Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruditet - Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kruditet (af lat. crudus, raa, ukogt) brugtes
i den ældre Tids Medicin om Stoffer i
Legemet, der var i ell. ansaas for at være i raa
Tilstand, f. Eks. om ufordøjede Næringsmidler
i Fordøjelseskanalen, om Opspyttet i Beg. af
en Lungebetændelse (Sputum crudum), i
Modsætning til Opspyttet ved Slutn. af Sygdommen
(Sputum coctum).
G. N.
Krudt kaldes det Sprængstof, der nu i over
500 Aar har været anvendt som Drivmiddel i
Skyts. I største Delen af disse 500 Aar har
der været anvendt røggivende Krudtsorter, det
saakaldte alm. Krigskrudt ell. sorte K., og
Sammensætningen af det har i al denne Tid
omtr. været den samme. Siden Beg. af
1880’erne er der, navnlig til Brug i de meget store
og lange Kanoner, fremkommet det saakaldte
brune K., der er røggivende ligesom det sorte
K., men har en noget ændret Sammensætning.
Endelig er der siden Midten af 1880’erne
fremstaaet de saakaldte røgfri ell. røgsvage
Krudtsorter, der er sammensatte af helt andre
Stoffer end det gl. røggivende K., og disse ny
Krudtsorter har nu helt fortrængt de gl.
Det alm. Krigskrudt (det sorte og
brune K.) er en inderlig mek. Blanding af
Salpeter, Kul og Svovl. Dets Opfindelse skriver
sig fra et langt tidligere Tidspunkt end dets
Anvendelse som Drivkraft i Skyts, og allerede
langt tilbage i Oldtiden kendte man Stoffer af
en ganske lgn. Sammensætning. Traditionen
tilskriver, sikkert med Urette, en tysk Munk,
Berthold Schwarz, K.’s Opfindelse. Først i
Begyndelsen af 14. Aarhundrede anvendtes K.
som Drivkraft i Skyts i Europa; dets
Anvendelse i Skydevaaben omtales i Frankrig og
England 1338—39, i Danmark nævnes K. første
Gang 1372. Forholdet, hvori de forsk.
Bestanddele indgaar, kan for det
sorte K. sættes til 75 Dele Salpeter, 14 Dele
Kul og 11 Dele Svovl, for det brune K. til 80
Dele Salpeter, 17 Dele Kul og 3 Dele Svovl.
Dette Blandingsforhold varierer vel noget ved
de forsk. Sorter af K., men ikke meget. Mindre
Ændringer i det har ikke nogen synderlig
Indflydelse paa K.’s Virkning, der i langt højere
Grad er afhængig af K.’s Fremstillingsmaade,
Form og fysiske Beskaffenhed (Tæthed og
Fugtighedsindhold). Større Variationer i
Sammensætningen, der navnlig bestaar i en
Reduktion af Svovlmængden og Anvendelsen af
brunbrændte Kul i St f. sortbrændte (det brune
K.), bevirker, at K. bliver mere
langsomtbrændende og anstrenger Kanonerne mindre. Det
anvendtes derfor navnlig ved lange Kanoner,
der bruger store Ladninger og tunge
Projektiler. Formen af K. og
Kornstørrelsen varierer derimod temmelig betydelig ved
de forsk. Krudtsorter. Det finkornede K., der
anvendes, naar man vil have et livlig
brændende, hurtig virkende K. — det brugtes ved
Geværer og korte Kanoner — har sædvanlig
mangekantede, uregelmæssige Former, der
mere ell. mindre nærmer sig den sfæriske
Form; hertil kan henregnes alt K. med
Kornstørrelser mellem 1/10 og 3 mm. Det
grovkornede K., der giver et mere langsomt
brændende og for Vaabenet mindre anstrengende
K., anvendtes ved de lange Kanoner, og
dertil kan henregnes K. med Kornstørrelser fra
3 mm til 35 mm ell. mere. De mindre
grovkornede Sorter — Kornstørrelse fra 3—10 mm
— har som oftest en temmelig uregelmæssig
Form, medens de større Kornsorter fremstilles
med mere regelmæssige Former (Kuber,
Parallelopipeder, Prismer). Ved det danske
kubiske K. har Kuben en Side af c. 11 mm, og
det danske prismatiske K., hvor hvert Korn er
dannet som et sekssidet Prisme, der i Midten
er forsynet med en cylindrisk Kanal, har en
Diameter i Grundfladen af c. 35 mm og en
Højde af c. 26 mm. Korntætheden,
hvorved forstaas det enkelte Krudtkorns Vægtfylde,
har ligeledes en betydelig Indflydelse paa
Virkningen, idet K. bliver desto mere
langsomtbrændende og desto mindre brisant, jo større
Tætheden er. K. af stor Tæthed anvendtes
derfor ved de store Kanoner med lange Løb, K.
af mindre Tæthed ved Geværer og mindre
Løblængder. Det danske K.’s Korntæthed
varierer fra 1,50—1,85 for de forsk. Krudtsorter.
Fugtighedsindholdet indvirker
endvidere paa K.’s ballistiske Egenskaber,
saaledes at den Hastighed, det er i Stand til at
meddele Projektilet, aftager betydelig, naar
Fugtighedsmængden tiltager; det er derfor af
største Vigtighed, at Krudtmagasinerne ikke er
fugtige, og at K. saa vidt muligt opbevares i
lufttætte Beholdere. Optager K. over 5 % Vand,
udskilles Salpeteret og udkrystalliserer paa
Kornenes Overflade. K. siges da at stenløbe og
kan ikke mere ved Tørring bringes tilbage til
sin normale Tilstand, men maa kasseres.
Krudttilvirkningen foregaar i
Krudtværker ell. Krudtfabrikker, der
lægges i betydelig Afstand fra beboede St. og
bestaar af en Samling mindre, i Afstand fra
hinanden liggende Bygninger, de saakaldte
Krudtmøller, idet hver enkelt Operation
af Tilvirkningen finder Sted i sin Bygning. Ved
Konstruktionen af de enkelte Møller søger man
at lede Virkningen af en eventuel Eksplosion
i bestemte Retninger ved at gøre nogle af
Væggene, af lettere Bygning end andre og ved
at omgive Møllerne med Jordvolde og
Træbeplantninger paa de Sider, hvorhen
Eksplosionen ikke maa virke. Drivkraften ved
Værkerne er i Reglen Damp- ell. Vandkraft; paa
Frederiksværk Krudtværk anvendes begge Dele
i Forening. Tilvirkningsmaaden er noget forsk.
i de forsk. Værker, men kan dog for
Oversigtens Skyld deles i flg. Hovedoperationer: 1)
Bestanddelenes Behandling hver
for sig, 2) Fremstilling af
Krudtmassen, 3) Presningen, 4)
Korningen, 5) Poleringen, 6) Tørringen, 7)
Blandingen og 8) Prøve af det
færdige K.
1) Bestanddelenes Behandling
hver for sig omfatter Brændingen af
Kullene samt Pulveriseringen af disse og af
Svovlet. Salpeteret, der i K. udgør et kraftigt
iltende Stof, der afgiver den fornødne Ilt til Kullets
Forbrænding, indkøbes nemlig tilstrækkelig
rent — det maa kun indeholde 0,3 pro mille
fremmede Bestanddele — og i Pulverform;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
