Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristus-Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Galilæeren, Skaldepanden med Næsen o. s. v.«,
hvorimod Synesios fra Kyrene’s Afh. om
Skaldethed, som han kalder »noget guddommeligt og
det noget af det fuldkomneste i Verden« (se
Migne’s »Patrologi«, 66. Bd) vanskeligt kan
have Hensyn til dette Billede, da det næppe var
anerkendt som K. uden for gnostiske Kredse.
Et K. af denne uskønne Art vilde for øvrigt
ikke staa i Modstrid med de Hentydninger til
Jesu Ydres Uanselighed, som findes hos flere
ældre Kirkefædre. Man maa dog vogte sig vel
for at tillægge disse kirkelige Udsagn alt for
stor Bet. som hist. Bevissteder, da den
Skildring, Profeten Jesaias giver af den
kommende Messias’ ydre Ringhed (53, 4 ff.),
sikkert stod langt mere levende for de gl.
Kristnes Bevidsthed end Minder og Overleveringer
om Jesu virkelige Skikkelse, paa hvilken der
aabenbart kun lagdes ringe Vægt. Efter
Konstantin’s Dage finder vi stundom en modsat
Skildring; der tales nu om Kristi Skikkelses
Skønhed (aabenbart efter Psalme 45),
saaledes hos Chrysostomos og Hieronymus.
Augustin siger ligefrem, at intet er kendt om
Jesu ydre Skikkelse (De Trinitate, VIII, 4).
Hen i Middelalderen faar man nøje
Beskrivelse af Jesu Udseende; saaledes i et Brev, der
tilskrives en opdigtet Formand før Pilatus,
Lentulus; men det er alt uhistorisk. Hvad
ellers det omtalte uskønne Hoved angaar, er der,
som anført, en vis Rimelighed for, at vi her
har Karpokratianernes K., men selv om saa
er, følger deraf dog ingenlunde, at Billedet
er et autentisk K. Det kunde tænkes, at
Gnostikerne af Mangel paa virkelige K. tog et
Sokrates-Hoved og udgav det for et K., da det
ret godt stemmede med den profetiske
Beskrivelse hos Jesaias (53). Noget længere hen i
Tiden i 3. Aarh. omtales af Ælius Lampridius
et K., som Kejser Alexander Severus (d. 235)
havde i sit Lararium ved Siden af Orfeus og
Abraham. Men da han, som vi ser heraf,
nøjedes med Fantasiportrætter, kan man ikke
antage, at han har bekymret sig videre om at
faa et autentisk K. Ved Aar 305 hører vi af
Eusebios (»Kirkehistorie«, VII, 18) om et K. i
Paneas, en Gruppe af Bronze, der sagdes at
forestille Jesus, og den af ham helbredede
 |
| Fig. 2. Den gode Hyrde (fra en Grav i Kyrene). |
 |
| Fig. 3. Opvækkelse af Lazarus (San-Callisios Katakombe) |
 |
| Fig. 4. Jesus og to Disciple over Firmamentet, og Indtoget i Jerusalem (efter Bassus’ Sarkofag) |
 |
| Fig. 5. Jesus fra San Ponzianos Katakombe. |
 |
| Fig. 6. Veronika-Billede af Jesus af Albrecht Dürer (efter et Kobberstik). |
 |
| Fig. 7. Thorvaldsen’s Jesus i Frue Kirke (i Kjøbenhavn). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
