Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 719 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krog - Krog, Arnold Emil - Krog, Georgine Anna Sverdrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indrettede til at staa paa Svaj i Overfladen af
Vandet og som Følge deraf væsentlig forsk.
fra Bakkerne.

Lakselænken bestaar af Laksetovet
80—90 m langt, der i sin ene Ende er fastgjort til
Stenen, Krabben, for hvilken den er forankret,
og i sin anden Ende har en Glaskugle, c. 1/2
m i Diameter, Lakselinen, der er 60—72 m
lang og forsynet med 3 ell. 5 Tavsinger ell.
Kænser med K. og har Flaad foroven for hver
Tavs, og endelig Laksekobben, et 2/3 m
langt Træstykke af Gran. Naar Lænken
udsættes, fires Stenen til Bunds i Tovet; derpaa
lettes Stenen atter et Par m, og Glaskuglen
fastgøres til Tovet i Vandkanten, saa at den,
naar Stenen paa ny fires til Bunds, kommer
til at staa et Par m under Vandets Overflade.
Paa Tovet 16—20 m fra Glaskuglen fastgøres
Laksekobben, og et Par m under denne fastgøres
Linen til Tovet. Linen flyder nu langs
Vandfladen og kan paa denne Maade svaje for
Strømmen uden at blive uklar. Linen er ofte
barket. Tovet tjæres med Kultjære. K. agnes
med Sild ell. med Tobis. Til de større
Fartøjer med 3 Mands Besætning hører nu indtil
300 Lænker, der efter Udsætningen strækker
sig over 12 à 14 Kvartmil. Tidligere benyttedes
i Alm. 60 à 90 Lænker pr Fartøj med 4 à 6
K. paa hver Lænke, nu bruges kun 1, højst 2
Kroge paa hver Lænke.

Haandlinen benyttes ligesom Langlinen
mest til Fangst af de forsk. Torskearter enten
som Pilk ell. Snøre.

Pilken, Fig. 2, bestaar af en af Bly
formet Fisk, forsynet med Dobbeltkrog i Munden
og fastgjort med Halen til Linen, som
Fiskeren holder i Haanden. Under Fiskeri bevæges
Redskabet med stærke Ryk gennem Vandet.
Naar Pilken derved faar en hurtig
opadgaaende Bevægelse, hugges den i Fisken, der
befinder sig i Nærheden. I St f. en dobbelt Pilk
i Enden af Linen kan benyttes fl. enkelte,
fæstede langs Linen.

En anden Form af Haandline er Snøren.
K., af hvilke der findes to til hvert Redskab,
er her ved Liner fæstede til en Stang ell.
Triangel af Jern, i hvilken selve Haandlinen
er fastgjort. I Modsætning til Pilkekrogene
agnes K. paa Snøren, og Redskabet holdes roligt
i Vandet nær Bunden, indtil man ved Fiskens
Ryk i Linen mærker, at den er fanget paa K.

Til Makrelfiskeri anvendes en særegen Art
Haandline, den saakaldte Dorg. K. er her
fæstet til en Line, der slæbes i Overfladen af
Vandet fra et Fartøj under Sejl. Der benyttes
fl. saadanne Liner samtidig til dette Fiskeri,
befæstede til en Bom, som vises ud over Siden
af Fartøjet. Se ogsaa Lystfiskeri.
F. D.

Fig. 1.

Fig. 1.

Krog, Arnold Emil, dansk Kunstner og
Direktør, f. i Frederiksværk 18. Marts 1856. C.
V. Nielsen forberedte ham til Akademiet, hvor
han 1879 fik Afgangsbevis som Arkitekt; 1882
og senere udstillede han paa Charlottenborg
Tegninger over arkitektoniske og dekorative
Motiver. Paa en Rejse til Italien malede han
saavel i Olie som i Akvarel Landskaber, mest
dog Billeder af fremragende Bygningskunst,
viede sig derefter saa godt som udelukkende
til den dekorative Kunst og modtog 1885 efter
at have udstillet Studier over urbinatisk og
anden italiensk Fajance Ansættelse som artistisk
Leder af den kgl. Porcelænsfabrik. I de flg.
Aar studerede han keramisk Dekoration i
Holland, Belgien, England og Frankrig og modtog
navnlig i Paris frugtbringende Impulser, bl. a.
ved at gøre nøje Bekendtskab med de berømte
»Bingske Samlinger« af ældre jap. Kunst og
Kunstindustri. Hvad han havde lært i
Udlandet, evnede han saa godt at gøre
frugtbringende for Fabrikken, at dennes Frembringelser
paa de forsk. store Udstillinger vakte
bestandig stigende Interesse; paa Verdensudstillingen
i Paris 1889 begejstrede de alle Kendere og
lønnedes med Grand prix d’honneur, en
Æresbevisning, som for øvrigt ogsaa paa
Paris-Udstillingen 1900 tilkendtes K. for hans
personlige Arbejder. 1900 blev K. Fabrikkens
Direktør, og hans Virksomhed skyldes det for en
overvejende Del, at denne nu nyder
Verdensry for sine kunstnerisk skønne Arbejder. Han
har ledet Produktionen med den fineste Smag
og med sikkert Øje for det rette Forhold
mellem Dekorationen og Porcelænets Karakter, har
med Tilsidesættelsen af alle doktrinære
»Stilkrav« udvidet Emnekredsen til at indbefatte en
Mangfoldighed af væsentlig nationale
Naturmotiver, saavel Plante- som Dyreformer, og
har altid forstaaet at knytte udsøgte Kræfter,
Malere og Billedhuggere, til den gamle, under
hans Ledelse i mangt og meget foryngede
Fabrik. Særlig bør fremhæves, at det er K., hvem
det skyldes, at Fabrikkens gamle
»Muschelmønster« med Blaat paa Hvidt igen er vakt til
Live i renset og fornyet Skikkelse.
(S. M.). P. J.

Krog [krå.g], Georgine (Gina) Anna
Sverdrup, en af Kvindesagens Talsmænd i
Norge, f. i Flakstad Præstegæld i Lofoten 20.
Juni 1847, d. i Kria 14. Apr. 1916. I adskillige Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>