Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kromatrop - Kromatypi - Krombronze - Krombrunt - Kromcinnober - Kromerts - Kromfluorid - Kromforbindelser - Kromforilteforbindelser - Kromforiltehydrat - Kromforklor - kromgarvet Læder - Kromgelatine - Kromglimmer - Kromgrønt - Kromgult - Kromhidrose - Kromhydroxyd - Kromhydroxydul - Kromi - Kromifluorid - Kromiforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vekslende Figurer. Man kan benytte Apparatet
i Forbindelse med et saakaldet
Taagebilledapparat.
(F. R. F.). C. E. A.
Kromatypi (gr.) er et Navn, som man har
brugt til helt forsk. Ting. Man har brugt det
om en i Midten af 19. Aarh. opfundet Metode
til at overføre farvetrykte Billeder paa
Porcelæn. Man har ogsaa brugt det om en Slags
Fotografi paa Papir. Skrivepapir dyppes først
i en Opløsning af Kobbervitriol og tørres, og
derefter i en tynd Opløsning af kromsurt Kali
og tørres i Mørke. Efter Kopieringen udvaskes
det i Vand, og Billedet faar en rødbrun Farve,
der bliver noget smukkere, naar det derefter
behandles med salpetersurt Sølvilte og atter
udvaskes.
(F. R. F.). C. E. A.
Krombronze, se Kromioxyd og
Kromiklorid.
Krombrunt, se Kuprikromat.
Kromcinnober, se Kromgult.
Kromerts, d. s. s. Kromjernsten.
Kromfluorid, se Kromifluorid.
Kromforbindelser er Forbindelser af
Metallet Krom. De udmærker sig ved deres stærke
Farver. Man har baade blaa, gule, brune, røde,
grønne og violette K. K. deles i 3
Hovedgrupper efter Kromets Valens (Gyldighed) i
Kromo-, Kromi- og
Kromsyreforbindelser. Med K. betegnes i Alm.
Kromiforbindelser.
M. M-r.
Kromforilteforbindelser, se
Kromoforbindelser.
Kromforiltehydrat, se
Kromoforbindelser.
Kromforklor, se Kromosalte.
kromgarvet Læder, se Læder.
Kromgelatine, se Kromlim.
Kromglimmer, d. s. s. Fuchsit, se Glimmer.
Kromgrønt er Navnet paa forsk. grønne
Farver, men tidligere udelukkende paa den
grønne Farve, der bestaar af Kromioxyd (s. d.),
og som anvendes i Porcelænsmaleriet. — Nu
bruges Navnet K. ogsaa for et Kromihydroxyd
af Sammensætningen (HO)2=Cr—O—Cr(OH)—
O—Cr(OH)—O—Cr=(OH)2, der anvendes som
Malerfarve under Navne som K., Guignets-,
Panetiers-, Mittlers-,
Smaragdgrønt, undertiden ogsaa under Navnene
Bronzegrønt ell. grøn Cinnober,
hvorved dog egl. forstaas Koboltgrønt (s. d.).
K. fremstilles ved Sammensmeltning af
Kaliumdikromat med Borsyre ved svag Rødglødhede
og Udludning af Smeltemassen med Vand. Ved
Udludningen opløses det dannede
Kaliumborat og Overskudet af Borsyre, og tilbage
bliver Kromihydroxydet K., der dog sædvanlig
indeholder smaa Mængder Borsyre. I Handelen er
Navnet K. Betegnelsen for Blandinger af
Berlinerblaat og Kromgult (s. d.), der som Regel
indeholder store Mængder Tungspat ell. Gips.
Disse anvendes til Oliefarver og er temmelig
holdbare, naar de ikke udsættes for stærkt Lys.
De gaar i Handelen efter Nuancen under
Navne som Amerikansk-, Cinnober-,
Dæk-, Fransk-, Gothaer-, Myrte-,
Olie-, Panetiers-, Permanent-,
Silke-, Smaragd-, Tyrkisk- og
Wienergrønt.
M. M-r.
Kromgult er gule Farvestoffer, hvis
farvende Bestanddel er Blykromat, PbCrO4.
De fremstilles ved at fælde en Opløsning af et
Blysalt, særlig Blyacetat med Natrium- eller
Kaliumdikromat. Ved at foretage denne
Fældning paa forsk. Maade med mere ell. mindre
koncentrerede Opløsninger og med stærkere ell.
svagere Omrøring, kan der fældes Bundfald
med meget forsk. Nuancer fra lyst straagult til
kraftig gult. Ved Fremstilling af meget lyse
Farver blandes dog Opløsningen af Dikromatet
med Svovlsyre, saaledes at der samtidig fældes
hvidt Blysulfat, der fortynder den gule Farve.
K. er lysbestandigt og bestandigt over for
Atmosfærens Indvirkning, men bliver mørkt af dannet
Blysulfid, naar der er Svovlbrinte i Luften.
Blykromatet er uopløseligt i Vand, men er
letopløseligt i Kali- ell. Natronlud og i varm
fortyndet Salpetersyre. K. gaar i Handelen efter
Nuancen under Navne som Amerikansk-,
Baltimore-, Citron-, Gothaer-,
Hamburger-, Konge-, Leipziger-, Ny-,
Pariser-, Patent-, Wiener-,
Zwickauergult. — Kølnergult er en Farve,
der bestaar af en Blanding af K. med Gips og
Blysulfat. — Kromorange er en Farve, der
bestaar af en Blanding af Blykromat og
basisk Blykromat; den fremstilles paa
samme Maade som K., kun tilsættes ved
Fældningen noget Kali- ell. Natronlud. Kromrødt
er en Farve, der bestaar af basisk
Blykromat, den faas som et smukt rødt Pulver
ved at behandle K. med kold Natronlud ell.
ved at koge K. med en Opløsning af
Kaliumkromat ell. endelig paa samme Maade som K.,
kun ved i St f. neutralt Blyacetat at bruge
basisk Blyacetat, og desuden ved Fældningen
tilsætte Natronlud. Gaar i Handelen under Navnet
Kromcinnober. Kalkkromgult, en
gul Farve, der bestaar af Kalciumkromat,
er langt billigere end K., men ikke saa smuk;
bruges navnlig til Indblanding i K.
M. M-r.
Kromhidrose (gr.), farvet Sved, optræder
i sjældne Tilfælde og skyldes vistnok i Reglen
Nærværelsen af Mikroorganismer, muligvis
dog ogsaa kem. Udskilninger
(Cyanforbindelser, Indican). I en Del Tilfælde er dette
Symptom vistnok fremkaldt af Patienten selv for at
gøre sig interessant og føre Lægen bag Lyset.
C. Rch.
Kromhydroxyd, se Kromihydroxyd.
Kromhydroxydul, se
Kromoforbindelser.
Kromi, se Kromiforbindelser.
Kromifluorid, Kromfluorid, CrF3, faas
ved Opløsning af Kromihydroxyd i Flussyre og
Inddampning af Opløsningen som grønne
Krystalnaale, der er letopløselige i Vand. Ved
Ophedning smelter det og kan i stærk
Hvidglødhede sublimere. Anvendes som Bejdse i
Farverier.
M. M-r.
Kromiforbindelser,
Kromtveilteforbindelser. Med Kromi betegnes
Forbindelser af det tregyldige Krom, svarende til
Ferriforbindelser og Aluminiumforbindelser.
Herhen hører Kromioxyd,
Kromihydroxyd og de forskellige Kromisalte.
M. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
