- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreidal, Augustus - Kreidolf, Ernst - Kreisler, Fritz - Kreittmayr, Wigulaeus Xaver Anton Aloysius von - Kreittonit - Kreling, August von - Kremasterrefleks - Kremation - Krematorium - Kremenets - Krementschug - Krementz, Philipp - Kremer, Alfred von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

transcendente Dynamik«, hvori udvikles, at alt kan
underkastes mat. Analyse. 1814 afslog han et
Lektorat i Filosofi ved Univ. i Kria; s. A. fik han
en mat. Doktorafhandling forkastet ved Univ.
i Kbhvn, hvorefter han skuffet søgte ud som
Lærer i Provinsen, først til Slagelse, dernæst
til Odense. Efter hans Død udkom 1833
»Pananalysis«, der skulde vise, hvorledes den mat.
Analyse lader sig gennemføre overalt.
Edg. R.

Kreidolf [’kra^idålf], Ernst, schweiz. Maler,
og Forfatter, f. 9. Febr 1863 i Bern. Han blev
uddannet bl. a. 1886—89 paa Akademiet i
München og slog sig ned her; snart vandt denne
»Eventyrverdenens Mester« Ry viden om for
sine Billedbøger (hvori Blomster, Sommerfugle
o. a. Insekter spiller stor Rolle), fulde af Ynde,
Eventyrpoesi og Børneromantik og meget
oprindelige, selv om der naturligt kan spores
Indflydelse fra andre som Böcklin, Grandville,
Crane m. fl. Meget populære er saaledes:
»Blumenmärchen«, »Alte Kinderreime«,
»Sommervögel«, »Gartentraum«. Ogsaa som Maler har
K. ydet det betydelige: »Bjergprædiken«, »De
kloge og de ukloge Jomfruer«, m. v., smukke
Landskaber med Figurstaffage (f. Eks. »Mødet«).
K. er tillige Illustrator (bl. a. til fl. af R.
Dehmel’s Bøger). (Litt.: W. Faaenger, »E. K.,
ein schw. Maler u. Dichter« [Zürich 1917]).
A. Hk.

Kreisler [’kra^islər], Fritz, østerr.
Violinvirtuos, er f. Wien 2. Febr 1875, gennemgik
Konservatoriet i Wien under Helmesberger,
studerede yderligere i Paris, foretog som ganske
ung en Turné gennem Nordamerika og har
senere gennemrejst Europa og Amerika.
S. L.

Kreittmayr [’kra^itma^ir], Wigulaeus
Xaver Anton Aloysius von
, bayersk
Kansler og Lovforfatter, f. 14. Decbr 1705 i
München, d. smst. 27. Oktbr 1790, 1749
Vicekansler og Konferensminister i München, 1758
virkelig Geheimekansler og øverste Lensprovst.
K. er Forf. af 3 af 18. Aarh.’s betydeligste
Lovkodifikationer: Codex juris criminalis Bavarici
af 7. Oktbr 1751, Codex juris Bavarici
judicialis
af 14. Decbr 1753 samt Codex
Maximilianeus Bavaricus civilis
af 2. Jan. 1756,
hvilken han tillige kommenterede i bindstærke,
ofte udgivne »Anmerkungen«. (Litt.: August
von Bechmann
, »Der churbayerische
Kanzler A. Freiherr v. K.« [München 1896];
Heinrich Tretzel, »Der Gesetzesbegriff
bei K.« [Rothenburg o. Tbr. 1899]).
Fz. D.

Kreittonit [kra^i-], se Spinel.

Kreling [’kre.leŋ], August von, tysk
Maler og Billedhugger, f. 23. Maj 1819 i Osnabrück,
d. 23. Apr. 1876 i München. K. lærte Skulptur
under Schwanthaler, Maleri under Cornelius,
sysselsattes meget i sit Hjemland
(Loftsmalerier til Hannovers Hofteater m. v.), blev
hannoveransk Hofmaler og fik, 1853 udnævnt til
Direktør for Nürnbergs Kunstskole, særlig ved
sit praktiske Arbejde for Kunstindustri en Del
Bet. for bayersk Kunstliv. Stærkt, hurtigt, men
lidt overfladisk arbejdende fik han baade
modeleret adskilligt (Springvand for Cincinnati,
Kepler-Monumentet i Weil, Statue af Henrik
Posthumus af Reuss i Gera) og malet det store
»Ludvig af Bayerns Kroning« (Maximilaneum i
München), »Wolfram v. Eschenbach«
(Hamburgs Kunsthalle) o. a. Historiebilleder, fl.
Portrætter (Prof. Peffenkofer), tegnet Kartoner til
Portrætter af tyske Kejsere for Borgen i
Nürnberg o. s. fr. Hans i Træsnit og Fotografi
reproducerede, af Svigerfaderen W. v. Kaulbach
stærkt paavirkede, ret sentimentale
Faust-Cyklus har vundet megen Anklang hos det store
tyske Publikum. Hans alsidige Virken skaffede
ham bl. a. et Doktordiplom og et bayersk
personligt Adelspatent.
A. Hk.

Kremasterrefleks er en uvilkaarlig
Sammentrækning af Pungens Muskler (musculus
cremaster
), som fremkaldes ved Berøring ell.
Naalestik paa Pungen ell. Laarenes Inderside.
K. H. K.

Kremation (lat.), se Ligbrænding.

Krematorium (lat.), se Ligbrænding.

Kremenets [kræmæ’næts], Krzemieniec,
By i det østlige Polen, Guv. Volhynien, ligger
i en Bjergkløft ved Ikva og har c. 21000 Indb.
Den har et Kastel, maleriske Ruiner af en gl
Borg, Gymnasium, Bibliotek, naturhistorisk
Museum og bot. Have. Fabrikation af Pianoer,
matematiske Instrumenter og
Guldsmedearbejder; Handel med Korn til Odessa og Østerrig.
— I Nærheden ligger det Potshajev’ske
Munkekloster.
G. Ht.

Krementschug [krimje’njt∫uk], By i det
sydvestlige Rusland, Guv. Poltava, Ukraine, ligger
120 km SV. f. Poltava ved Dnjepr, under hvis
Oversvømmelser Byen ofte maa lide. C. 99000
Indb. Til K. regnes ogsaa Forstaden
Krjukov paa Dnjepr’s højre Bred. Den har en
Realskole og et Pigegymnasium, driver
betydelig Fabrikation af Tobak, Læder, Tælle, Sæbe,
Lys, Likører og Mjød samt stor Handel med
Træ, Tobak og Uld. Da K. ligger ved den nedre
Ende af Dnjepr’s sejlbare Løb, er den tidligt
blevet en betydelig Handelsby.
G. Ht.

Krementz [’kre.mænts], Philipp,
Kardinal og Ærkebisp i Köln (1819—99), blev 1842
præsteviet, 1847 Præst i Koblenz og 1867 Biskop
af Ermland. Paa Vatikanerkoncilet 1870 tilhørte
han Oppositionen, men underkastede sig snart
dets Beslutninger og for strengt frem mod
Gammelkatolikkerne. I Kulturkampens Dage
inddrog Regeringen hans Embedsindtægter
(1872—83); 1885 blev han Ærkebisp i Köln og 1893
Kardinal. Han har forfattet adskillige
eksegetiske og apologetiske Skr.
(J. P. B.). A. Th. J.

Kremer, Alfred von, østerr. Orientalist
og Statsmand, f. 13. Maj 1828, d. 27. Decbr
1889. Meget tidlig foretog K. en Rejse i
Orienten og blev dernæst efter kort Tid at have
beklædt et Professur i Vulgærarabisk anvendt i
Konsulatstjenesten paa forsk. orientalske
Pladser. Derpaa traadte han ind i
Udenrigsministeriet og blev efter i 1876 at have været
Medlem af den ægypt. Statsgældskommission i
Aaret 1880 udnævnt til Handelsminister,
hvilken Post han beklædte omtr. et Aar. K. er
Forf. til en talrig Rk. Skr, der væsentlig
behandler hist. og geogr. Emner. Han har særlig
gjort sig fortjent som den, der med en sjælden
Forbindelse af Aandrighed og solide
Kundskaber har forklaret Fænomenerne i de orientalske
Folks Historie ud fra deres eget Tankesæt;
hans Hovedværker er her »Geschichte der
herrschenden Ideen des Islams« (1868),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free