Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreditoplag - Kreditor - Kreditorudvalg - Kreditpapir - Kreditreformforening - Kreditsalg - Kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statskassen en første Prioritets Panteret i samtlige
Oplagsvarer tilligemed en Fortrinsret i
Oplagshaverens Ejendomme og øvrige Varer. Skulde
hans Konkursbo vise sig utilstrækkeligt til at
dække Statens Tilgodehavende, skal
Oplagshaveren efter den citerede § anses som
»svigagtig Fallent«. Forsk. Hensyn har medført, at
ikke alle Varer kan tages paa K., men
Toldlovene, saaledes den nugældende L. af 5. Maj
1908, indeholder Oplysning om de
kreditoplagsberettigede Varer. Det har hidtil, forøvrigt med
tvivlsom Føje, været anført imod Værditolden,
at K. maatte være udelukket ved denne
Fortoldningsmaade, men ved Lovene af 25. Novbr
1921 og 31. Maj 1922, der hjemlede Værditold
af visse Luksusvarer, er K. ogsaa fastsat for
disse Værditoldafgifter.
En meget væsentlig Del af Toldintraderne
indgaar gennem den hvert Kvartal foregaaende
Afregning paa Toldkamrene, og Staten er ikke
bleven skuffet ved den udstrakte Tillid, der
ved hele Ordningen vises de Handlende. De
Tab, Statskassen har lidt, er kun forsvindende
smaa.
Ved Toldloven af 5. Maj 1908 §§ 23—27 er der
sket nogle faa Ændringer i de hidtil gældende
Regler om K., hvorhos Lovens § 28 giver Regler
om Sukkerraffinadørernes Kredit paa Tolden
for uraffineret Sukker. Lov af 8. Juni 1912 § 18
har ligeledes bemyndiget Toldbestyrelsen til at
tilstaa Kredit paa Indførselstolden for Spiritus,
der indføres til Rensning og Genudførsel.
En Kreditordning, der er beslægtet med K.,
er ved den nyeste fiskale Lovgivning truffet for
vigtige Afgifters Vedk. Dette gælder saaledes
Tillægsafgifterne paa Spiritus, jfr L. 1. Apr.
1922, der tillige indeholder Bestemmelser om
K. for Vin og Spiritus, for Afgifter af
indenlandsk Roesukker, L. 12. Septbr 1919 samt
Tobaksafgifterne efter L. 18. Febr 1922.
De detaillerede Regler for Ordningen af K.
findes i »Samling af Love m. m. vedrørende
Toldvæsenet i Danmark«, 1. A., 1919.
F. T.
Kreditor (lat.), Fordringshaver (se
Obligationsret). Om Besvigelse af K., se
Bedrageri, Begunstigelse og Konkurs.
Kreditorudvalg. Efter dansk Konkurslov
skal der, naar der i et Konkursbo vælges en
Kurator, tillige vælges et K. Dette bestaar af 3
Personer, valgte bl. Kreditorerne ell. disses
Befuldmægtigede. De valgte kan undslaa sig for
at modtage Valget; der maa i saa Fald forsøges
et nyt Valg. K. skal have Indseende med
Kurators Bestyrelse af Boet og skal i vigtigere
Tilfælde tilkaldes for at deltage i Beslutningerne
om Boets Anliggender. K.’s Medlemmer faar
intet Honorar, men kun Erstatning af
Rejseudgifter og hafte Udlæg.
E. T.
Kreditpapir, et Dokument, hvorved en
Pengefordring konstateres, og som i højere ell.
ringere Grad kan benyttes som
Omsætningsmiddel, saasom Papirpenge, Banksedler, Checks,
Veksler o. s. v.
(E. M.). C. Th.
Kreditreformforening bruges — navnlig i
Tyskland — som Betegnelse for Foreninger af
Handlende med det Formaal at indføre solidere
Former for Kreditgivningen, at skaffe
Foreningens Medlemmer Oplysning om Soliditeten af
de Forretninger, som de staar i Forbindelse
med, og i den senere Tid ogsaa at skabe en
Art Forsikring mod visse Tab ved
Kreditgivning.
(E. M.). C. Th.
Kreditsalg er i Modsætning til Kontantsalg
et Salg, hvor Ejendomsretten over den solgte
Ting endeligt overgaar til Køberen uanset om
Købesummen erlægges rettidigt ell. ej.
Sælgeren har altsaa ingen Sikkerhed i Tingen for
Købesummen, men kun en alm. Fordring paa
denne og kan ejheller gøre Tingens
Overlevering til Køberen afhængig af Købesummens
Betaling, med mindre Køberen er gaaet fallit ell.
andre Omstændigheder (f. Eks.
Betalingsstandsning ell. forgæves Eksekution) viser, at han er
insolvent. Er Tingen leveret Køberen, og han
derpaa gaar fallit, er Sælgeren indskrænket til
at konkurere i Boet sammen med de øvrige
Kreditorer; men er Tingen først leveret efter
Konkursen, har Sælgeren Ret til at fordre den
tilbage, med mindre Boet betaler Købesummen
ell. stiller Sikkerhed herfor.
A. D. B.
Kreds bruges ofte som Betegnelse for det
stedlige Omraade, indenfor hvilket en ell. anden
offentlig Myndighed, være sig af retlig,
administrativ ell. kommunal Natur, har Ret og Pligt
til at virke. Man taler saaledes om Retskredse
og Landsretskredse, om Overøvrighedskredse
og Underøvrighedskredse ell. Politikredse, om
Amtsraads- og Sogneraadskredse, om
Amtslægekredse og Lægekredse, om
Udskrivningskredse, Skattekredse, Skyldkredse o. l. I
Preussen har K. (Kreis) fra ældre Tid været
Betegnelsen for en af de vigtigste administrative
Inddelinger af Landet. K., der opr. var skabt i
andet Øjemed, fik i 16. og 17. Aarh. Bet. for den
stænderske Forvaltning, idet det blev Skik, at
de adelige Godsejere indenfor hver K.
sammentraadte til Forsamlinger, de saakaldte
Kredsdage, paa hvilke der valgtes Medlemmer for
K. til Landdagens staaende Udvalg og
foretoges Fordeling paa Godserne af de K.
paalagte Statsskatter. Ved at Kurfyrsten for hver
K. beskikkede en Kommissær, blev K. inden
længe ogsaa et statsligt Forvaltningsdistrikt, der
efterhaanden fik Bet. baade for den militære og
finansielle Forvaltning og for
Politiforvaltningen, og gennem Forening af Embedet som
kurfyrstelig Kommissær med Stillingen som den af
Kredsdagen valgte Leder af den stænderske
Forvaltning smeltede de forsk. Sider af
Kredsforvaltningen tilsidst sammen. Den nysnævnte
Embedsmand kaldtes siden 1701 for Landraad,
og i hans Haand samledes i den flg. Tid hele
Forvaltningen, idet Kredsdagens Bet. under
Absolutismen mere og mere traadte i
Baggrunden. Siden 19. Aarh. begyndte dog igen en
Udvikling i modsat Retning, hvilken omsider
resulterede i den saakaldte Kredsordning
af 13. Decbr 1872, gældende for de 6 østlige
Provinser, men senere efterlignet i lgn. Love
for de øvrige Landsdele. Iflg. Kredsordningen,
der efter Revolutionen 1918 bl. a. er ændret
ved Frd. af 18. Febr 1919, er K. paa een Gang
statslig Overøvrighedskreds og Kommune,
nærmest svarende til vort Amt og vor
Amtsraadskreds. Ligesom en Amtsraadskreds omfatter
den en Rk. mindre Kommuner, der dog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
