Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 725 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh-Tontung, Knud Karl - Krogius, Frans Ali Bruno - Krogk, Hendrik - Kroglaks - Kroglove - Krognaal - Krognos - Krognæb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Resultat, hvortil hans fortsatte Forskning maatte
føre m. H. t. hine dogmatiske og kirkelige
Spørgsmaal. Det første offentlige Vidnesbyrd
om disse Forf.’s Tvivl over for sin egen Kirke
var en »Epilog«, han skrev i »Morgenbladet«
1890 til den kat. Pater Scheer’s Foredrag i
Kria s. A. Hans Dragning mod Romerkirken
har senere fundet Udtryk i hans Skr: »Kirken
og Reformationen« (1892), »Die Gnadenlehre
und die stille Reformation« (1894), »Den
kirkelige Opløsningsproces« (1896) og hans
Undersøgelse (i »Kria Vid. Selsk.’s Skr« 1892) af
Thomas fra Aquino’s Lære De gratin Christi
et de libero arbitrio. 1900 traadte han helt
over til Katolicismen og udgav nu
»Kirkeaaret« (1904), »Essay« [I. Platon als Vorläufer
des Christenthums«, II. »Leibniz als Theolog«]
(1906) og de selvbiografiske »En Konvertits
Erindringer« (1906).
(J. B. H.). Abs. T.

Krogius, Frans Ali Bruno, finsk
Kirurg, f. 7. Novbr 1864 i Helsingfors, Student
1881, cand. med. 1885, Licentiat 1889, Dr. med.
1892 (Recherches bactériologiques sur
l’infection urinaire). 1893 blev han Docent i Kirurgi,
og 1901 udnævntes han til Professor i klinisk
Kirurgi, en Stilling, i hvilken han naaede frem
i allerførste Rk. bl. Nordens Kirurger. K. har
i særlig Grad beskæftiget sig med
Blindtarmsoperationerne og været en ivrig Forkæmper for
den tidlige kirurgiske Behandling i Modsætning
til den intern medicinske, idet han paaviste, at
mange Tilfælde af Bughindebetændelse kunde
undgaas paa denne Maade (Ȇber die vom
processus vermiformis ausgehende diffuse eitrige
peritonitis und ihre chirurgische Behandlung«
[1901], »Über die Frühoperation bei akuter
Appendicitis« [1905], »Über die chir. Behandlung
der diffusen eitrigen Peritonitis« [1907];
desuden det folkeoplysende Skrift: »Om den s. k.
Blindtarmsinflammationen« [1906]). De Studier,
K. paabegyndte i sin Disputats, har han
fortsat og samlet i »Föreläsningar öfver
Urinvägarnas kirurgiska sjukdomar«, 1898, 2. Opl. 1909.
J. S. J.

Krogk, Hendrik, dansk Maler, f. i
Flensborg 21. Juli 1671, d. i Kbhvn 18. Novbr 1738.
17 Aar gl kom han til Kbhvn, hvor han modtog
nogen Uddannelse som Kunstner; 1693 rejste
han til Italien og opholdt sig med nogle
Afbrydelser dels der, dels i Frankrig med kgl.
Understøttelse indtil 1705. I Rom studerede han
under Carlo Maratta, med hvis Billeder hans
Arbejder frembyder en vis udvortes Lighed;
efter at have taget fast Ophold i Fædrelandet
blev han ansat som Hofmaler og udførte en
Mængde til Dels meget store dekorative Værker
til de kgl. Slotte; ikke faa af dem findes
endnu paa Frederiksberg og Frederiksborg; et
mindre Billede »Jakobs Møde med Rachel«
tilhører Nationalgaleriet. K. nød i sin Tid
betydelig Anseelse; i Virkeligheden var han en ret
habil Maler, der komponerede let og tækkeligt
uden dog at lægge nogen Originalitet for
Dagen; i sin Formgivning er han konventionel,
men for rutineret til at fortegne sig paa alt
for iøjnefaldende Maade; hans Kolorit vidner
mere om Fortrolighed med hans ital.
Forbilleder end om selvstændigt Natursyn. K. havde
som Hjælper ved sin Virksomhed en Del
Elever, og hans Værksted synes at have været
første Beg. til det Maler- og Tegneakademi, som
Frederik IV oprettede 1738, og for hvilket K.
i den sidste Maaned af sit Liv var Leder.
(S. M.). P. J.

Kroglaks kaldes saadanne Eksemplarer af
den alm. Laks (Salmo salar), der paa Spidsen
af Underkæben har en opstaaende, af fast
Bindevæv dannet Tap ell. Krog. Krogen
optræder kun hos Hannerne og bliver hos de store
ofte saa stærkt udviklet (indtil 5 cm høj), at
Munden ikke kan lukkes helt i, uagtet Snuden
bliver udhulet ell. endog gennemboret paa
modsvarende Sted. Krogen staar vistnok i
Forbindelse med Forplantningen, og nogle mener, at
Hannerne gør Brug af den under deres
hidsige Kampe om de gydefærdige Hunner. Ogsaa
hos større Ørredhanner (Krogørred)
optræder en slig Krog (se Fig.).
Ad. J.

Kroglaks.

Kroglove, Fordrejelse ell. bevidst urigtig
Fortolkning af Loven, jfr. D. L. 1—5—7,
1—9—10.
P. J. J.

Krognaal, se Graadodder.

Krognos, Navn, der i Slægtebøgerne
tillægges en uradelig Skaansk Æt, der førte en
sort Fjerham i Guld Felt og paa Hjelmen fem,
senere tretten Paafjer. Tidligst forekommer
Hr. Niels Holgersen, der 1320 beseglede
Kong Christoffer’s Haandfæstning. Fra nyere
Tid kendes navnlig Rigsraaden Hr. Oluf
Stigsen til Krapperup og Bollerup (d. 1505),
hvis Søn, Hr. Mourids Olufsen (d. c. 1550),
der arvede Bregentved, ligger begravet i
Ringsted Kirke under den største Ligsten, som
findes i Danmark. Sidstnævntes Søn, Forstander
for Herlufsholms Skole og Medlem af
Rigsraadet Oluf Mouridsen til Ballerup,
Bregentved og Clausholm (1535—73), ægtede
Frederik II’s Ungdomselskede Anne Hardenberg. Hun
rejste sin Husbond, der døde næppe et halvt
Aar efter Brylluppet, og som var den sidste af
sin Slægt, et pragtfuldt Gravmæle i Ringsted
Kirke.
P. B. G.

Krognæb (norsk Konglebit) (Pinicola
enucleator L.) kaldes en højnordisk Finke, den
eneste Repræsentant for sin Slægt, med
adskillige Racer udbredt over de nordligste Dele af
Europa, Asien og Amerika, saa langt mod N.,
der endnu vokser Træer og Buske. K. er den
største europ. Finke, saa stor som en
Sangdrossel. Næbbet er kraftigt, Overnæbbet
hvælvet med en Krog i Spidsen. Farven er en Del
forsk., hos de unge Hanner gul ell. rødlig, hos
de ældre kraftig rød, medens Sving- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>