Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene - krebse - Krebseavl - Krebsebrik - Krebsefangst - Krebseklo - Krebsekurv - Krebsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig for mange Fisk og for Hvalerne. Det
gælder særlig de pelagiske K. og først og
fremmest Copepoderne, men ogsaa mange Bundfisk
nærer sig bL a. ogsaa af K.
I økonomisk Henseende spiller et ikke
ubetydeligt Antal K. en ikke ganske ringe Rolle.
Der er kun faa K., der kan siges at være
skadelige. I første Linie bør her Pælekrebsen
(Limnoria terebrans) nævnes (se Isopoder);
desforuden ødelægger adskillige Krabber de i
Bundgarnene indfangede Fisk og skader
derved Fiskerierne en Del. Adskillige afgiver
navnlig i tropiske og i subtropiske Have et
vigtigt Næringsmiddel, i det tempererede Bælte
er særlig Hummer, adskillige Rejearter og
Taskekrabber Genstand for rationelt Fiskeri.
Man inddeler i Alm. K. i tre store
Underklasser: Entomostraca (Smaakrebs),
Malacostraca (Sttorkrebs) og Gigantostraca med
Dolkhalerne som den eneste nulevende
Repræsentant. Entomostraca inddeles atter i 4 Ordener:
Phyllopoda (Bladfødder), Ostracoda
(Muslingekrebs s. d.), Copepoda (s. d.) og Cirrhipedia
(Rankefødder s. d.). Om Phyllopoda se
Bladfødder og Dafnier. Malacostraca inddeles
i Leptostraca (s. d.) med Nebalia, Arthostraca med
Ordnerne Amfipoder (s. d.) og Isopoder
(s. d.) samt Thoracostraca med de 3 Ordener
Cumacea (s. d.), Stomatopoda (Søknælere s. d.)
og Podopthalmata ell. Stilkøjede Krebs, der
atter inddeles i to Underordener Schizopoda (s.
d.) (ell. Spaltefødder) og Decapoda ell.
10-benede K. Ang. disse sidste se Dekapoder,
Krabber, Eremitkrebs og
langhalede K.
Til Underklassen Gigantostraca er der i den
ovf. givne Skildring intet Hensyn taget; ang.
denne meget afvigende Krebsdyrgruppe, se
Dolkhaler og Trilobitter. (Litt.:
Milne Edwards. Histoire naturelle des
Crustacés, 3 Bd [1838—40]; Dana, Crustacea
of United States, Exploring Expedition, 2 Bd
[1852]; Fr. Müller, »Untersuchungen zur
Erforschung der genealogischen Grundlage des
Crustaceensystem« [1876]; Gerstaecher,
»Anthropoden« i Bronns, »Klassen und
Ordnungen des Thierreichs«, 5. Bd; Huxley, The
Crayfish [1881]; Stebbing, Crustacea [1893];
G. O. Sars, Crustacea of Norway [1891]
udkommer endnu [1922]).
C. W.-L.
krebse, ɔ: Fremgangsmaaden ved
Krebsefangst med Haanden ell. med yderst enkelt
Redskab. Man vader om Aftenen i et
Krebsevand og tager Krebsene ved Skinnet fra en
Lygte, ell. man tager dem om Dagen ved at
vende Sten, hvorunder Krebs fjæler sig, ell.
man fanger dem ved at føre Haanden ind i
Breddens Krebsehuler. Man kan anvende saa
simple Redskaber som Drænrør ell.
Lyngknipper, der ligger ude Natten over og røgtes
om Dagen. Man kan ogsaa krebse ved Hjælp
af en i Spidsen kløvet Kæp, idet der i Spalten
klemmes et Stykke Kød ell. en død Frø. Naar
man da putter Kæppens kløvede Ende ind
under Brinker ell. i Huller, hvor Krebs holder
til, vil disse gribe Maddingen og holde saa godt
fast, at de lader sig trække frem og fange. Sikrere
krebser man dog med Krebseringen
ell. -brikken (se Fiskeredskaber, Fig.
10); over en c. 30 cm vid Ring af tyndt
Rundjern er spændt et Stykke Net, og Ringen er
ophængt i 3 Snore, der samles i en Hanefod,
som atter ved en længere Line er fæstet til
Spidsen af en Stang ell. til en Flyder; Mading
bindes til en tværs over Ringen bunden Snor.
Krebseringen bruges, idet man fra Bredden
svinger den ud mod Stagen, som derpaa fæstes
i Jorden ell. lægges ned, medens Ringen
hviler paa Bunden af Vandet ell. hænger et
Stykke over den. Ringene udlægges mod Aften
og ligger et Kvarters Tid, førend man røgter
dem. I et fast Tag hæves Ringen; Krebsene
klamrer sig til Nettet og bjerges i Land.
Bruger man f. Eks. 20 Ringe, kan den første
røgtes, saa snart den sidste er lagt ud, derpaa
den anden o. s. v., saa at man hele Tiden er
sysselsat med dette underholdende Fiskeri.
Krebsene kan ogsaa fanges i Krebsekurve,
en Slags Kasteruser med en død Fisk til
Lokkemad, og selvfølgelig faas de lejlighedsvis i
forsk. Slags Redskaber under andet Fiskeri.
(Arth. F.). C. V. O.
Krebseavl drives ikke af Bet. her i
Landet, skønt der kunde være Anledning til det,
da vi indfører en Del Krebs. P. Gr. a.
Krebsens langsomme Vækst varer det fl. Aar, før
der kan høstes Udbytte. En af
Hovedvanskelighederne for Avlen er den Lethed, hvormed
Krebsetyve om Natten kan opfiske betydelige
Mængder af Krebsene med simple, let
transportable Redskaber. Kun Vande, der er
beskyttede mod Krebsetyve, bør derfor
anvendes til intensiv Krebsedrift. Forsigtighed maa
iagttages over for Smitte med Krebsepest
gennem Sættekrebs ell. Fiskeredskaber. (Litt.:
Dröscher, »Der Krebs und seine Zucht«
[Berlin]; Emil Walter, »Die Fischerei als
Nebenbetrieb des Landwirtes und Forstmannes«
[Neudamm 1903]).
C. V. O.
Krebsebrik, se krebse.
Krebsefangst, se krebse.
Krebseklo (Stratiotes L.), Slægt af
Frøbidfamilien med kun een Art, Aloëbladet K.
(S. aloides L.), en svømmende Urt med
rosetstillede, liniedannede og stive Blade, der i
Randen er tornede, og med talrige Udløbere, der
ender med mindre Bladrosetter. Skudspidserne
overvintrer paa Bunden af Vandet; om
Foraaret, naar de vokser til, og Bladenes Væv
fyldes rigeligere med Luft, stiger de atter til Vejrs.
Tvebo. Blomsterne er omgivne af et 2-Madet
Hylster; de hanlige sidder 3 sammen, de
hunlige er enlige. Kronbladene er hvide. I hver
Hanblomst findes 12 Støvdragere; i
Hunblomsterne en 6-rummet Frugtknude med 6 Grifler.
Bestøvningen sker ved Insekters Hjælp, men
finder overhovedet ikke Sted i Danmark og paa
den skandinaviske Halvø, da der her kun
forekommer Hunplanter; Formeringen sker da kun
ved Udløberne. Aloëbladet K. vokser i Danmark
hist og her i Aaer, Søer og Tørvegrave; den
blomstrer i Juli—Aug. I Tyskland skal den
benyttes til Kyjægfoder og Gødning.
A. M.
Krebsekurv, se krebse.
Krebsen (Cáncer), 1) det fjerde Tegn i
Dyrekredsen, rækker fra 90° til 120° Længde;
det betegnes med ♋. 2) Stjernebillede paa
den nordlige Himmel mellem Tvillingerne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
