Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 714 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristus-Billede - Kristus-Monogrammer - Kristus-Orden - Kristus-Symboler - Krisuvigit - Krisuvik - Kriterium (Kendetegn) - Kriterium (ved Væddeløb)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højdepunkt. De store Kunstnere frembringer
nu mange skønne K. Af og til spores
Indflydelse fra Antikken. Enkelte Mestre gaar
deres egne Veje og maler deres K. afvigende fra
den herskende Type, men Forsøgene er rent
sporadiske. Michelangelo, hvis opstandne
Kristus i Rom og hvis K. i Gruppen Pietá er af
gribende Virkning, har i sin »yderste Dom«
malet et ungdommeligt og skægløst K. Albrecht
Dürer søger sin Model i sine Omgivelser (se
Fig. 6) og Rembrandt vistnok i Hollands
Jødekvarterer. Guido Reni’s berømte K. med
Tornekronen er øjensynlig paavirket af Laokoon.
Men ellers holder Typen sig; det er ogsaa den,
der ligger til Grund for Thorvaldsen’s skønne
Kristus (Fig. 7). Ældre K. fra Danmarks
Middelalder haves dels paa Krucifikser, dels paa
Kalkmalerier (se Magnus Petersen,
»Kalkmalerier i danske Kirker« [1895]), dels
paa udskaarne og malede Altertavler (se F.
Becket, »Altertavler fra den senere
Middelalder« [1895]). (Litt.: Foruden L.
Dietrichson’s og Münter’s anførte Skr Didron,
Iconographie chrétienne [Paris 1844]; W. Grimm,
»Die Sage vom Ursprung der Christusbilder«
[Berlin 1843]; Glückselig,
»Christusarchäologie« [Prag 1862]; Stockbauer,
»Kunstgeschichte des Kreuzes« [Schaffhausen
1870]; Smith og Leetham, Dict. of Christ.
Antiquities).
V. S.

Kristus-Monogrammer, afkortede
Skrivemaader af Jesu Kristi Navn, anvendes tidlig,
saaledes Χ, Begyndelsesbogstavet af det græske
Χριστός d. e. »den salvede« (Messias), ell. ΧΡ,
de to første Bogstaver af Ordet. Begge varieres
paa mange Maader: ☧og o. s. v. Et andet
K. er Fisken, paa Græsk ΙΧΘΥΣ, »Jesus
Kristus, Guds Søn, Frelseren« (se Fisk). En
senere Afkortning er ICXP. Et hyppigt K. er
fremdeles ΑΩ, Alfa og Omega (se Aabenb. 1, 8).
Det ses ofte paa oldkristelige Gravminder (f.
Eks. i Ny Carlsberg Glyptotek), ene ell. sammen
med andre K. Fra Middelalderen
ligesom ogsaa fra den nyere Tid stammer
ΙΗΣ, egl. de tre første Bogstaver af
det gr. Jes-us. Paa Latin (IHS) tydedes det:
Jesus hominum Salvator (d. e. »Menneskenes
Frelser«) ell. In hoc signo (»I dette Tegn«
[Korset] nemlig vinces »skal Du sejre«,
Konstantin’s Syn ved den milviske Bro 312). IHS
er Jesuitternes Ordenstegn og
Serafimerordenens Devise. Tegnets store Anseelse skal
særlig skyldes Bernardino fra Siena, der
under sine Prædikener udstillede en Tavle med
det. (Litt.: F. Münter, »Sinnbilder und
Kunstvorstellungen der alten Christen«
[Altona 1825]).
V. S.

Kristus-Orden, 1) portug. Orden, stiftet af
Kong Dionysius i Portugal (Afløser af
Tempelherreordenen), bekræftet 1313 af Paven;
efterhaanden, idet alle den ny Ordens Erobringer i
fremmede Verdensdele tilfaldt K., meget
mægtig og farlig for Staten, hvorfor Pave Julius III
1550 knyttede Stormesterværdigheden til den
portug. Krone. 1789 sekulariseredes Ordenen. 2)
Den pavelige Orden har kun een, meget højt
skattet Klasse: Riddere.

Kristus-Symboler, Billeder ell. Tegn,
hentede fra det daglige Liv ell. fra Fortiden, med
hvilke Oldtidens Kristne, særlig i de første
Aarh. før Konstantin, betegnede Jesus Kristus
paa en for Modstanderne vanskelig, men for
Kristendommens Tilhængere let forstaaelig
Maade. Saadanne K. er Lammet og Fisken,
Hyrden, der bærer et Lam paa sine Skuldre,
er »den gode Hyrde« (se Fig. 2, S. 711),
Ankeret, senere ogsaa Korset o. fl. Man
afbildede ogsaa Begivenheder og Optrin fra Gl.
Test., ikke blot for at minde Menigheden om
disse bib. Fortællinger, men ogsaa, og det
væsentligst, for at lede deres Tanker hen paa
Jesus, for hvem disse Personer fra den gl.
Pagt i visse Henseender kunde betragtes som
Forbilleder. Jonas, der var 3 Dage i
Havuhyrets Bug, minder saaledes efter Jesu egne
Ord (Matth. 12, 39—40), om de 3 Dage, Jesus
laa i Graven. Jonas’ Historie afbildes derfor
ofte, bl. a. paa Sarkofager, saaledes paa en
Kiste i Ny Carlsberg Glyptotek. Daniel iblandt
Løverne, Noah i Arken, Abraham, der vil ofre
Isak o. s. v., leder ogsaa Tanken hen paa
Jesus. Ogsaa fra den gr.-rom. Sagnkreds
hentedes K.: Orfeus, Odysseus o. a. er oftere
Billeder paa Kristus. Efter Kristendommens Sejr
brugtes K. stadig mindre, da der ingen Fare
nu var ved at træde aabenlyst op. Der
fremkom endnu smukke Statuer af »den gode
Hyrde« efter Konstantin’s Tid. Lammet, som
tidligere ofte havde haft Hensyn til Nadveren,
afbildedes nu med Korset paa en lang Stang
og bliver Symbol paa den opstandne Frelser.
I Østen forbødes det 692 paa Synoden
Quinisextum at afbilde Kristus som Lam, i Vesten
blev det ved en Tid endnu. (Litt.:
Münter’s »Sinnbilder«; Martigny, Étude
archéol. sur l’agneau et le bon Pasteur [Macon
1860]; F. X. Kraus, »Gesch. d. christlichen
Kunst«, I [Freiburg 1895]).
V. S.

Krisuvigit, se Brochantit.

Krisuvik [’kre.søvi.k], en Gaard i det sydlige
Island paa den sydlige Side af Halvøen
Reykjanes, især bekendt for de nærliggende
Svovlfjelde. I Bjergryggen Sveifluháls findes
Svovllejerne i Skraaningen og ved Foden af Fjeldet,
og de udhæver sig i Frastand som hvidlige og
gulligrøde Skjolde og Pletter. Jordbunden er
gennemkogt af svovlsure Dampe, og Tuffen er
blevet forvandlet til farvede Lerartar, Gips
o. s. v. Dampene bryder frem af en Mængde
Huller og Revner, og Svovlet afsættes i smaa
Tuer omkr. Aabningerne, men andre Steder
findes en Mængde kogende Dyndpøle.
Svovlmængden er ikke meget betydelig, og de
Forsøg til Bearbejdelse af disse Svovlminer, som
efter Midten af 19. Aarh. er blevne gjorte af
eng. Selskaber, har ikke givet noget Udbytte.
Th. Th.

Kriterium (gr.), Kendetegn, hvorved man
skelner Sandhed fra Falskhed; Særkende.

Kriterium. Paa Programmet for et
Væddeløbsstævne bærer ofte et af de første Løb
dette Navn; undertiden benævnes det simpelt
hen Forsøgsløb ell. Prøveløb. Det er i
Reglen kun aabent for Heste af den Alder,
hvori Væddeløbshesten i Alm. første Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>