Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, Gerhard Christoph von - Krogh, Mathias Bonsach - Krogh, Schack August Steenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5. Apr. blev da benyttet som Paaskud til at
fjerne baade K. og Læssøe fra
Overkommandoen 17. Apr. — 1850 overtog K. for 3. Gang
Befalingen over Hæren, med Oberst Flensborg
som Stabschef, og det planlagdes at lade
Hæren fra en Opstilling 7 1/2 km S. f. Flensborg
bryde igennem Insurgenthæren, som havde
taget Stilling ved Isted, medens Brigaden
Schepelern skulde omgaa dens venstre Flanke.
I sidste Øjeblik blev dog Planen paa
Foranledning af Hærens højeste Chefer, som 23. Juli
Aften samledes i Bilskov Kro, forandret
derhen, at Tropperne, som var noget anstrengte
af de foregaaende Dages Marcher, ikke i eet
Træk skulde føres frem til Fjendens
Hovedstilling, men paa 2 Dage. Saaledes opstod
Indledningskampen ved Stendrup og Helligbæk 24.
Juli, medens selve Hovedslaget ved Isted først
fandt St. Dagen efter. Efter dette udnævntes K. til
Generalløjtnant og Storkors af Dannebrog,
medens der 1858 tilstodes ham en
Nationalbelønning paa 15000 Rdl. Sejren ved Isted førte
Hæren til Dannevirke-Stillingen, hvorfra K.
vilde have fulgt Insurgenterne over Ejderen.
Dette formentes ham dog af politiske Hensyn,
og da Tilladelsen senere blev given, ansaa han
ikke længere Tidspunktet for heldigt, men
blev staaende i Dannevirke-Stillingen, hvis
Fløje ved Mysunde og Frederiksstad derpaa
angrebes 12. Septbr og Beg. af Oktbr, men
sejrrig modstod Angrebet. 1851 blev K.
kommanderende General i Sønderjylland og fra
Oktbr 1852 i Holsten og Lauenburg. Ved sin
Klogskab, Takt og elskværdige, fordomsfri
Personlighed udfyldte han denne vanskelige
Stilling til alm. Tilfredshed, indtil han 1856
ramtes af et Slagtilfælde; Aaret efter afgik
han fra Generalkommandoen og flyttede til
Kbhvn. Han ligger begravet paa Flensborg
Kirkegaard.
P. Nw.
Krogh [krå.g], Mathias Bonsach, norsk
Biskop, f. paa Vadsø 4. Oktbr 1754, d. i
Alstahoug 2. Septbr 1828, blev 1768 Student og
1778 cand. theol., levede nogle Aar som
Manuduktør i Kbhvn, blev 1781 Sognepræst til
Lenvik, 1789 til Vaagan — senere ogsaa Provst i
Lofoten og Vesteraalen — og 1798 Sognepræst
til Ørlandet. Da Throndhjems Bispedømme
deltes, blev K. 1804 den første Biskop i
Nordland og Finmarken og var, tillige som
Lønsforbedring, til 1811 Sognepræst i Alstahoug.
lian afslog Regeringens Tilbud 1810 om
Forflyttelse til Kristiansands Bispestol og virkede
i sit besværlige Stift til sin Død. Han var
Stortingsmand fra Nordlands Amt 1815—16
(Medlem af Lagtinget og Rigsretten). K. var en
ejendommelig Personlighed, hvis populære Minde
endnu lever hos Nordlandsbefolkningen: en
djærv Skippertype og Idrætsmand, en gæstfri
Magnat, en frejdig Digter, en Folkeopdrager,
en Fattigmands Ven — og over den hele
Skikkelse hviler der en bred saftig Humor. Han
tilhørte opr. den rationalistiske Retning, men
nærmede sig senere den kirkelige Opfattelse,
som repræsenteredes af Biskop P. O. Bugge
og Professor S. B. Hersleb. (Litt.: D. Thrap,
»Bidrag til den norske Kirkes Historie i 19.
Aarh.« II. 259 ff.).
(O. A. Ø.). Abs. T.
Krogh, Schack August Steenberg,
dansk Fysiolog, f. 15. Novbr 1874 i Grenaa,
Student 1893, studerede først Zoologi og blev
mag. scient. 1899, Dr. phil. 1903. Som Fysiolog
hører K. til den Rk. af Elever, der blev
uddannet af Prof. Chr. Bohr, hos hvem K. var
Assistent 1899—1908. 1908 blev K. Docent i
Dyrefysiologi ved Kbhvn’s Univ., 1916 Prof.
K.’s tidligste fysiologiske Arbejder drejede sig
ligesom Bohr’s om Aandedrættets Fysiologi, og
K. viste allerede i disse Arbejder en
ualmindelig Evne til at opfinde og udarbejde tekniske
Metoder, som egnede sig for de Problemer, han
vilde undersøge, og hvis Rækkevidde og
Nøjagtighed han i sjælden Grad forstod at
udvide. I Udlandet blev K. bekendt allerede 1906
ved at faa tildelt Seegen-Prisen for en Rk.
Undersøgelser, der viste, at Luftens Kvælstof ikke
deltager i Legemets Stofskifteprocesser. Dette
Spørgsmaal havde været tvivlsomt, men blev
afgjort gennem K.’s Undersøgelser, der desuden
paaviste, hvorledes tidligere Undersøgeres
afvigende Resultater beroede paa Mangler ved
deres Metoder. Bl. K.’s Arbejder i de flg. Aar
er nogle af de vigtigste en Rk. Undersøgelser
over Maaden, hvorpaa Iltoptagelsen og
Kulsyreudskillelsen i Lungerne foregaar (1910). Dette
Spørgsmaal var blevet tvivlsomt gennem
Undersøgelser af Bohr, der syntes at tyde paa,
at Lungerne udøvede en særlig Virksomhed,
saaledes at disse Luftarters Optagelse i og
Udskillelse af Blodet ikke foregik efter de kendte
fysiske Love for Luftarters Optagelse i
Vædsker. Spørgsmaalet var vanskeligt p. Gr. a. de
komplicerede Forhold, under hvilke
Luftarterne er bundne i Blodet. Gennem Anvendelsen af
bedre og nøjagtigere Undersøgelsesmetoder end
sine Forgængere lykkedes det K. at vise, at
Blodets Iltoptagelse og Kulsyreudskillelse i
Lungerne foregik paa samme Maade som ved
Undersøgelser udenfor Organismen, at Lungerne
altsaa ikke udøvende nogen bestemmende
Virkning paa Processen, men at denne fulgte kendte
fysiske Love.
K.’s senere Arbejder beskæftiger sig ikke
alene med Aandedrættet, men kommer ind paa
andre Omraader af Fysiologien. Der er
imidlertid et fast Sammenhæng mellem alle
Arbejderne. Enten drejer de sig om Problemer, der
lader sig belyse gennem en Undersøgelse af
Processerne, som foregaar under Aandedrættet,
ell. de drejer sig om Iltens og Kulsyrens
Funktioner i Legemet henh. efter Optagelsen og
inden Udskillelsen i Lungerne. Til den første
Gruppe hører K.’s Arbejder sammen med J.
Lindhard over Blodstrømmen gennem
Menneskets Lunger (1912), om Muskelarbejdes
Indflydelse paa Aandedræt og Kredsløb (1913) og
K.’s Undersøgelser over Forskellen mellem
Kulhydraters og Fedtstoffers Evne til at yde den
Energi, som forbruges ved Muskelarbejde
(1920); til den anden Gruppe hører bl. a.
Undersøgelser over Aandedrættets Regulation
gennem Blodets Kulsyreindhold. K.’s Arbejder er
meget talrige; bl. de øvrige kan nævnes
Undersøgelser over lavere Dyrs Respiration, over
Stofskiftet under forsk. Dyrs Fosterudvikling,
over Temperaturens Indflydelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
