Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristianstad - Kristianstads Len - Kristiansund - Kristi Bloddraabe - Kristi Efterfølgelse - Kristi Himmelfart - Kristi Legemsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkede Varer til en Værdi af 22 Mill. Kr. —
K. er anlagt 1614 af Christian IV, hvis
Navnetræk staar i Byens Vaaben, efter at de
Svenske to Aar før havde ødelagt Byen Væ, der
laa c. 10 km, S. f. det nuv. K.; 1615 fik den
sine Privilegier, som udvidedes 1622, da Åhus
nedlagdes som Købstad; fra 1617 fik den sit
nuv. Navn og befæstedes; i Krigen 1644 holdt
den sig tappert mod de Svenske; fra 1658 kom
den med Skaane ind under Sverige. I den
Skaanske Krig var den stærkt engageret, 1676
(Aug.) blev den erobret af de Danske; Aaret
efter belejredes den forgæves en lang Tid af de
Svenske, men 1678 maatte den tapre
Kommandant v. d. Osten efter en meget haard Belejring
overgive den i August til Karl XI. Efter Freden
i Lund sløjfedes Fæstningsværkerne. I den
nordiske Krig fik den atter Krigens Rædsler at føle,
idet den en kort Tid blev besat af de Danske
1710. I Midten af 18. Aarh. opførtes der ny
Fæstningsværker; men 1843 opgaves K. helt som
Fæstning. I Sverige er K. kendt af »Opstanden«
Aug. 1772 under Kommandanten Hellichius,
der var Forspillet til Omvæltningen af 1772.
G. Ht.
Kristianstads Len, Prov. i det sydlige
Sverige (Götarike), udgør den nordlige og østlige
Del af Landskabet Skaane, begrænses mod N.
af Halland og Småland, mod Ø. af Blekinge og
Østersøen, mod S. af Østersøen og mod V. af
Malmøhus Len (den anden Del af Skaane), og
et lille Stykke af Kattegat, og er c. 6456 km2
med (1919) 239480 Indb. (hvoraf Byerne havde
23141) ɔ: c. 38 paa 1 km2, langt over
Middeltallet for hele Landet. Det deles i 4 Fogderier
og 10 Herreder; i gejstlig Henseende hører
det til Lunds Stift; i K. ligger Byerne
Kristianstad, Lenets Hovedstad, Simrishamn og
Engelholm samt Handelspladsen Båstad og
Kristianstads Havneby Åhus. K. L. hører til Sveriges
frugtbareste Egne; dets nordl. Del er opfyldt af
lave Højdedrag og Bakker, der er Udløbere af
det smaalandske Højland; mod S., det smalle
Landskab langs Østersøen, er det Lavland
(»Kristianstadssletten«), hvis nordlige Parti har en
Mængde smaa Søer (se Skaane); det er
meget skovrigt. Af Arealet var (1918) 3637 ha
Haver, 250000 ha Agerland og 27500 ha Eng,
medens Skovene udgjorde 277000 ha.
Kreaturholdet er meget stort; 1913—19 var
Gennemsnitstallet 54000 Heste, 128000 Stkr Hornkvæg, 73000
Faar, 86000 Svin og 448000 Stkr Fjerkræ. Der
avledes 1920 58000 t Rug, 47000 t Havre samt
54000 t Blandsæd. Med sin Høst paa 200000 t
Kartofler staar K. L. langt over de andre sv.
Len, og m. H. t. Høsten af Sukkerroer staar
det kun tilbage for Malmøhus Len.
G. Ht.
Kristiansund (se Kortet næste Side),
Købstad i Møre Fylke, paa 63° 6′ 57″ n. Br.
og 7° 44,5′ Ø. L. f. Grw., med (1920) 15183
Indbyggere, ligger paa 3 Øer, som kun ved
det V. f. liggende Fiskevær Grip er
dækket mod Havet. Af Øerne ligger Indlandet
sydligst, Nordlandet NØ. f. dette og
Kirkelandet N. f. begge; da derhos den sidste
ved en i N. dybt indgaaende Bugt, Vaagen
kaldet, næsten er delt i to, faar Byens Havn
Udseendet af et Kors. Øerne er nøgne og
golde, og Stedet i det hele kendt for sit fugtige,
vindhaarde Klima. Den største Bebyggelse
findes paa Kirkelandet; her laa ogsaa det
tidligere Handels- og Toldsted Lille Fosen,
som 1708 fik sin egen Kirke og 1742
Købstadrettigheder under sit nuv. Navn. Befolkningen
er tiltaget jævnt, fra
1100 i 1800 til 3100
i 1845 og (1921) over
15000; den er et
Udtryk for den stigende
Omsætning, som
væsentlig omfatter
Fiskevarer. K. har
saaledes overtaget
en stor Del af
Bergens og Trondhjems
Handel paa
Nordland. Byens
Handelsflaade udgjorde 1919
47 Dampskibe paa 6753 Nettotons, 37
Motorfartøjer paa 1178 t og 73 Sejlskibe paa 4114 t. Af
industrielle Anlæg mærkes: Sildemel- og
Fiskeforretninger, Smørfabrikker, Hermetikfabrikker,
mek. Værksteder, Blikemballage- og
Traadstiftfabrik, Sildeolie- og Kraftfoderfabrik.
Byggegrunden er overalt meget ubekvem, hvorfor
Gaderne er stejle og krogede. Paa Kirkelandet
ligger Byens Kirke, K. offentlige højere
Almenskole, Folkeskolen, en højere Pigeskole,
Sømandsskolen, den tekn. Aftenskole samt
Handelsskolen; her er ogsaa Byens kommunale
Bygninger og Byens Vandbassiner med Parkanlæg.
Byen har fl. Banker: K. Handels- og
Landmandsbank (oprettet 1916), K. Kreditbank og
Privatbanken i K.; der er Post- og
Telegrafstation, og Byen er Anløbssted for alle langs
Kysten gaaende Ruteskibe, og herfra er
Udgangspunkt for Fjordruterne paa Nordmøre.
Forbindelse mellem de enkelte Bydele
vedligeholdes ved hurtiggaaende Motorbaade. Af
de Batterier, som tidligere beskyttede Havnen,
er nu intet tilbage. Antagen Formue 1919 var
69,8 Mill. Kr og Indtægt 20,8 Mill. Kr. (Litt.:
L. Daae, »Bidrag til K.’s Historie indtil 1814«
[i »Hist. Tidsskr.«, 3. Rk., II]; »K. i ældre og
nyere Tid«, red. af H. M. Neraas [Kria 1906];
Einar Sundt, »K.« [»Tillæg til Farmand«,
Nr 7, 1907]).
 |
| Kristiansund Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
