Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroatien-Slavonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den anden Side Kulpa og Save at fortsættes
i det kroatiske Mellemflodslandskab, hvis
skovklædte Højder falder stejlt af mod N., men
sænker sig jævnere paa den i klimatisk
Henseende mere begunstigede Sydside. Over dette
tertiære og kvartære Omraade hæver sig
Bjerge, væsentlig bestaaende af Granit,
krystallinske Skifre og Triaskalk og som Regel med
østlig Strygningsretning. Paa Grænsen til
Steiermark ligger Macelj-Bjergene, og S. f. dem
hæver Ivansčica-Bjergene sig, adskilt ved en
Sænkning fra de østligere Kalnik-Bjerge, der
begrænses mod Ø. af en vigtig Indsænkning
mellem Koprivnica og Kričevci, hvorigennem Banen
fra Zagreb til Budapest gaar. S. f. disse Bjerge
breder der sig et Lössplateau, hvorover de
isolerede, granitiske Moslavačka- (Moslaviner)
Bjerge hæver deres skovklædte Toppe, og som
mod N. begrænses af Bilo-Bjergene, der mod
Ø. fortsætter sig i Pozegas Bjergland. Fra dette
Bjergland breder et tertiært og diluvialt
Lavland sig mod Ø. til de temmelig stejle Fruška
Gora-Bjerge (539 m) lige S. f. Donau. K.-S.
tilhører med Undtagelse af den allervestligste
Del, der afvandes til Adriaterhavet, Donaus
Flodomraade, hvor de vigtigste Floder er
Donau, Drau, Save samt dennes Bifloder Kulpa
og Una. I Karstomraadet findes mange Floder
med underjordisk Løb. Fl. St. forekommer
varme Mineralkilder, f. Eks. ved Krapina og
Varazdin.
Klimaet er i Kroatien forholdsvis koldt og
raat p. Gr. a. Landets betydelige Højde o. H.
Ofte hjemsøges de vestlige Egne af den tørre,
kolde og undertiden yderst voldsomme Faldvind
Bora’en. Her i Karstomraadet er den aarlige
Middeltemp. 6°—8°, men mod N. bliver
Klimaet mildere; Slavoniens Klima er mindre
sundt p. Gr. a. de store Mosestrækninger, der
findes her. Zagrebs aarlige Middeltemp. er
11,3; Januar ÷ 0,5° og Juli 22°.
Regnmængden er her 91 cm aarlig, medens den mod
N. i Draus Dal kun er c. 80 cm. I Karstegnene
falder der derimod over 130 cm. Befolkningen
udgjorde ved Slutn. af 1910: 2621954, hvoraf
62 % Kroater og 25 % Serbere, 72 % var
Rom.-kat. og 20 % Ortodokse. Skønt der 1903 fandtes
1441 Folkeskoler, staar Oplysningen dog lavt,
og c. 50 % kan ikke læse og skrive.
Naar undtages Karstomraaderne, er Landet
meget frugtbart, men af K.-S.’s 94 %
produktiv Jord er endnu langtfra alt dyrket. C. 33 %
er Agerland, 24 % Eng og Græsgang, medens
Skovene optager 36 % af det samtlige Areal.
Af Kornsorter dyrkes navnlig Hvede og Majs,
endvidere dyrkes Bælgfrugter og i stor Mængde
Frugt, i Kystlandet ogsaa Sydfrugter. Af Kvæg
holdes særlig Svin, der for en stor Del
ernæres i Skovene af Agern og Olden. Ikke blot
Højlandet, men ogsaa store Dele af Lavlandet
dækkes af mægtige Skove, i hvilke 61 % af
Træerne er Løvtræer, 31 % Naaletræer og 8
% danner Krat. Egeskovene har her en
Yppighed som mulig intet andet Sted i Europa.
Der udføres udmærket Bygningstømmer og
særlig til Frankrig Tøndestaver. Vinavlen er i
Tilbagegang; derimod er Silkeavlen, efter en Tid
at have været opgivet, atter i Opkomst.
Bjergværksdriften er kun af underordnet Bet. De
største Bjergværker er Svovl- og
Kulbjergværkerne i Radoboj samt Kobber- og Jernværkerne
i Rude. Industrien, der er i Opkomst, beskæftiger
sig med Glas-, Sukkerfabrikation, Silkeavl,
Brændevinsbrænderi, Papir- og
Læderfabrikation, Mølleindustri. Hovedudførselsprodukterne
er Korn, Træ, Vin, Mel, Blommer og
Blommebrændevin (Sliwowitz).
Forfatningen. K.-S. tillige med den 1881
indlemmede Militærgrænse dannede et
selvstændigt Land under Ungarns Krone.
Forfatningen hvilede paa Overenskomsterne af Septbr
1868 og Septbr 1873. Iflg. disse besad K.-S.
Autonomi med Hensyn til sin indre Forvaltning,
Kultus- og Undervisningssager og
Justitsvæsenet. Landet deltes i 8 Komitater, Lyka-Krbava,
Modrus-Fiume, Agram, Warasdin,
Belovar-Kreutz, Požega, Veröce (Virovitiz) og Syrmien.
Kroatien var i den tidligste Tid beboet af
illyriske Pannonier. Paa Augustus’ Tid blev
disse overvundne af Romerne, og Landet blev en
Del af Prov. Pannonia. 489 indtoges Kroatien
af Østgoterne (til 535) og 565 af Avarerne.
Omtrent 640 indvandrede i Egnen mellem Kulpa,
Cetina og Vrbas Kroaterne (Chorvaterne,
Chrobaterne), efter hvem Landet har faaet Navn.
806 kom Kroatien under Karl den Store, rev
sig atter løs og overgav sig 877 til den gr.
Kejser. Kroatien blev c. 900 efter gentagne Kampe
atter uafhængigt og dannede et selvstændigt
Rige, hvis Hertuger udbredte deres Magt indtil
Drau og Dalmatien. Siden 1059 førte Kresimir
Titlen Konge af Kroatien og Dalmatien. Ved
Kongehusets Uddøen blev Kroatien erobret 1091
af den ung. Konge Ladislaus I.
Slavonien blev ogsaa erobret af Kejser
Augustus og opkaldtes efter Floden Save Pannonia
Savia; ligesom Kroatien maatte det først
underkaste sig Avarerne og senere Frankerne.
Dette Land mellem Drau og Save kom senere
under den chorvatiske Fyrsteslægt og c. 1091
under Ungarn, der dog 1152—72 maatte bestaa
gentagne Kampe med den østromerske Kejser
Manuel om Landets, særlig Syrmiens,
Besiddelse. 1521 faldt Syrmien i Hænderne paa
Tyrkerne, 1526 Peterwardein, og i Krigene under
Ferdinand I ogsaa Valpo, Požega og Veröce,
der blev forvaltede af en i Požega residerende
Pasha.
Efter Midten af 15. Aarh. var ogsaa Kroatien
lidt efter lidt blevet erobret af Tyrkerne, og
efter 1606 var kun en smal Stribe af det
vestlige Kroatien med Byerne Zengg, Karlstadt,
Agram og Varasdin i Hænderne paa Kejseren;
hele det øvrige Omraade mellem Save og Drau
udgjorde en Del af det tyrk. Sandschak
Požega og Syrmien. Under Kejser Leopold I blev
hele Slavonien tilbageerobret, og ved Freden
i Karlowitz 1699 beholdt Sultanen kun Landet
hinsides Una. Af Kystdistriktet dannedes i
Midten af 18. Aarh. det saakaldte østerr. Litorale,
der stilledes under en Hofkommerceraad i
Wien og under Søøvrigheden i Triest. 1776 blev
Litoralet ophævet og forenet med Kroatien; dog
blev Byen Fiume 1779 erklæret for en for sig
bestaaende, integrerende Del af den ung.
Krone. 1809—13 hørte Landet paa højre Side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
