Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kridtformation - Kridthus - Kridtpapir - Kridtpiber - Kridtsten - Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udbredte marine Kridtaflejringer. I Belutshistan
er det øvre Kridt vel udviklet og indeholder
bl. a. Rudister. Et vigtigt Kridtomraade findes
i Sydindien, navnlig i Egnene omkr.
Pondicherry og Trichonopoli; af det nedre Kridt
kendes her kun øvre Gault;
Utaturgruppen svarer nærmest til Cenoman,
Trichonopoligruppen til Turon og Emscher,
Airyalurgruppen til Senon og
Niniyurgruppen (med Nautilus danicus) til
Danium. Endvidere kendes Gault fra Borneo,
Cenoman fra Sachalin samt fra Hokkaido i
Japan og Senon fra Borneo, Hindustan og
Japan. I den kin. Prov. Szetschwan har man
fundet kulførende Lag med Unio og Cyrena;
de staar det europæiske Wealden meget nær.
Australien. Ældre Kridt er vidt udbredt
i Queensland. Paa Ny Zeeland forekommer
Senon samt muligvis ogsaa Neokom.
Nordlige Polarlande. Neokom er
fundet paa Spitzbergen og i Østgrønland. I
Vestgrønland (særlig paa Disko og Nugsuaks
Halvø) findes K. som mægtige Aflejringer af
Lerskifer og Sandsten, der indeholder
Kullag og talrige Planteforsteninger. Her
skelnede mellem 3 Floraer: 1) Kome-Floraen med
Bregner og Nøgenfrøede samt en enkelt
tokimbladet (neokom), 2) Atanefloraen med
talrige Løvtræer (cenoman) og 3) Patootfloraen
med overvejende Løvtræer (senon). Disse
Planteforsteninger viser, at Grønland i
Kridtperioden har haft et næsten tropisk Klima. I
Patootlagene findes i øvrigt en marin
Horisont med Scaphites Nicolletii.
Amerika. Ved Beg. af Kridtperioden var
næsten hele Nordamerika hævet o. H.,
men i Løbet af den første Del af Perioden
brød Havet mere og mere ind over Landet,
saa at der ved Beg. af det øvre Kridts Tid
strakte sig et vældigt Hav fra den mexikanske
Bugt op mellem Mississippi og Klippebjergene,
videre gennem Kanada og i Senon-Epoken helt
op til Vestgrønland. Medens det nedre Kridt
(Comanchean) derfor indtager et
forholdsvis lille Omraade, er det øvre Kridt
overordentlig vidt udbredt. Der gør sig her en
lgn. Forskel gældende mellem N. og S. som i
Europa, idet K. mod S. særlig er
karakteriseret ved Rudister og Requienia. Inddelingen
er forsk. i de forsk. Omraader; her kan kun
nævnes de vigtigste Aflejringer. I Colorado og
de tilgrænsende Stater findes en c. 100 m
mægtig kontinental Sandstensaflejring,
Morrison-Formationen, som indeholder Skeletter
af vældige Dinosaurer (Ceratosaurus,
Diplodocus, Atlantosaurus, Brontosaurus); den
svarer maaske til Europas Wealden. I Maryland
og Virginia har man en Deltadannelse,
Potomac-Formationen, hvori er fundet en
righoldig neokom Flora. Langs Østsiden af
Klippebjergene strækker sig Ferskvandsaflejringer,
Laramie-Formationen, der indeholder
Brunkullag samt Ferskvandsmuslinger og
Planterester; den hører sandsynligvis til den daniske
Etage. Ogsaa langs Stillehavskysten findes K.
I Kalifornien er saaledes næsten hele K.
udviklet; dens nederste Lag, Knoxville
Series, indeholder en Fauna (Aucella,
Holcostephanus o. s. v.), der minder om den
tilsvarende i Rusland. — I Mexico kendes hele
K. med Undtagelse af den daniske Etage. —
I Sydamerika er K. navnlig udbredt langs
Andesbjergene helt ned til Sydpatagonien.
Sydlige Polarlande. Paa Seymour-
og Snow Hill-Øerne findes Senonaflejringer,
som hviler paa ældre Kridt. Faunaen er
beslægtet med den tilsvarende i Chile og Indien.
J. P. R.
Kridthus er en lille cylindrisk Bøsse, ofte
med drevet Arbejde i Messing, sjældnere i
Sølv. Dens Ender er lukkede med sluttende
Laag, og ved en Bund er den delt i tvende
Rum. Iflg. Moth’s Ordbog gemtes Penge i det
ene, et Stk. Kridt til Regnskabsføring i det
andet. At denne Forklaring er den rette, ses
af Talemaaden »at være i N. N.’s K.«, raade
over hans Pengemidler, og Forklaringen
Lugtedaase af plattysk »krût« er altsaa
uhjemlet.
Bernh. O.
Kridtpapir, Polkapapir,
Glacépapir, faas ved gentagne Gange at bestryge
Papir med en Blanding af Blyhvidt og en
Masse, der faas ved at koge fine
Pergamentstrimler, Husblas og Gummi med Vand,
hvorefter Papiret glittes. I St. f. Blyhvidt anvendes
nu ofte Zinkhvidt ell. Barythvidt og i St. f.
Husblas Lim ell. Gelatine. K. bruges særlig til
Billedtryk.
K. M.
Kridtpiber bruges nu langt mindre end før.
De fremstilles i større Mængde ikke længer ved
Haandkraft, men gøres ved Hjælp af Presser
og Forme; til Massen vælges de bedste og
reneste Arter af ublandet Pibeler, hvilket ikke
slæmmes, men udtages sand- og kalkfrit,
plastisk og hvidbrændende af de dybest liggende
Dele af Lerlejet. Tyskland, Holland og
England er de almindelige Fabrikationssteder.
Arn. K.
Kridtsten, Bygningssten, udsavede af
Limsten. K. har længe været anvendt til
Bygninger i Omegnen af Forekomststederne i
Han-Herrederne og Stevns og benyttes nu mere og
mere til hvide Baand i røde Façader i
Landets forsk. Egne. De ny Kirker i
Frederikshavn og Højrup (Stevns) og Provinsarkivet i
Odense er opførte af K. I Middelalderen er K.
anvendt i mange af Landets Kirker (se herom
V. Koch, »Kridtstensformationens Stenarter i
danske Kirker fra Middelalderen«. »Aarbøger
for nord. Oldkyndighed og Historie«, 1899, II
R., 14. Bd, 3. H., S. 170). K. er tilbøjelig til
at suge Fugtighed, men er i øvrigt en brugbar
Bygningssten.
(V. M-n.). J. P. R.
Krieger [’kri’gər], dansk adelig Slægt, der
nedstammer fra Overlandbygmester, Justitsraad
Johan Cornelius K. (1683—1755). Han
begyndte sin Løbebane som Gartnersvend ved
Frederiksberg Lysthave, lagde sig imidlertid
efter Arkitekturen og blev snart meget
benyttet som talentfuld Bygmester. Bl. hans mange
Arbejder kan nævnes Fredensborg Slotskirke,
Marskalkshusene smst., Orangeriet ved
Rosenborg og det nuv. Moltke’ske Palæ i Bredgade,
hvortil sluttede sig Ombygninger og
Udbedringsarbejder, f. Eks. paa Vallø og Kronborg.
I Ægteskab med den kendte Klokker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
