Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreditforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Kreditorerne, saasom Garantifond,
Reservefond, begrænset Tilskudspligt for Medlemmer
o. s. v. Der er dannet en Centralforening,
»Centrallandschaft für die preussischen
Staaten«, af hvilken dog kun et begrænset Antal
Landschafter er Medlemmer, og som ikke har
haft den Fremgang, man ventede sig af den.
De preuss. Landschafter fik Efterligninger;
først i andre tyske Stater, saasom
Württemberg, dernæst i Holland og endelig i andre
Lande, bl. a. Sverige, hvor den første
Hypotekforening — den skaanske — dannedes 1836.
Det varede længe, før Danmark kom med, til
Trods for at man her kendte en af de Former,
som K. bruger, nemlig den at lade en
Forening fungere som Mellemled mellem
Kreditorer og Debitorer ved at udstede Obligationer,
der kurserer bl. Publikum. Dette var allerede
benyttet ved den i 1797 oprettede Kreditkasse
for Husejere i Kbhvn (se Kreditkasse).
Den væsentligste Forskel mellem denne Kasse
og de egl. K. er den, at Kassen hovedsagelig
maa betragtes som en Association af
Laangivere, medens K. er Association af
Laantagere. Interessenterne, Foreningens
Medlemmer, er for Kreditkassens Vedk.
Obligationsejerne, for K.’s Vedk. er Medlemmerne
alle de, der har Laan i Foreningen, om end
nogle K. i den nyere Tid har indrømmet
Obligationsejerne Ret til i nogle Anliggender at
deltage i Afstemningen paa Generalforsamlingen.
Det første Forslag til Oprettelse af en K.
fremkom 1839 i et Skrift af A. F. Bergsøe.
Skriftet indeholdt udførlige Forslag til Statutter
og til hele Ordningen og en Motivering, hvori
K.’s nationaløkonomiske Bet. klart
fremstilledes; men der var endnu ikke, hverken i
Statslivet ell. bl. Grundejerne, tilstrækkelig
Jordbund for et Initiativ i denne Retning.
Forudsætningerne fremkom efter den fri Forfatnings
Indførelse og det økonomiske Opsving. Som
Hovedmomenter kan nævnes Købstædernes
stærke Udvikling og for Landejendommenes
Vedk. dels Landbrugets Fremskridt, der
krævede forøget Driftskapital, dels Ønsket om at
fremme Fæstegodsets Overgang til Selveje,
som krævede Kredit for at tilvejebringe
Købesummerne.
Det retslige Grundlag for K. danner L. af 20.
Juni 1850. Hovedgrunden til Nødvendigheden
af Lovgivningsmagtens Medvirken var
Stempelforholdene. Uden Stempelbegunstigelse vilde
Oprettelsen have været omtr. umulig, idet
ethvert Laan, der ordnedes gennem K., vilde
faa dobbelt Stempelpligt, nemlig først Stempel
af Laantagerens Gældsbrev til K. og dernæst
af K.’s Kasseobligationer, og endvidere vilde
en af Hovedfordelene ved Ordningen,
Kasseobligationernes lette Cirkulation Mand og Mand
imellem, være betydelig forringet, naar
Obligationerne altid skulde lyde paa Navn, og hver
Transport stemples. Et Hovedpunkt i Loven er
derfor Tilladelsen til at udstede
Kasseobligationerne uden Stempel og at lade dem lyde
paa Ihændehaveren og til at lade dem
transportere paa Navn og paa Ihændehaver stempelfrit,
medens Debitors Hovedobligation til K. betaler
det sædvanlige Stempel. Af andre
Begunstigelser kan nævnes Tilladelsen til at gøre Udlæg
i den pantsatte Ejendom med Tilbehør og lade
den bortauktionere uden forudgaaende
Forligsmægling, Rettergang ell. Dom og
Bestemmelsen om, at Kasseobligationerne kan
benyttes til Anlæg af Umyndiges Midler. Som
Hovedgrundlag for K.’s Virksomhed maa nævnes
Bestemmelsen om, at de kan give Laan indtil
3/5 af Ejendommens Taksationsværdi, og at
Medlemmerne hæfter for Foreningens Gæld —
med hele Ejendommens Taksationsværdi,
saafremt Laanet naar de fulde 3/5, og med et
forholdsvis mindre Beløb, naar Laanet er
mindre — og endelig, at Statutterne skal fastsætte,
at Interessenterne foruden Renten aarlig
tilsvarer en vis passende % af deres Laan til
sammes Amortisation.
Af senere Lovbestemmelser kan nævnes L. af
19. Febr 1861, hvori der gives Foreningerne
Ret til under visse Betingelser at inddele sig
i Serier, saaledes at Medlemmernes solidariske
Hæftelse kun gælder inden for hver Serie.
Samtidig bestemtes det, at ny K. kun kunde
oprettes ved særlig Lov. L. af 24. Apr. 1896
giver Tilladelse til at yde helt eller delvis
uamortisable Laan, dog maa den uamortisable
Del af et Laan ikke overstige 1/3 af
Vurderingssummen, og Amortisationen af den øvrige
Del af Laanet maa ikke strække sig ud over
60 Aar. Af de specielle Love, hvorved enkelte
K. er oprettede, maa særlig nævnes L. af 28.
Maj 1880 om Oprettelse af 2 K. for Ejere af
mindre Ejendomme paa Landet
(Husmandskreditforeninger). Af Hensyn til de særlige
Forhold ved de smaa Ejendomme giver
Staten Kreditorerne Garanti for Renten.
Endvidere bemærkes L. af 23. Apr. 1897 om en
K. for industrielle Ejendomme. Det særlige her
er, at Pantet foruden Grund og Bygninger
omfatter Ting, hvis blivende Værdi er mindre
sikret, saasom Maskiner og Inventar. Loven
har søgt at bringe den ønskelige Sikkerhed til
Veje, dels ved at sætte Laanegrænsen ned til
Halvdelen af Taksationsværdien og Maksimum
200000 Kr., og dels ved at fastsætte, at de
Maskiner o. s. v., der alene er anvendelige til den
særlige i Ejendommen drevne Virksomhed, ved
Beregningen af Udlaansgrænsen kun maa
medtages med Halvdelen af deres Taksationsværdi.
Endelig maa nævnes L. af 19. Marts 1898 om
K. af Kommuner i Danmark. De to første K.
oprettedes 1851. Foreningernes nuværende
Udvikling (1919—20) fremgaar af flg. Tabel:
| Foreningens Navn | Stiftelsesaar | Panteobligationernes samlede Restbeløb Mill. Kr |
| K. af Grundejere i de danske Østifter | 1851 | 598,8 |
| Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne | 1866 | 161,6 |
| K. af Grundejere i Fyns Stift | 1860 | 58,3 |
| K. af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Østifterne | 1880 | 36,7 |
| K. af Grundejere i Kbhvn og Omegn | 1882 | 158,3 |
| K. for industrielle Ejendomme | 1897 | 12,1 |
| K. af jyske Landejendomsbesiddere | 1851 | 435,9 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
