Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kornvarer 26,2, Kolonialvarer 18,6, Frugt 7,4,
Spirituosa o. a. Drikkevarer 5,8, Spindestoffer
8,7, Garn og Traad 5,3, Manufaktur 25,3, Fjer,
Skind, Ben og Fabrikata deraf 11,2; Talg, Olie
og fede Stoffer 17,5, Farvestoffer 1,9,
Plantestoffer 8,7, Mineraler, Raastoffer og Fabrikata
21,4, raa Metaller 15,1, Metaller i Arbejde 22,2,
Skibe, Vogne, Maskiner 27,4; tilsammen 248
Mill. Kr. De vigtigste Udførselsværdier
1914 var: Madvarer af Dyr 8,7, Haar, Fjer,
Skind, Ben 8,1, Talg, Olie, Fedtstoffer 7,3,
Trævarer 19,1, Papir 7,3, Fabrikater af Mineraler
2,3, Metaller 4,0, Skibe, Maskiner 1,2;
tilsammen 69,7 Mill. Kr. Under Krigen steg saavel
Indførsels- som Udførselsværdierne betydelig
og giver intet Billede af de virkelige normale
Forhold. 1916 var saaledes Indførselsværdien
575 Mill. Kr, Udførselsværdien 173,8 Mill. Kr og
Toldintraderne var 38 Mill. Kr.
Handelsflaaden bestod 1. Jan. 1919 af 306
Dampskibe paa tilsammen 363829 Bruttotons og
af 33 Sejlskibe paa tilsammen 35366 t.
Bygningernes Antal 1. Jan. 1918 var 6227 med en samlet
Assurancesum af 456 Mill. Kr. For 1918—19
udgjorde den samlede antagne Formue
1863695000 Kr og Indtægten 621347472 Kr,
fordelt paa 126354 Skatteydere med en samlet
Skat af 68119256 Kr. Ejendommenes
Skattetakst udgjorde 1917—18 549406900 Kr. K. staar
i regelmæssig Dampskibsforbindelse med alle
norske Kystbyer samt de vigtigste Havne i
Udlandet. Af oversøiske Linier skal nævnes:
Den norske Amerikalinie, den norske
Sydamerikalinie, den norske
Afrika—Austral-Linie, Norge—Meksiko—Golf-Linien, The
Nerway North Pacific Line.
Handelsstanden var før 1814 helt givet de
kbhvn’ske Pengemænd i Vold, og Forsøg fra
norsk Side paa at faa oprettet en Bank i Norge
blev stadig afslaaet. Et enkelt Hus i Kbhvn
købte i Tiden fra Marts 1811 til Marts 1812 paa
Børsen norske Veksler paa England til et Beløb
af 425000 £. K. havde ingen Børs, hvor
Kurserne kunde sættes. 5. Jan. 1813 kom der to
Forordninger om Pengevæsenet. Det gl. Møntvæsen
afskaffedes, Hovedmønten blev 1/2 Speciedaler,
2 Kr, som kaldtes en Rigsbankdaler. Samtidig
oprettedes der en Filial i K. af Rigsbanken i
Kbhvn. Norges Bank blev oprettet 23. Septbr
1816 ved tvungne Indskud i rede Sølv. Dens
Hovedsæde var i Trondhjem, men blev fra 1.
Jan. 1897 flyttet til K. 1842 var Grundfondet
42 Mill., 1905 var Guldbeholdningen nede i 38
Mill., 1910 55. Juli 1914 var den 82, Decbr 1916
var den 187,8 Mill. Kr.
Norges Banks Filial var det eneste
Bankinstitut i K. indtil 1822, da K. Sparebank blev
oprettet. Opsvinget i Næringslivet i
1830—40’erne fremkaldte Behovet for andre
Pengeinstitutter, og 1848 blev derfor K. Bank- og
Kreditkasse stiftet. 1851 kom den norske
Hypotekbank, væsentlig til Hjælp for Landbrugere ved
billige Laan i deres Ejendomme. K.
Spareskillingsbank, oprettet 1851, K. Haandværker
Sparekasse, oprettet 1863, Hægdehaugens
Sparebank, oprettet 1883. Af private Aktiebanker
mærkes foruden den ovf. nævnte K. Bank- og
Kreditkasse, den norske Creditbank, K.
Arbejder- og Handelsbank, K. Hypotek- og
Realkreditbank, K. Folkebank, Centralbanken for
Norge, oprettet af 50 norske og udenlandske
Bankinstitutter, og hvori optoges Th. Joh.
Heftye og Søn samt Sev. Chr. Andresen’s
Bankierfirmaer, Norsk Skibs- og Hypotekbank,
Andresen’s Bank, Revisionsbanken, Købmandsbanken,
K. Ørebank, den norske Handelsbank,
Klaveness Bank, Skogeierbanken, Bøndernes Bank,
den norske Arbejderbrug- og Boligbank.
Kommunestyret. Magistraten var tidl. delt
i 4 Afdelinger, hver med en Borgemester som
Chef. Efter at den ny Kommunelov af 30. Sept.
1921 traadte i Kraft 1. Juli 1922, blev der
vedtaget en ny Ordning af Kommunens
Administration. Denne er nu delt i 8 Afdelinger,
hvoraf den første er Finansafdelingen, som
forestaas af Borgemesteren. De øvrige 7 forestaas
af hver sin Raadmand. Kommunestyret bestaar
af 84 Medlemmer, hvoraf 21 sidder i
Formandskabet og 63 i Repræsentantskabet. K. har nu
7 Repræsentanter paa Stortinget.
Byens Budget var i 18. Aarh. temmelig lidet.
Omkr. 1722 blev der udlignet en Byskat paa
1000 à 1100 Rdlr, hertil kom en Afgift paa Leje
af Byens Løkker, hvilken gav 540 Rdlr; Byens
Budget udgjorde saaledes c. 1600 Rdlr.
Budgettet voksede 1788 til 11922 Rdlr, hvilket svarer
til 33000 Kr. 1800 havde Byen en Indtægt af
49300 Kr og en Udgift af 44200 Kr. 1837 var den
antagne Formue 14 Mill. Kr og Indtægten 4
Mill. Kr, fordelt paa 1852 Skatteydere. Byens
Gæld var 91000 Kr, Byskatten var 155000 Kr.
1916—17 var der 116542 Skatteydere med en
Formue af 913,7 Mill. Kr og en Indtægt af 291,8
Mill. Kr. Skat paa Formue og Indtægt var 23,7
Mill. Kr. Byens Gæld var 85,7 Mill. Kr.
De hist. Minder i K. knytter sig særlig til
Akershus Fæstning. Den blev første Gang nævnt
1308, da Kong Haakon havde brudt med sin
Svigersøn Hertug Erik af Sverige, og denne
svarede med at gøre Indfald i Norge. Det var
i hans Tid bare en Fæstning — ikke et Slot,
thi han boede altid i Oslo. Men der maa være
bygget videre paa Anlægget i hans
Regeringstid, thi et Par Aar før hans Død boede hele
Hoffet der, og da kaldtes den Akersborg; dette
Navn brugtes sidste Gang 1377. Karl XII
belejrede Fæstningen 1716. I Marts rykkede han
fra Sverige over Grænsen og marcherede i
Ilmarch mod K. Allerede 21. Marts saa man
ham i Spidsen for 700 Mand paa Isen fra
Bundefjord i March mod Oslo. Han blev herunder
beskudt fra Akershus med Kanoner og maatte,
dækket af Øerne, søge over mod
Ladegaardsøen (Bygdø), hvorfra han bag Bymarkens
Fjeldknauser søgte ned i Vaterland, som han
besatte tillige med de øverste Gaarde af selve
Byen — altsaa omkr. Karl Johan’s Gade. Selv
tog han Bolig i Vaterland paa Hjørnet af Store
Vognmandsgade og Rødfyldgaden. Til nogen
egl. Belejring kom det dog ikke, da Svenskerne
manglede Kanoner, og de led store Tab af
Fæstningens Kanoner og større Tab end
Garnisonen. Da denne fik Forstærkning i Midten
af April, fandt Karl XII Stillingen uholdbar og
trak sig 29. Apr. ud af Byen. Et stort Tab blev
ved denne 2 Maaneders Indeslutning paaført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
