Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronsyndikus. - Kronthal - Krontrane - Kronvasal - Kronvidne - Kronværk - Kroonstad - Krop (Udvidningen af Skjoldbruskkirtlen) - Krop (Vaarsalat) - Kropotkin - Kroppert - Kropstykke - Krosno - Krossen - Krossfisk - Krossing, Niels Brock - Krossing, Nikolaj Ulrik - Krossing, Peter Caspar - Krosstensgrus og Krosstensler - Krossved - Krostork - Krotalon - Kroton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronsyndikat, der, efter at Preussen var kommet i
Besiddelse af Slesvig og Holsten gennem
Fredsslutningen 1864, i en Betænkning
underkendte de augustenborgske Arvekrav og kendte
Overdragelsen fra Kong Christian IX for gyldig.
K. B.
Kronthal [’kro.nta.l], et lille Badested med
to kolde Jernkilder, 146 m o. H. i
Taunus-Bjergenes Udløbere, ikke langt fra Frankfurt
a. M. Vandet er 14—17 og taales godt; og da
Klimaet er mildt, søges K. af svagelige
Patienter med Luftvejskatarrer. Det er dog kun
svagt besøgt, men Vandet forsendes en Del
som Bordvand, efter at Jernet er fjernet og
Kulsyre tilsat.
(Lp. M.). E. F.
Krontrane, se Traner.
Kronvasal, en Lensmand, der har sit Len
umiddelbart af Kronen. Se Lensvæsen.
Kronvidne, en fra eng. Straffeproces
hentet Betegnelse for en strafskyldig Person, der
mod Løfte om Straffrihed (og eventuelt
tillige om Pengebelønning) lader sig bruge som
Vidne mod sine Medskyldige. Benyttelsen af
K. (King’s evidence) forsvares i England ikke
blot ved den Nytte, et saadant Vidne kan gøre
Anklagemyndigheden i den enkelte Proces —
navnlig ved at opgive, hvorledes Beviser kan
tilvejebringes —, men ogsaa derved, at selve
Bevidstheden om, at en Medskyldig eventuelt
kan redde sit eget Skind ved at ofre de andre,
gør Indgaaelsen af Forbryderkomplotter
mindre tryg. Det farlige og forargelige ved saadan
Benyttelse af Medskyldige er imidlertid
iøjnefaldende (jfr. ogsaa en Art. i »Ugeskrift for
Retsvæsen« 1868 om en Fenierproces), og den
ses da heller ikke optaget som Led i den nyere
Tids Straffeproces andetsteds.
E. T.
Kronværk er et i den ældre
Befæstningskunst anvendt Udenværk. Det enkelte K.
bestod af to bastionære Fronter. Det dobbelte K.
havde 3 og det kronede Værk fl. saadanne
Fronter.
Sch. P.
Kroonstad [’kro.nstat], By i Sydafrika,
Oranjefristaten, ligger ved Vaals Biflod
Vaalsche. (1921) 7500 Indb. Den er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og Centrum for en
Agerbrugsegn, hvori der ogsaa findes Kul- og
Diamantminer, saaledes den 26 km mod NV. liggende
store Lace Diamantmine.
C. A.
Krop, lidet anvendt dansk Betegnelse for
Udvidningen af Skjoldbruskkirtlen (Glandula
thyreoidea). Den alm. Betegnelse ogsaa mellem
Ikke-Læger er Struma.
H. I. B.
Krop, se Vaarsalat.
Kropotkin [kra’påtkin], se Krapotkin.
Kroppert, se Duer S. 493.
Kropstykke betegner i Tømrersproget den
halvrunde Del af Trappevangen, som danner
Overgangen fra det ene Løb til det andet.
Desuden er K. ved Jernbjælker det lodrette Parti,
som foroven ell. forneden begrænses af
vandrede Flancher.
(E. S.). C. B-r.
Krosno [’kråsnå], By i Galizien, Polen, ved
Wislok (Tilløb til Weichsels Biflod San) og ved
Jernbanelinierne Jaslo—Neu—Zagórz, har c.
6000 Indb., Væveindustri; SV. f. K. ligger
Galiziens naftarigeste Egn, hvis Midtpunkt dannes
af Flækken Bobrka (800 Indb.).
G. Ht.
Krossen [’kråsən], By i preuss. Prov.
Brandenburg, i Regeringsdistriktet Frankfurt ved
Udmundingen af Bober i Oder, 50 km S. f.
Frankfurt, har (1910) 2300 Indb., gl. Slot,
Opdragelsesanstalt for Børn. Der findes
Fabrikation af Klæde og Metalvarer; i Omegnen
Frugt- og Vindyrkning (sidstnævnte indført fra
Rhinen 1154). K. nævnes allerede 1005, fik
Stadsret 1232 og var da Hovedstad i det til
Nederschlesien hørende Fyrstendømme K., der
1482 kom under Brandenburg.
G. Ht.
Krossfisk, ogsaa Korstrold, norsk Navn
paa Søstjerner.
Krossing, Niels Brock, dansk Litograf,
f. i Kbhvn 9. Febr 1795, d. i Fredensborg 6.
Juli 1854. Han gik 1817—18 paa
Kunstakademiets Tegneskoler og blev 1820, da de kgl.
Stentrykkerier oprettedes, dets Inspektør og senere
Direktør; som saadan har han, selv kun lidet
produktiv som Stentrykker, haft ikke ringe
Indflydelse paa Litografiens Udvikling i
Danmark; fra det kgl. Stentrykkeri udgik under
K.’s Ledelse (foruden en Mængde Portrætter,
Blade af Gebauer’s Stutteriværk m. fl.). Værket
»De kgl. Billedgalerier paa Christiansborg,
Fredensborg og Frederiksborg Slotte«, 7
Hæfter i stort Folio, 1831—36. 1830—32 udgav K.
»Stentrykte Blade i tvangfri Hæfter« (godt 50
Blade); i Ursin’s »Magazin« skrev han en Afh.
om Stentrykkerkunsten.
A. Hk.
Krossing, Nikolaj Ulrik, dansk
Skolemand og Forf., f. 13. Juni 1798 i Kbhvn, d.
5. Febr 1872 smst., blev Student fra
Frederiksborg Skole, men tog aldrig nogen
Embedseksamen. 1819 blev han Kantor ved
Citadelskirken, en Stilling, han beklædte til sin Død,
og virkede for Resten i 44 Aar som en højt
agtet og elsket Dansklærer ved
Borgerdydskolen paa Christianshavn. Bl. hans ikke faa
kønne Digte er »Tymme Sjællandsfar« og
»Thomas Kingo« de mest kendte.
(S. Bz.). J. Cl.
Krossing, Peter Caspar, dansk
Musiker, ovenn.’s Broder, f. 21. Aug. 1793 i Kbhvn,
d. 1. Septbr 1838 ssmst. Under Vejledning af
Kunzen uddannede han sig til en dygtig
Musiker, hvis Kompositioner — forsk. Kantater,
deriblandt »Kunzens Minde«, Sange, en
Symfoni og Pianokvintet — især kom frem ved de
i Beg. af 19. Aarh. stærkt blomstrende
Amatørkoncerter. Trykt af ham er 15 Sange til
Tekster af Ingemann. 1816 blev han Organist
ved Frederiks tyske Kirke, 1820—27 var han
Syngemester ved det kgl. Teater. I øvrigt
virkede han som Syngelærer ved Latinskoler og
som Lærer i Musikteori.
A. H.
Krosstensgrus og Krosstensler er
ældre sv. Betegnelser for Morænegrus og
Moræneler. De er undertiden benyttede af
ikke-svenske Geologer.
J. P. R.
Krossved, se Viburnum.
Krostork, se Storke.
Krotalon (gr.), et antikt Klapreinstrument
til Markering af Rytmen, bestaaende af to
smaa Stykker Træ, Rør ell. Blik, der blev
behandlede ligesom Kastagnetter.
S. L.
Kroton (nu Cotrone), By i Syditalien
(Bruttiernes Land) i Oldtiden. Det var en gr.
Koloni, anlagt fra Achaia omtr. 700 f. Kr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
