- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingen Rolle som Bevægelsesorganer; hos
Hunnerne kan de bære Æggene; hos Hannerne er
de to forreste Par Parringsorganer, de andre
kan mangle ell. er hyppig reducerede. 6 Par
danner sammen med Telson den mægtige
Svømmevifte hos de langhalede Skjoldkrebs,
hvorimod en saadan ikke kommer til Udvikling
hos Krabberne.

Den hele Legemet beklædende Chitincuticula
er navnlig hos mange Smaakrebs og i alle
Larvestadier tynd og bøjelig. Hos de allerfleste
Malakostraker saavel som hos Ostrakoder og
Cirrhipedier inden for Smaakrebsene bliver
Chitineuticulaen særdeles haard og fast p. Gr.
a. Indlejringen af kulsur Kalk. Der dannes
derved et meget haardt, hos Rankefødder, mange
Krabber o. a. endog et stenhaardt Panser, hvor
Chitinen kun holder sig tynd, blød og bøjelig i
alle Ledene saavel som paa de respiratoriske
Overflader. Hudpanserets haarde Beskaffenhed
lægger selvfølgelig Vanskeligheder i Vejen for
Væksten; disse overvindes ved Hudskifterne;
der dannes nemlig under det haarde
Yderpanser en ny, blød og bøjelig Cuticula; naar denne
er færdigdannet, sprænges det gl. Panser, og
Dyrets Vækst finder derpaa Sted, saa længe
Cuticulaen er blød og udvidelig, men hemmes
og standser helt, naar den ny Cuticula bliver
lige saa fast som den gl. Kun hos ganske
enkelte, særlig de økonomisk vigtige K., er
Hudskifteprocesserne nøjere forfulgte; det synes af
Iagttagelserne herover at fremgaa, at
Hudskifterne i Alm. finder Sted hele Livet igennem,
ogsaa — i Modsætning til Insekterne — efter at
Dyrene har naaet det kønsmodne Stadium, men
bliver sjældnere og sjældnere, jo ældre Dyrene
bliver. Hudskifteprocesserne griber særdeles
energisk ind i mange, særlig de stærkt
pansrede K.’s Liv og tvinger dem til at søge Skjul,
saa længe Cuticulaen er blød, og til ingen
Næring at tage til sig. Samtidig med at den ydre
Hud med sine talrige indre Fremspring, der
afgiver Fæste for Muskler, skiftes, afkastes
ogsaa Tarmkanalens Beklædning af Cuticula, i
dennes forreste og bageste Afsnit.

I Huden findes indlejret et ikke ubetydeligt
Antal Kirtler, med forskelligartede, lidet kendte
Funktioner; bedst kendte er de saakaldte
Kitkirtler hos Dekapoderne, hvor Sekretet tjener
til at kitte Æggene fast til Bagkroppens Benpar.

Nervesystemet (Fig. 12) bestaar af en
stor, veludviklet Hjerne og en stærkt udviklet
Bugnervesnor med et forsk. Antal Nerveknuder.
I visse Tilfælde smelter dog Hjerne og
Bugnervesnor sammen til en stor Nervemasse,
hvorfra alle Nerver udspringer.

I Alm. finder man hos K. veludviklede
Synsorganer; kun adskillige fastsiddende K. og
mange snyltende Former saavel som talrige
Dybhavskrebs er blinde. Man sondrer mellem
to Slags Synsorganer, der kan optræde
samtidig hos samme Dyr, nemlig det uparrede
Pande- ell. Punktøje og de store parrede
Sideøjne. Det uparrede Øje, der ogsaa benævnes
Naupliusøjet, findes hos alle unge Larveformer
og optræder ogsaa i det kønsmodne Stadium
hos Hovedmassen af Smaakrebsene. De parrede
Øjne optræder hos næsten alle Storkrebs og
mange Smaakrebs; de er snart stilkede, snart
siddende. Sideøjnene er sammensatte Øjne,
væsentlig med den for Leddyrene typiske Bygning,
Lugteorganerne, der bestaar af fine, bløde Haar,
som staar i Forbindelse med en underliggende
Nerve, har særlig deres Sæde paa det forreste
Antennepar. Som Høreorganer opfattes i Alm.
Hulrum, der enten gennem en Kanal
kommunicerer med Yderverdenen ell. blæreformet er

Fig. 9. Brystben af<ben Schizopod.
Fig. 9. Brystben af

en Schizopod.


Fig. 10. Brystben af<bFlodkrebs.<bab, pob Gæller
Fig. 10. Brystben af

Flodkrebs.

ab, pob Gæller


Fig. 11. Halevifte<bhos en Myside.<bg Høreblære.
Fig. 11. Halevifte

hos en Myside.

g Høreblære.


Fig. 12. Længdesnit gennem<ben Flodkrebs, oa Øjearterie,<baa Antennearterie, cth<bCephalothorax, o Hjertets<bSideklapper, h Hjerte, sa<bSternalarterie, t Testikel, vd Sædgang,<bem Bagkroppens<bStrækkemuskler, oaa øvre<bBagkropsarterie, ab Bagkrop, hd<bEndetarm, an Anus, t Telson, g<bHjerne, bf 4. Par Brystfødder,<boe Spiserør, es forreste, ps<bbageste Maveafsnit, bd<bIndmunding for Hepatopankreas<bi Maven, bm Buggangliekæde,<bmd Mellemtarm, lr Lever<b(Hepatopankreas), vdo hanlige<bKønsaabning, pl<su1</su—pl<su6</su 1.—6.<bHalefodpar, uaa nedre<bBagkropsarterie, fm Bagkroppens<bBøjemuskler.
Fig. 12. Længdesnit gennem

en Flodkrebs, oa Øjearterie,

aa Antennearterie, cth

Cephalothorax, o Hjertets

Sideklapper, h Hjerte, sa

Sternalarterie, t Testikel, vd Sædgang,

em Bagkroppens

Strækkemuskler, oaa øvre

Bagkropsarterie, ab Bagkrop, hd

Endetarm, an Anus, t Telson, g

Hjerne, bf 4. Par Brystfødder,

oe Spiserør, es forreste, ps

bageste Maveafsnit, bd

Indmunding for Hepatopankreas

i Maven, bm Buggangliekæde,

md Mellemtarm, lr Lever

(Hepatopankreas), vdo hanlige

Kønsaabning, pl1pl6 1.—6.

Halefodpar, uaa nedre

Bagkropsarterie, fm Bagkroppens

Bøjemuskler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free