- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krater (Aabning i en Vulkan) - Krateros - Krates fra Athen - Krates fra Mallos - Kratinos - Kraton - Kratostat - Kratovo - Krats - Kratsnegl - Kratzenstein - Kratzenstein, Christian Gottlieb - Kraurit - Kraurosis - Kraus, Arnošt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. forandrer ofte sin Skikkelse ved
Udbrudene. K. har et øde Udseende, idet Bund og
Sider bestaar af ell. er dækkede med Lava.
Slagge, Aske og Sten uden Plantevækst, men
det er ofte i Besiddelse af meget livlige
Farver p. Gr. a. udfældede Mineraler. Nu og da
kan der findes Søer i K. Foruden
Hovedkrateret paa Toppen af Vulkankeglen træffes ikke
sjælden »Parasitkratere« paa større Vulkaners
Sider. Paa Ætna findes af disse over 200. Se
Vulkaner. (V. M-n.). O. B. B.

Krateros, en af Alexander den Stores mest
betroede Officerer, blev 324 f. Kr. sat i
Spidsen for en Afdeling paa 10000 Veteraner, som
han skulde føre tilbage til Makedonien. Da han
først naaede derover efter Alexander’s Død,
fik han i Forbindelse med Antipatros
Bestyrelsen af Makedonien under sig. Han bidrog med
sine Veteraner til at knække Grækernes
Modstand i den lamiske Krig. I den Strid, der
snart udbrød mellem Rigets ledende Mænd,
stillede K. sig tillige med Antipatros, Antigonos
og Ptolemaios imod Rigsforstanderen
Perdikkas. Han faldt imidlertid 321 i et Slag i
Lilleasien mod Perdikkas’ tapre Hærfører Eumenes.
H. H. R.

Krates fra Athen, gr. Komediedigter,
tilhørende den ældre attiske Komedie, levede i
Midten af 5. Aarh. f. Kr.; han skal først have
været Skuespiller i Kratinos’ Stykker. Af hans
Komedier haves kun Fragmenter, som er
samlede i Meineke’s Fragmenta comicorum
Graecorum
, II (Berlin 1839) og Kock’s Comicorum
Atticorum fragmenta
, I (Leipzig 1880).
H. H. R.

Krates fra Mallos i Kilikien, gr.
Grammatiker af den pergamenske Skole, levede i
den første Halvdel af 2. Aarh. f. Kr. Som
Bibliotekar ved det store Bibliotek i Pergamon
indlagde han og betydelige Fortjenester. Han
syslede tillige med adskillige Spørgsmaal
vedrørende Homer’s og andre ældre Digteres
Fortolkning. I Modsætning til den forsigtigere og
mere eksakte alexandrinske Skole gav han i
denne Henseende oftere sin Fantasi et vidt
Spillerum. En lgn. Modsætning kom frem paa
det sprogfilosofiske Omraade, hvor K. hævdede
Anomalien (Uregelmæssigheden) som Sprogets
karakteristiske Ejendommelighed, medens
Alexandrinerne holdt paa Analogien. Som Medlem
af et Gesandtskab til Rom (167) fik K. Bet. ved
at vække Romernes Interesse for grammatiske
Studier. (Litt.: C. F. Wegener, De aula
Attalica
[Kbhvn 1836]; C. Wachsmuth, De
Cratete Mallota
[Leipzig 1880]).
H. H. R.

Kratinos, ved Siden af Aristofanes og
Eupolis en af de betydeligste Komediedigtere af
den ældre attiske Komedie, levede omkr.
Midten af 5. Aarh. f. Kr.; han døde mellem 423
og 421 som en gl Mand. Han fuldendte
Komediens Udvikling ved at indføre Anvendelsen af
3 Skuespillere. Ved sit geniale Vid vandt han
stærkt Bifald. I Komedien »Thrakerinderne«
rettede han voldsomme Angreb paa Perikles;
ligesom de andre samtidige Komediedigtere
tilhørte han i politisk Henseende det
konservative Parti. Hans berømteste Komedie var
»Dunken«, med hvilken han 423 vandt Prisen
over Aristofanes’ »Skyer«, efter at denne Aaret
i Forvejen i »Ridderne« havde spottet K. som
en udlevet gl Mand og stiklet over hans
Hengivenhed til Vinens Glæder. Af hans Stykker
findes nu kun Fragmenter, som er samlede i
Meineke’s Fragmenta comicorum Graecorum,
II (Berlin) og Kock’s Comicorum Atticorum
fragmenta
, I (Leipzig 1880).
H. H. R.

Kraton, Hovedstad i det nederlandske Guv.
Atjeh paa Nordspidsen af Sumatra og
Hovedkvarter for den nederlandske Besætning.
M. V.

Kratostat (gr.), se Regulator.

Kratovo [kra’tåvå?], By i Jugoslavien,
Landskab Kossovo, ligger midt i en Gruppe Bjerge
60 km Ø. f. Üskyb; (1913) 6400 Indb.
Bjergværksdrift paa Sølv og Bly.
C. A.

Krats (tysk: »Krätze«, eng.: dross, fr.: crasse
de plomb
), Blyaske, fremkommen ved Luftens
Indvirkning paa det smeltede Skriftmetal. K.
lader sig bedst smelte i Grafitdigler.
E. S-r.

Kratsnegl, Helicigona arbustorum L., se
Helicidæ.

Kratzenstein, se Stub.

Kratzenstein [’kratsən∫ta^in], Christian
Gottlieb
, tysk-dansk Naturforsker og Læge,
f. i Wernigerode 30. Jan. 1723, d. i Kbhvn 6.
Juli 1795. Efter at have studeret Medicin i
Halle kom han ind paa Elektricitetslæren, der
vedblev at være hans Yndlingsfag. Han er
vistnok den første, der benyttede Elektriciteten
som Helbredelsesmiddel, og en Tid nærede han
store Forventninger i den Retning. Allerede
1746 blev han Prof. i Fysik ved Universitetet
i Halle, kom 1748 til Petrograd som Prof. i
Mekanik og blev 1753 Prof. i
Eksperimentalfysik (og Medicin) ved Kbhvn’s Universitet. K.
har ikke tilført Videnskaben nyt Stof af større
Værdi, men vandt en velfortjent Anseelse ved
den Iver og Dygtighed, hvormed han
arbejdede, ikke alene paa sit særlige Omraade, men
i næsten alle Grene af Naturvidenskab og
Medicin. Hans Forelæsninger over
Eksperimentalfysik udkom 6 Gange paa Tysk, men først 1791
paa Dansk, hvilket Sprog han aldrig fik lært.
Det er K., der har indført Fysik og Kemi som
teoretiske og praktiske Lærefag ved Kbhvn’s
Universitet. Hans store Samlinger af Bøger og
Instrumenter ødelagdes ved Branden 1795.
K. S. K.

Kraurit [kra^u-]. se Dufrenit.

Kraurosis [kra^u-], en sygelig Skrumpning
af Huden, der faar et hvidligt, glinsende, tørt
Udseende. Den optræder særlig i Egnen af de
udvendige kvindelige Kønsorganer (K. vulvæ),
hvor den kan give Anledning til meget
generende Symptomer (Smerte, Stramning o. s. v.).
Ikke sjældent udvikler sig kræftagtige Saar paa
en saadan forandret Hud.
(Lp. M.). J. P. H.

Kraus, Arnošt, tschek. Forf., f. 4. Novbr
1859 i Nærheden af Prag, blev 1879 Student og
tog senere Doktorgraden, blev 1886 Docent og
1905 ord. Prof. i germansk Sprog og Litt. ved
det tschekkiske Univ. i Prag. Skønt ivrig
tschekkisk Patriot hører han til de saakaldte
»Realister«, der advarer mod alskens
overdrevne Krav og fantastiske Forestillinger, og
har derfor ogsaa taget Del i den litterære Strid
om, ɔ: imod, Königinhofer-Haandskriftets
Ægthed. 1892 kom han for første Gang til
Danmark som Deltager i det nord. Filologmøde,
og har senere besøgt Danmark fl. Gange, bl. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free