Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsfanger - Krigsfiskal - Krigsflaade ell. Flaade - Krigsfod - Krigsforhør - Krigsfork ell. -gaffel - Krigsformation - Krigsforsikring - krigsførende Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lgn. Forpligtelse over for de Allierede. Under
Verdenskrigen blev i stort Omfang ikke blot
vaabenføre fjendtlige Undersaatter, men ogsaa
Kvinder og Børn tilbageholdt ell. interneret som
Civilfanger, dog uden Arbejdspligt og i
Reglen med større Bevægelsesfrihed end K. —
(Litt.: Cohn, »Moderne Krigsret« [Kbhvn
1915], S. 37—40; Oppenheim, International
Law, 3. Bd [Lond. 1921], II, 186 ff. Yderligere
Litt. angivet hos Liszt, »Das Völkerrecht«, 11.
Opl. [Berlin 1918], S. 300).
G. R.
Krigsfiskal er i sv. Militærret Betegnelsen
for den ved Krigshofretten af Kongen udnævnte
Aktor.
C. W. W.
Krigsflaade ell. Flaade er en større
Afdeling af Stormagternes Flaader. De inddeles
atter i Eskadrer, Divisioner og Flotiller.
C. B-h.
Krigsfod. En Afdeling kan siges at være
bragt paa K., naar den ved Tilgang af Personel
og Materiel har faaet en saadan Udvikling, at
den omfatter, hvad der er nødvendigt i Krigen.
Ved at bringe en Afdeling ell. Hær paa K.
forstaas i Alm. dens planmæssige Mobilisering
(s. d.).
(B. P. B.). E. C.
Krigsforhør var i den ældre danske milit.
Retspleje Betegnelsen for den af
Jurisdiktionschefen i hvert enkelt Tilfælde nedsatte
Forhørsret. Den bestod af tre Officerer, som Regel
af en Kaptajn som Præses og to Løjtnanter
som Bisiddere. Undersøgelsen, der var
inkvisitorisk, lededes af Auditøren, der tillige førte
Protokollen. Var Sigtede Officer, kaldtes K.
Stabskrigsforhør og havde da til Præses en
Oberst ell. Oberstløjtnant og til Bisiddere to
Kaptajner. Havde Sigtede højere Charge end
Kaptajn, blev Forhørets Sammensætning
nærmere bestemt i den Ordre, ved hvilken det
nedsattes. Smlg. militær Retspleje.
C. W. W.
Krigsfork ell. -gaffel, et i 15. og 16. Aarh.
af Fodfolk anvendt Vaaben. Undertiden var
den ene Gren tillige omdannet til en Art
Økseblad, saaledes at Vaabenet egnede sig baade
til Hug og Stød, ligesom man med selve
Gaffelen kunde fatte en Rytter f. Eks. under Armen
og styrte ham af Hesten. En Krog paa Siden
af Vaabenet har været til at fatte Hestens
Tøjle med, for derefter at overhugge den. Iflg.
nogle samtidige Forf. har Vaabenet ogsaa
været anvendt under Angreb paa
Forskansninger til Ødelæggelse af disse. Hertil synes
det ogsaa godt egnet. Hele Vaabenets Længde
har været c. 3 m.
C. H.
Krigsformation betegner den
Sammensætning, som en Afdeling ell. Hærdel faar efter
Mobiliseringens Tilendebringelse. Ved
Bestemmelse af K. tages ikke alene Hensyn til
Troppernes Anvendelse i Kampen, men tillige til alt,
hvad der vedrører deres Forplejning og
Soignering m. m. Jo mere Fredsformationen,
ved hvilken der særlig maa tages Hensyn til
Uddannelsen, stemmer overens med K., desto
lettere er naturligvis Overgangen fra den første
Formation til den anden, hvilket er af særdeles
Bet.
(B. P. B.). E. C.
Krigsforsikring. Da Risikoen for Tab som
Følge af fremtidige Krigsbegivenheder
(Krigsrisikoen) meget vanskelig lader sig bestemme
paa Forhaand — Erfaringerne fra een Krig er
maaske slet ikke anvendelige paa den næste —,
og et sikkert Grundlag for Beregningen af et
til Krigsrisikoen svarende rationelt Tillæg
(Krigspræmie) til den ordinære efter
Fredsforhold beregnede Forsikringspræmie
saaledes savnes, indeholder Forsikringspolicer i de
forsk. Forsikringsgrene meget hyppigt en
saakaldt Krigsklausul. Ved denne udelukkes det
paagældende Forsikringsselskabs
Erstatningspligt for saa vidt angaar Krigsskader, idet et
Selskab, hvis det for den ordinære Præmie
ogsaa skulde erstatte saadanne Skader, vilde
kunne blive totalt ruineret i en ganske kortvarig
Krigsperiode, selv om det i en forudgaaende
meget lang Fredsperiode havde opsamlet
Millioner af Reserver. For talrige Personer og
Foretagender, som for Samfundet i sin
Helhed er det imidlertid af den allerstørste Bet.,
at der er Adgang til under Krig at kunne dække
sig mod Tab som Følge af Krigsbegivenheder;
det vilde uden en saadan Adgang være ganske
umuligt f. Eks. at holde Kommunikationen ad
Søvejen vedlige under en Krigsperiode. I
Erkendelse heraf har Forsikringsinstitutionen da
maattet finde paa Udveje til at paatage sig
Dækningen af den specielle Krigsrisiko,
hvorunder det ofte er blevet nødvendigt at søge
Hjælp hos Statsmagten, da den Usikkerhed,
hvormed Krigspræmien fastsættes, gør K. til en
saa vovelig Forretning for de private Selskaber,
at de ofte ikke vil turde paatage sig Risikoen
alene. I denne Forbindelse kan erindres om, at
der herhjemme ved Verdenskrigens Udbrud
ved Statens Hjælp oprettedes to
Krigsforsikringsinstitutter — eet for Skibe og eet for
Varer. Som Følge af disse Institutters Eksistens
og af Danmarks neutrale Stilling under
Verdenskrigen, der kun i ringe Omfang gjorde
Krigsrisikoens Dækning nødvendig indenfor de
andre Forsikringsgrene, vil mange, naar Talen
er om K., i første Rk. tænke paa Krigsrisikoen
i Søforsikring, men som det fremgaar af det
foregaaende kan der i alle Forsikringsgrene
blive Tale om K. Behandlingen af Krigsrisikoen
er meget forsk. inden for de forsk.
Forsikringsgrene; nærmest til en rationel Løsning af
Krigsforsikringsproblemet er man naaet i
Livsforsikringen.
Chr. Th.
krigsførende Magt, fr. partie beiligérante,
er først og fremmest en krigsførende Stat,
derimod ikke Parterne i en Borgerkrig ell. et
Oprør. Beføjelsen til at optræde som k. M.
(facultas bellandi) tilkommer alle suveræne
Stater; de ikke fuldt suveræne Stater er egl.
afskaaret fra at erklære Krig, men faktisk har
f. Eks. Ægypten, Rumænien, Serbien og
Bulgarien ført Krig, inden de blev suveræne.
Neutraliserede Stater (se Neutralisering)
kan godt være k. M., men ikke begynde
Angrebskrig uden at gøre sig skyldig i et Retsbrud.
Naar et Oprørsparti besidder Magten paa et
bestemt Territorium, har dannet en særlig
Regering og overholder Krigsretsreglerne, kan det
anerkendes som k. M., uden derved at blive
anerkendt som Stat. Under Verdenskrigen
anerkendte Storbritannien, Frankrig, Italien og
De forenede Stater i 1918 de tschekkoslovakiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
