Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn, Frederik Christoffer - Krohn, Georg Herman - Krohn, Henrik - Krohn, Ilmari - Krohn, Johan Jacob - Krohn, Julius Leopold Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han for Univ. i Kbhvn og Kiel en Medaille i
Anledning af Frederik VI’s 50 Aars
Regeringsjubilæum samt en anden »til Ære for J. H.
Wessel«, hvilken sidste indbragte ham
Akademiets store Guldmedaille. 1835—39 var
han udenlands med Akademiets Understøttelse,
uddannede sig i sin Kunsts Teknik i Berlin og
München og opholdt sig længere Tid i Rom,
hvorfra han bl. a. hjemsendte sin
»Reformationsmedaille«, udstillet 1839. Efter sin
Hjemkomst blev han ansat som Medaillør ved
Mønten, virkede i denne Stilling til 1873 og skar
Stemplerne til de fleste af de Pengestykker,
som udsendtes i denne Periode. Han var en
ivrig Samler af danske Raderinger og efterlod
sig Manuskript til en Fortegnelse over disse;
1. Bd deraf er udg. efter hans Død (1889); det
omhandler Værker af Kunstnere, fødte før Aar
1800.
(S. M.). P. J.
Krohn [kro.n], Georg Herman, norsk
Skuespiller, nedenn. M. K.’s Søn, f. i Bergen 16.
Aug. 1831, d. i Kria 15. Maj 1870, Student 1849,
uddannede sin Sans for Teater ved udenlandske
Rejser og debuterede 24. Oktbr 1856 paa
Bergens Teater som Erasmus Montanus. Han
gjorde megen Lykke og forblev derefter ved
Bergens Scene, hvor han 1859 tillige overtog
Instruktørposten, indtil 1860, da han tog
Engagement ved det norske Teater i Kria. Efter dette
Teaters Sammenslutning med Kria Teater 1863
var han derefter i nogle Sæsoner knyttet til
dette, hvor han bl. a. Roller kreerede Rizzio i
Bjørnson’s »Maria Stuart«, men trak sig derpaa
tilbage fra Scenen og bosatte sig i Paris. Her
forblev han til 1869, da han paa ny tog
Ansættelse ved Kria Teater, og fik nu Anledning til
at aflægge en ypperlig Prøve paa sit Talent for
typisk Karaktertegning ved sin Udførelse af
Lundestad i »De Unges Forbund«, ved dettes
første Opførelse Oktbr 1869. K.’s lovende
Virksomhed som Skuespiller afbrødes pludselig ved
hans Død. (Litt.: T. Blanc, »Norges første
nationale Scene«; Samme, »Kria Teaters
Historie 1827—77«; A. Ahnfelt, »Europas
Konstnärer«).
(T. B.). E. S-n.
Krohn [kro.n], Henrik, norsk
Landsmaalsforfatter, f. i Bergen 10. Maj 1826, d. paa
Stedje 14. Juni 1879, opdroges i sin Barndom
paa Faderens Gaard Stend i Fane Præstegæld
og blev efter sin egen Meddelelse »mere
Bondegut end Bygut«. Efter Konfirmationen blev
han anbragt ved Handelen i Bergen, hvor han
senere etablerede sig som Købmand. 1866
købte han den for sin Frugtavl kendte Gaard
Stedje i Sogn, hvor han bl. a. anlagde en
Fyrstikfabrik, og hvor han boede til sin Død.
Allerede i Midten af 1850’erne var K., som var
en idealistisk Natur og en kundskabsrig, paa
mange Omraader belæst Mand, sammen med
nogle ligesindede inde paa den senere af Ivar
Aasen gennemførte Tanke at grundlægge et
norsk Normalsprog, bygget paa de bedste
Dialekter. Han blev »Maalstrævets« varme og
opofrende Talsmand hele sit Liv og derved ogsaa
Digter. 1867 udgav han en liden Digtsamling
»Smaakvæde«, derefter fl. Bd Rejseskildringer
(»Fraa ei Stockholmsferd« [1867], »Fraa
Vestlandet« [1868], »Fraa Sogndal til Fjerland«
[1868]), videre to episke Digte
(»Geirstad-Trond« [1868] og »Svein og Gudveig« [1869])
samt endelig et fire Akts Lystspil »Dan rette
Sida« (1875). Hans Bøger er ikke stort anlagte
ell. stort tænkte Digterværker, men det er
varmt følte og livlige Skildringer af den
Natur og det Bondeliv, han elskede saa højt, og
»Maalet« var for ham en naturlig Udtryksform,
som han skrev med Virtuositet ogsaa i
bunden Stil. 1865—67 udgav og redigerede han
»Ferdamannen«, et lidet Ugeblad paa
Landsmaal, og 1868 fik han stiftet »Vestmannalaget«,
et Slags selskabelig-litterær Klub for begge
Køn; paa dette Lags Vegne udgav han
Tidsskriftet »Fraa By og Bygd« (1.—10. Aarg.
1870—79).
(J. B. H.). E. S-n.
Krohn [kro.n], Ilmari, finsk Musikforfatter,
f. 8. Novbr 1867, Organist og Privatdocent ved
Univ. i Helsingfors. Han har udg. en Samling
finske Folkeviser og paa Finsk, Svensk og Tysk
skrevet adskillige videnskabelige Afhandlinger
om finsk Folke- og Kirkemusik; endvidere har
han forfattet musikteoretiske Værker samt en
Bog (paa Finsk) om moderne Musik og
komponeret en Del, navnlig kirkelig, Vokalmusik.
W. B.
Krohn, Johan Jacob, dansk Skolemand
og Forf., ovenn. F. C. K.’s Søn, f. i Kbhvn 9.
Aug. 1841. 1860 blev han Student fra
Metropolitanskolen, 1867 cand. theol. Efter i 5 Aar at
have været Huslærer udnævntes han 1877 til
Forstander for det kgl. Teaters Elevskole, men
opgav 1880 denne Stilling for at overtage
Bestyrelsen af »Krebs’ Skole« i Kbhvn, en
For-beredelsesskole til den lærde Skole. — Allerede
1866 udgav han (anonymt) »Peter’s Jul«, der
stadig kommer i ny Oplag med de originale
Illustrationer af Broderen P. K., og 1870
under Pseudonymet »Klok« en Samling nette
»Fortællinger og Skitser«. Hans to paa det kgl.
Teater opførte Arbejder: »Et Svar« (1873) og
»Eftersommer« (1877) gjorde Lykke, men
siden har hans Forfattervirksomhed kun haft
Børn for Øje (»Spolerius«, »Vor Ven Stæren«,
»Fortællinger« m. m.).
J. Cl.
Krohn [kro.n], Julius Leopold
Fredrik, finsk Folkemindeforsker, f. i Wiborg 19.
Maj 1835, d. smst. 28. Aug. 1888, var knyttet
til Univ. i Helsingfors som Lærer i finsk Sprog
og Litt. (1862 Docent, 1875 Lektor, 1885
Professor; Æresdoktor 1882). Hans litterære
Arbejder, der er baarne af varm Interesse for
den finske Nationalitet og fordeler sig paa
Litteraturhistorie, populær Historieskrivning,
Digte o. s. v., samlede sig i hans senere Aar
mere og mere om den finske Folkedigtning,
især om de gl. Heltesange, den saakaldte
»Kalevala«. 1883—85 udgav han sin store
Undersøgelse over dette Værk (sv. Overs. 1891
»Finska litteraturens historia«, 1. Bd); 1888
begyndtes den store Udg. af de ægte Tekster
af Kalevala-Sangene (»Kalevalan toisinnot«);
men s. A. blev han revet bort midt i sin
bedste Arbejdsalder, idet han druknede under en
Sejltur paa Vigen ved Wiborg. Fl. af hans
ufuldendte Arbejder er blevne udg. ell.
afsluttede ved hans Søn, den nedenn. Kaarle K.;
saaledes om den finske Stammes hedenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
