republikanere og var en af Lederne
for venstre Centrum; valgtes 1875 til livsvarig
Senator og 1876 til Generalkommissær for den
ny Verdensudstilling samt opførte i dette
Øjemed en Række store Bygninger. Han havde
ogsaa Del i Planen til den undersøiske
Jernbane mellem England og Frankrig. Allerede
1847 fremsatte han et ejendommeligt Forslag
om at bruge Hæren til offentlige Arbejder.
E. E.
Krantz [krants], Jules François
Emil, fr. Admiral, ovenn.’s Broder,
(1821—1902), indtraadte i den fr. Marine 1843, blev
Officer 1847, Kontreadmiral 1871 og
Viceadmiral 1875. 1869 var han Chef for den fr. Marines
Skydeskole og gjorde sig fordelagtig kendt ved
de Fremskridt, han indførte i
Artilleriuddannelsen. 1870 kommanderede han Fort d’Ivry ved
Paris og udmærkede sig ved sit tapre Forsvar.
1871—73 var han Kabinetschef i
Marineministeriet; herfra overgik han som Chef for
Eskadren i de kin. Farvande; en Tid fungerede han
som Generalguvernør i Cochinchina, hvor han
energisk undertrykkede den der om sig
gribende Spillesyge. 1877 blev han Chef for Marinens
Stab, 1879—86 Marinepræfekt i Toulon; i Løbet
af dette Tidsrum kommanderede han 1881
den fr. Middelhavsflaade. 1888—89 var K.
Marineminister, men tog sin Afsked, fordi han
ikke kunde gaa med til den af Deputeretkamret
besluttede Formindskelse af
Besætningstropperne i Tonking. K. er Forf. til fl. videnskabelige
og nautiske Værker.
C. W.-S.
krap (Søv.), anvendes i Bet. af kort i fl.
Søudtryk. K. Sø angiver, at Bølgen er kort og
forholdsvis høj. Dette finder Sted i Farvande
af mindre Udstrækning, med mindre Dybde og
paa opgaaende Grund, hvor Bølgerne hindres
i at udfolde sig paa naturlig Maade. K. Sø
opstaar ogsaa, hvor Vind og Strøm gaar i forsk.
Retninger. Skibets Bevægelser er som Regel
ubehagelige i k. Sø. K. Drejning er det
samme som en kort Drejning.
C. B-h.
Krap, den rensede Rod af Krapplanten (se
Krapfamilien) enten i hel Tilstand eller
pulveriseret og enten »uskallet« ell. »skallet« ɔ:
berøvet det lidet værdifulde Korklag og
Birødderne. De bedste Sorter er den levantinske
og den fr. fra Avignon. Ang. K.’s Benyttelse
til Farvning etc., se Alizarin. Det eneste
Krappræparat, der endnu har nogen Bet., er
Garancin, der fremstilles ved at behandle
K. med Svovlsyre, udvaske med Vand, presse
og tørre. Herved udvikles Farvestofferne, og
en Del værdiløse Stoffer fjernes. Naar
Garancin, der danner et brunt Pulver, koges med en
Alunopløsning, og man derpaa tilsætter Soda,
faas et Bundfald af Aluminiumhydroxyd i
Forbindelse med Farvestoffet, en Farvelak, der
gaar i Handelen under Navn af Kraplak,
og som bruges baade som finere Oliefarve,
Vandfarve og i Tapetfabrikationen. Det meste
Kraplak fremstilles dog nu af Alizarin. Det er
mest lysægte, jo mindre det indeholder af det
ene af de i K. dannede Farvestoffer,
Purpurin, som navnlig findes i de smukkeste
af de lyseste Nuancer.
K. M.
Krapf, Johannes Ludwig, Missionær
i Østafrika, f. i Derendingen ved Tübingen 11.
Jan. 1810, d. i Kornthal i Württemberg 26.
Novbr 1881. Allerede i Latinskolen i Tübingen
tænkte K. paa at blive Missionær. 1827—29 blev
han uddannet paa Missionsskolen i Basel. 1836
blev han antaget af det eng. Church Missionary
Society og 1837 sendt til Abessinien, hvor
Samuel Gobat p. Gr. a. Sygdom havde maattet
opgive sit Arbejde paa at vække nyt Liv inden
for den gl, men udartede abessiniske Kirke. K.
søgte først at faa Indgang i Adua, Hovedstaden
i Tigre, senere i det sydligere liggende Rige
Shoa; men begge Steder blev han efter nogen
Tids Forløb udvist, hvad der skyldtes
Paavirkning fra fr.-kat. Side. 1844 landede han paa
Øen Mombasa. Her mistede han Hustru og
Barn. Uden derfor at tabe Modet fremsatte
han vidtskuende Planer om, at der tværs over
Afrika skulde anlægges en Række
Missionsstationer fra Mombasa mod Ø. til Gabun mod V.,
og at man skulde søge at uddanne en indfødt
Gejstlighed med en sort Biskop i Spidsen.
Efter at han 1846 havde faaet en dygtig
Medarbejder i Württembergeren Johannes
Rebmann, grundede de en Missionsstation paa
Fastlandet i Rabbai. Herfra foretog de fl.
besværlige og farefulde Rejser til Egne, hvor der
endnu aldrig havde været nogen Europæer.
Det var saaledes dem, som først bragte
Efterretninger til Europa om de store snedækte
Bjerge Kilimandjaro og Kenia; men deres
Beretninger blev mange Steder i den
videnskabelige Verden modtaget med Tvivl, da man ikke
ansaa det for muligt, at der under Ækvator
kunde være Bjerge med evig Sne. 1855 var
K.’s Helbred saa nedbrudt, at han maatte
opgive sin Gerning i Afrika og vende tilbage til
Tyskland, hvor han bosatte sig i Kornthal.
Her udgav han en udførlig Beretning om sine
mærkelige Oplevelser, »Reisen in Ostafrika«
(I—II, 1858). Lige til sin Død vedblev han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
